30 april 2006

Krebs og ikke skorpion !

En noget bedre dag i dag end i går. Dejligt! Jeg har fået lavet de ting jeg skulle, og Thereses nye kjole er der blevet klippet og syet i, og den er nu færdig.
Thereses støb din egen guldring projekt, er startet forfra. Der var ikke guld nok selv om jeg har sponset med et gammelt guldvedhæng som jeg ikke har brugt fordi jeg troede det var skorpionens tegn der var på og ikke krebsen som jeg har. Det har nu vist sig at jeg har troet forkert i ca 30 år.... Pinligt at få at vide at det altså hele tiden har været krebsens tegn der var på.... .....

Det er blevet søndag

Nu er det gået hen og blevet søndag. Klokken nærmer sig halv et og jeg er på vej i seng. Af alle de planer jeg havde har jeg fået udrettet to, og det er at samle en lille reol og farve hår! Det har bare ikke været dagen i dag... Har været ovre hos nogle gode venner der bor en par huse herfra. De inviterede på hjemmelavet kinamad, og det smagte pragtfuldt!
Det er der Therese er i gang med at lave sin ring, der skal støbes i morgen. Hun er nu blevet færdig med at lave formen, og så skal det helst lykkes i første forsøg, for hvis ikke skal hun starte forfra.....
Det har været en stille og rolig aften, det var dejligt.
Hygge og sov godt!

29 april 2006

I dag !

Har nu været oppe i tre en halv time, og nu er jeg begyndt at vågne. Jeg har nogle ting der skal ordnes i dag. Jeg skal ha lavet lidt om på Thereses nye kjole, prøvekørt vønindens nye støvsuger, samle reol ( lille ) den er jeg lige blevet færdig med, farve hår, det skal Therese hjælpe mig med og så trænger mit jomfrukammer til en ordentlig tur, jeg støver åbenbart...
Therese er ovre hos noget familie og designer/ laver sin egen guldring i dag. Det bliver spændende at se hvordan den kommer til at blive. Senere mødes vi derovre, de laver kinamad, og vi skal nok få det hyggelig.....
Solen skinner pragtfuldt i dag, den er med til at give noget humør og det er dejligt!

27 april 2006

Brumbasser

I eftermiddag har vøninden og jeg haft besøg! Af to brumbasser, dejlig store fede nogle.... Alle dører var lukket, så vi sku da lige finde ud af hvor de kom fra, og det gjorde vi. Oppe fra køkkenloftet, der hvor der er et hul der der ikke er lukket til. Vi er blevet enige om at der er nok 733 stykker af dem , og de to har vi fået smidt ud! Da det her jo er et drømmehus med unikke ting, så kan jeg forestille mig at der i morgen tidlig er et brumbassetæppe, enten på vægen eller nede på gulvet. Fantastisk, hvem har det i deres hus? Vi får se hvad der sker.....

I morgen kommer min datter hjem fra København, det glæder jeg mig til. Hun har en aftale om at få lov til at støbe sin egen guldring på lørdag..... Det er ovre hos en af vore rigtige gode venner, nærmest familie, men lad os nu se hvordanne han har det på lørdag.....
Jeg har to af hans ringe, - og de er virkelig smukke og unikke.....

26 april 2006

Ta mig sammen !

Sidder virkelig og skal ta mig sammen til at gå en tur. Det regner i stride strømme udenfor, og jeg har ikke helt lige styr på hvor mit regntøj ligger. Det er nok pakket ned et sted hvor det er nemt at finde.... Og så ved jeg godt at det bliver svært.... Det har jeg prøvet flere gange før.
Jeg har en paraply liggende ude i bilen, men at gå rundt med sådanne en i længere tid, det er bare ikke mig. Kan også bare vælge at gå den tur, blive driv våd og så ta et varmt bad når jeg kommer hjem, det er nok det det ender med.

Jeg tar mig lige sammen!!

25 april 2006

Chokolade

Uhmmmm...... Om jeg ikke har ladet lysten styre mig i dag.... Jeg har spist chokolade, i laaaaaaaaaaaaaaaaange baner..... Og indtil nu, 1 flødebolle!!!! Uhmmmmmmmmmmm, og aftenen er ikke ovre endnu. Det er så til gengæld chokoladen, jeg fik vøninden til at spise de sørgelige rester....... Men der er stadig flødeboller!

Kommer til at gå en laaaaaaaaang tur senere for at lette lidt på samvittigheden, så kan jeg samtidig nyde det gode vejr, eller nu kunne jeg jo også ta cykkelen, det må jeg lige finde ud af til den tid.

Hygge

Tirsdag Morgen

Så er det blevet tirsdag morgen, klokken er ikke halv otte endnu men der er livlig trafik udenfor. I går startede jeg arbejde efter påsken og afvikling af restferie. Det gik fint, selvom jeg må indrømme at jeg var noget træt da vi nåede hen imod eftermiddagen.
Det kunne måske også ha noget med at jeg var på gåben om morgenen fordi jeg skulle ha min cykkel med hjem. Så en lille cykeltur og jeg var hjemme igen. Efter at ha placeret jernhesten, satte jeg mig ud i solen og nød det gode vejr. Vørtinden var i gang med at lave mad, vi skulle ha gæster til aften, og hendes reol nede i kælderen skulle monteres.. Og det blev den!
Nu vil jeg tænke på at begynde at bevæge mig ud i det stadig fantastiske vejr, og lige kigge nogle timer ud på mit arbejde. Ha en god dag alle sammen, - og nyd det gode vejr!!

22 april 2006

Aftenstund

Nu har jeg været ude på en længere tur her i aften, og kom først hjem efter mørkets frembrud. En time og tre kvarter. Jeg gik i retning mod Haslev, et godt stykke derudaf indtil jeg fandt en skov vej hvor jeg så drejede af. Det viser sig at den også fører ned til Holmegaard mose.
Der gik jeg dog ikke ned, klokken var begyndt at blive mange, og på skiltet stod der at man måtte færdes på området fra kl. 06.00 til solnedgang. Og solen var begyndt at gå ned.
Jeg fandt en stor sten jeg kunne sidde på, og der sad jeg så og kiggede på solen der forsvandt i horisonten. Det var utrolig smukt, solen var orangefarvet og virkede kæmpestor. Bagved mig kunne jeg høre fasaner der var ved at finde deres natsæde,og inde i skoven til højre for mig kunne det godt lyde som råvildt der puslede rundt.. Det kan næsten ikke beskrives, det skal opleves. Da jeg gik derfra varede det ikke længe før mørket begyndte at sænke sig, så jeg fik da lidt fart på så jeg kunne nå at komme ud på landevejen igen. Ingen reflekser, uhaaa.... Og da jeg endelig kom hjem var det temmelig mørkt, og jeg fik hurtig skiftet tøj, og så stod den på mad. Et æble og en gang salat bestående af stangselleri, tomater, rød peber og oliven. Mums! Nu venter så en lille skål med jordbær og dem vil jeg nyde lige om lidt........

Låst ude

Solen skinner, det blæser men det er skønt vejr derude. Og jeg skal også ud at gå tur igen om lidt.
Min mobil virker nu, var inde i Sonofon, og fik fluks et nyt sim kort til at sætte i. Dejligt!
Da jeg så kørte hjem derfra, havde vørtinden låset mig ude, - og havde jeg taget nøgler med? NEJ, det havde jeg ikke!! Så efter at at have fartet rundt til dem jeg troede havde ekstra nøgle til drømmehuset ( Ingen af dem var hjemme ), Så måtte jeg se det i øjnene, jeg kunne ikke komme ind! Hvad gør man så? Jo man sætter sig godt til rette i sin bil og spiser en mad når man nu aligevel havde handlet ind til frokost, så det gjorde jeg. Omsider kom vørtinden hjem, hun havde også været ude at handle, og begyndte at hive poser ud af bilen.
Selv om hun havde parkeret sin bil lige klods op af min, ja, så så hun ikke at jeg sad der og spiste mad... Så det endte med at jeg kastede mig ud af bilen, hvilket der forskrækkede hende noget, stadig tyggende på min mad, for at hjælpe med at bære varerne ind. Og så fik vi lige snakket og ordnet og alt det der, så til sidst måtte jeg gå ind og sove..... Det gjorde jeg så næsten i to timer indtil Therese ringede og vækkede mig.... Og nu, nu er det tid til at få noget luft og sortere lidt i tænkeboksen.... Hygge til jer alle.

21 april 2006

Regn

Det vælter ned i stænger, det hamrer løs over hele huset, godt jeg sidder indendørs lige nu. Har været ude at gå en times tid, også i regnvejr, men ikke så voldsomt som nu... Har lige set film på tv 2 med Antonio Banderas, en rigtig action film med masser af fyrværkeri... Han er nu ikke den værste at se på, hmmmm!!

Min mobil er gået død, kan hverken sende eller modtage sms, eller ringe eller modtage opkald. Lort!! Mit nye simkort som jeg skulle sætte i når abbonementet går i gang kan jeg selvfølgelig ikke finde! Endnu mere lort!! Snart kan jeg vel engang ikke finde mig selv!!!!

Nå, en ny dag i morgen, og det kan være at simkortet i mellemtiden har vokset ud af bordpladen og ligger der, klar til at tages i brug! Drømme har man da trods alt lov at ha, og ingen kan ta dem fra en, hvilket er en god ting!

Fredag og ingen sol

Ja det er da ganske ufattelig det her, ingen sol! Gråt, gråt og gråt! Men i morgen, - i morgen starter det gode vejr, 15 grader, og så skulle det ellers bare køre derudaf....

Har fået ordnet min bilforsikring, kørte ned til deres afdeling i Næstved. Det skulle nu være i orden. Phuuu!!

Har også fået kigget på mit haglgevær. Det skal kortes ca. 1 cm af i skæftet for jeg har lidt problemer med at kaste det op til skulderen. Det skal være i orden nu, for i år har jeg besluttet at jeg skal på lerduebane, og de går i gang her i maj måned.

Solcenteret har jeg også været forbi, der var optaget, så jeg må kikke forbi senere... Typisk!!

Nu vil jeg spise noget cultura med friske jordbær som jeg har købt. Og så vil jeg gå en tur ned til solen.....

20 april 2006

Lidt modersmål

No hi det vorti kveild, klokka nærme sæ snart tolv, om nærmar førti minut, å eig e klar te å hopp i sænga mi. Det hi vorri ein fin kveild, eig hi mala, spælla musikk å bærre kosa.. Kain itj bli ber næi! I morra ska eig opp tidlig, itj fer at eig gidde, men det e nå`n ting som ska ordnas...
Så te aill dokk aineran, ha ein fin kveild og sova godt!

Luft

Og er der noget jeg ikke har fået gjort, så er det at ta sol. Har været forbi op til flere gange men det er åbenbart i dag, at det her steds indbyggere har fundet ud af at det er soldag!!!
Nå men jeg fik da gået en lille tur på 25 min. i første omgang. Men så begyndte min fod at gøre nas, pga. forkert fodtøj. Så jeg smuttede lige forbi drømmehuset og tog mine norske militær vandrestøvler på, og afsted igen. Ind i Stenskoven, og hvad fandt jeg der inde, jo en dejlig træstub som var lige til at sætte sig på. Så det gjorde jeg, og jeg sad er et stykke tid. Det var bare så pragtfuldt, alle skovens lyde, dufte, stilheden, og solen skinnede. Kan man ønske sig mere? Efter at have siddet et stykke tid begyndte jeg at gå ud fra skoven og hjem ad. Det har taget mig en time og tyve min + de femogtyve fra før, så ja, jeg har fået luftet mig i dag. Hoved og lunger har fået ilt, det trængte de også til skal jeg hilse og sige.
Da jeg kom hjem kiggede jeg lige ind i skuret og konstaterede at det ikke var nu der skulle ryddes.....
Nu vil jeg hive mit akvarelgrej frem, og se om der bliver nogle resultater!!!

Gråvejr

Så stod jeg op for første gang i lang tid synes jeg, til en ordentlig omgang gråvejr. Efter at have været oppe i en god times tid har jeg taget en belslutning! Det må være i dag at jeg går i gang med at rydde lidt til side ude i skuret. Jeg har et gammelt skoleskab jeg gerne skulle ha hentet herhjem + to gamle skrivebordstole. Og nogle malerier der er temmelig store... Det skulle jeg helst ha gjort i denne uge. Phuuuuuu, og det er ikke lysten der der driver en lige nu!!

Jeg har fået malet en akvarel færdig og er påbegyndt en ny. Det vil jeg også bruge tid på i dag, det er så dejligt afslappende.

I dag tror jeg også at det er dagen hvor jeg vil bevæge mig ned i det ydre rom, og lægge mig ind i boksen, og få engang varme og sol, samt blive afkølet to gange undervejs ved at få brusebad i hovedet. Men denne gang er jeg forberedt.....

19 april 2006

Bare en dag

Jeg skulle ha været oppe klokken ni i morges, men fik jeg det gjort? Nej! Den blev ti før jeg vågnede, undskyldte det dog med at vi havde gæster til klokken to i nat, og vøninden bagte, ja det gjorde hun faktisk, kanelsnegle..... Natten til i dag......
Jeg havde en aftale ude på en gård her i formiddag, så omsider kørte jeg derud. Med mig hjem havde jeg et helt stykke dåvildt og to røgede ål... En til vøninden, og en til mig. Min ligger nu i fryseren, for ikke den kommende men næste weekend, vil min datter muligvis dukke op her i drømmehuset. Og så skal vi hygge skal vi. Tænk, tre drømmekvinder i et drømmehus, wow!!!
Dåvildtet blev afleveret til dem der havde bestilt det, og de blev noget overrasket over hvor stort det egentlig var. De behøver ikke sulte foreløbig!
Her i aften har jeg været ude på en rask travetur på små 50 minutter. De sidste ti minutter var godt nok seje og jeg fik da varmen. Er du da tosset mand, men jeg har jo godt af at røre mig.................
Og det regnede en lille smule, det var ganske fint for lige pludselig kunde jeg mærke duften af græs, grønt, alt det man kan dufte når det hele bliver renset op..Skønt! Og det regner fortsat, og det vil det nok blive ved med hele natten!

18 april 2006

00.00

Nu er mandagen gået. Klokken er over midnat, og jeg er så småt begyndt at tænke på at finde min seng.
I aften har jeg fundet mit akvareludstyr frem. Og jeg har malet. Bagrunden er nu klar, så nu skal der bare lige en lille ting på for at fremhæve billedet. Se det har taget tid at finde ud af hvad det skal være, men nu er det på plads. Det må blive i morgen at det bliver færdig.
Farverne jeg har valg er de lilla ( dæmpede ), rødbrune, og lidt gul blandet med okker. Tiden den går bare når man sidder og leger med farver, og tanker udover det eksisterer ikke. Det syns jeg er dejligt.....
Nu vil jeg logge af for i dag / nat, drikke min kaffe mens den endnu er varm, og så hoppe til køjs og satse på at jeg ikke vågner alt for tidlig i morgen, jeg har jo ferie

17 april 2006

Det quindelige gen

Så er det blevet mandag. Jeg kom først til køjs klokken fire i morges, og hvad skete der? Jo jeg vågnede selvfølgelig klokken kvart i ni... Ku jeg sove mere? Nej, det kunne jeg ikke. Møgirriterende, så til sidst så stod jeg op. Og hvad skal man så lave sådan en tidlig mandag morgen? Jo, det mest ophidsende i verden, tøjvask og rengøring... Nu er jeg endelig færdig, og lad det være sagt, jeg hyggede mig faktisk da jeg gik rundt og lod det quindelige gen tage fuldstændig kontrol over min krop!!
Døren ud til haven har stået åben i flere timer, solen skinner og det er lige før at du kan høre at der spirer og blomster løs derude. Det er bare så skønt!
Og endnu bedre, jeg har været nede i kælderen og hente noget tøj frem, jeg kan nu krybe ned i det meste jeg har, uden problemer!! Yupiiii!! Se det er dejligt!!!
Om lidt tror jeg at jeg vil tage en middagslur, det trænger jeg til, tror jeg

16 april 2006

Tilbage i drømmehuset

Så er jeg igen hjemme i drømmehuset. Therese fulgte mig ind til hovedbanen, der var et tog som jeg blev sat på, og så skulle jeg ellers huske at skifte i Ringsted så jeg ikke havnede i Ålborg... Jeg skiftede!!
Min bil som havde fået lov til at stå ene og forladt i flere dage midt inde i byen, havde det godt. Ingen piftede dæk eller andet sjovt. Ganske imponerende, og den kunne starte, uden problemer. På vej hjem købte jeg lige noget guf til vøninden, og så fandt jeg en Rema der havde åben, så der var jeg også lige en smut.
Friske asparges, tomater, sqash, melon og masser af æbler. Den må stå på en grøntgryde i aften, med chilimarinerde kyllinge bryster, og lidt hvidløg ( eller meget )

Piphans ( katten ) virker til at være glad for at jeg er hjemme igen, den er nussesyg. Den har lige været inde her hvor jeg sidder nu ( jomfrukammeret ) og smidt sig ned på gulvet for at blive kælet med. Og det blev den!
Det har været nogle dejlige dage inde hos Therese og Kasper, vi har rigtig hygget, grinet og fjantet. Og selvfølgelig også været en lille smule seriøse, Therese og jeg, men ikke meget..... Den stakkels Kasper, han sagde også på et tidspunkt at der altså mangler en
" mand " mere i den her familie!!! Vi syns da ellers at det er helt fint som det er
Vejret her er pragtfuldt, og jeg har stadig mange dage fri. Det er bare så skønt!!

15 april 2006

Strøgtur

Så har vi gjort det, og er også kommet hjem. Vi har været på strøgtur, Therese og jeg. Vi har været afsted i fem timer, FEM timer!!! Og er der blevet handlet? Yeps, en meget smuk kjole til Therese ( hun ser saftsusen mig godt ud i den ), noget fotopapir til printer som hun skal bruge. Og jeg, ja som sædvanlig ikke noget...
Havde dog en idè om at jeg ville have et par nye Levis bukser, så vi gik da også ind i en butik for at se hvad de havde at byde på. Therese fandt et par bukser næsten med det samme, men som jeg sagde til hende, jeg betaler altså ikke så mange hundrede kroner for at par bukser hvor der allerede er slidt hul i lommen. Så vi gik igen. ( Fordi jeg er møj gammeldags ) Så har vi spist lækker frokost, og det kan i læse om på Thereses blog. Solen har skinnet hele dagen, ja det gør den stadig, og vi har haft en rigtig god dag. I morgen rejser jeg hjem til det sydsjællandske, og så vil jeg holde nogle flere dage fri....

14 april 2006

Eftermiddagslur

Så sidder jeg her, med en kop nystegt kaffe og vågner langsomt. Therese og jeg har sovet efter at vi har været ude for at nyde det gode vejr, og samtidig fik vi da også handlet lidt.
To orkidéer, annanas, melon ( therese og jeg er guf-fri i dag ), hakket kød... Nu er hun så ude i køkkenet , i gang med at forberede vores aftensmad. Mormor har sendt en pose med
" ertestuing " som vi skal ha til vores frikadeller. Det skal nok blive godt!

I morgen skal vi ud og ose. Vi skal bla. ind i Vila, for at kigge på kjole til Therese, som hun har set på nettet... Det ka være de har noget der passer moderen.....Og er gratis!!
Og så skal vi ud at spise frokost, det hører med når jeg er herinde, og når vi så kommer tilbage, ja, så tror jeg det er på tide at ta en lur!!!!

Så er jeg her

Så kom jeg ind til storstaden i går. Therese mødte mig på Nørreport, og sammen tog vi bussen hertil. Hun har godt nok truet med at jeg snart må blive så stor at jeg selv kan finde ud af det, men hun kender ikke min orienteringssans! Jeg kommer til at havne i Sverige eller sådan noget, næ, hun skal ha lov til at møde mig på stationen skal hun! ( Hallo, hallo, jeg er i Malmø!!! )

På vej hertil var vi lige inde i Netto og handle lidt til aftensmaden. Jeg havde en stor side røget torsk med herind, vi kunde godt have spist to.... Men maden smagte pragtfuldt, Therese havde bixet noget grønt sammen, kogt kartofler og jeg instruerede i hvordan torsken skulle koges. Kasper tog opvasken, han havde ikke noget valg, for vi gik en tur i Netto igen for at købe påskeguf. Vi skulle nemmelig se Harry Potter nr. 2. I dag skal vi se nr. 3. Det bliver hyggelig.

Jeg har sovet længe i dag, nøj, det var dejligt.
Morgenkaffe har jeg drukket, den lavede Therese, og så har jeg lige været på kondicyklen i 20 min,. for at lette lidt på samvittigheden pga. alt det påskeguf i går aftes. Om lidt vil jeg hoppe i bad, ta noget andet tøj på, og så må vi se hvad vi finder på resten af dagen.

12 april 2006

Endelig ferie

Endelig har jeg ferie, 11 dage, skønt!!
Er i gang med at lave noget mad, hakket kyllingekød iblandet gul peber, gulerødder, forårsløg, kidney beans og masser af krydderurter. Det står og simrer på panden nu. Når jeg engang har spist vil jeg sove, så længe jeg lyster.. Vøninden er som sagt i Ikea, og der går nok nogle timer endnu før hun dukker op. Turen ind til Therese i morgen er udsat til på fredag, så jeg tar en smut til Lolland istedet for. Der skal vi være kl. 14 i morgen. Det skal nok blive sjovt, masser af hyggelige mennesker, og påskefrokost!

Kommer nok til at lade være med at gå tur i aften, min højre fod er begyndt at gøre nas igen. Lort!!!!!!

Nu vil jeg finde min plads ude ved komfuret og ellers bare gå og ose og hygge mig over at ferien endelig er begyndt!

Update:
Sørenmig om jeg ikke tager toget i morgen, og ind til Therese alligevel. Hun har fået afbud fra elev og så slipper jeg for at gå en tur alene i det københavnske. Det ville aldrig gå godt. Min orienteringssans er lig med noget der ikke findes ord for.....
Noget jeg ved andre også kender til, nævner ingen navne.......

11 april 2006

Reol

Vi, husejerinden og jeg har været nede i kælderen for at tage mål til den reol der aldrig har ladet sig vokse ud af væggen! I morgen skal der handles reol, så der kan blive styr på alle tingene nede i kælderen. " De " og jeg mener " de " skal i IKEA i morgen mens jeg heldigvis er på arbejde den sidste dag før jeg har ferie! 11 dage!!!!!
Jeg har været med vøninden i Ikea, en gang, i flere timer!!!! Hun handlede for en lille formue, jeg fandt omsider en lille rist til 30 kr, og vøninden blev så glad for at jeg havde fundet noget jeg kunne bruge ,så hun betalte den!!
Siden er historien blevet fortalt til mange, for som vøninden siger, der er sgu da ikke nogen der kan ta i Ikea uden at handle noget!!!!!
Udover tranlampen, som er mig!!

Skovtur

Så er jeg kommet hjem fra en længere gåtur. 1tim og 15 min. Denne gang valgte jeg at gå en tur ind i
" Stenskoven ". Vejret var pragtfuldt, perfekt til en længere tur, havde det ikke været for at mørket begyndte at snige sig ind over skoven. Men jeg var der. Da jeg var inde i skoven begyndte jeg at tænke tilbage på dengang jeg var 13 år, og vi lige havde flyttet op til et bygdesamfund i Norge. Vi havde lejet en gammel gård til hele 50 kr i månedlig husleje. Der var indlagt vand, også varmt, men der var ikke toilet og bad. Det foregik på gammeldags manèr, og der var et udedass!!

Jeg kan huske at nogle gange så gik jeg op ad grusvejen og ind i skoven. Man skulle igennem en skov for at komme ud til landevejen. Ca. halvejs igennem skoven drejede jeg af til højre, og gik indover, så langt at jeg ikke kunne se vejen mere. Der var nemlig en stor træstub jeg kunne sidde på. Og der kunne jeg så sidde i op til flere timer bare og lytte. Til skovens lyde. Er i egentlig klar over alt det man kan høre i en skov hvis man bare lytter ordentlig efter. Det er ganske fantastisk skal jeg hilse og sige. Fornemmelsen af at være helt alene, omgivet af ren natur, og det den indebærer, på dens præmisser.
Allerede da jeg var helt lille søgte jeg hen til der hvor der ikke var nogen. Omme bag vores hus rendte der en lille å. Der var jeg ganske tit, og der fandt min mor eller far mig sovende mange gange. (Fornær de gange jeg vågnede af mig selv ) Jeg satte mig ned ved åen, og efter et stykke tid var jeg bare så træt af alt det en barnesjæl kan se i en å, og med den fantasi et barn også har så kunne jeg opleve mange spændende ting.
Jeg er utrolig glad for at jeg har kunnet og ikke mindst været så priviligeret at jeg har fået lov til at opleve disse ting ude i naturen. Det er ikke mange forundt i dag i vores samfund. Og vi skal passe godt på den.

10 april 2006

En lille gåtur

I aften har jeg gået en lang tur, det var bare så skønt. Ved halv nitiden, når det begynder at skumre, og fuglene begynder på deres smukke aftensang. Der var fuglesang over det hele. Ude omkring i haverne var der mange der var i gang med at forberede sommerens komme. Nogle var i gang med deres huse, en sad oppe på sit tag og hamrede løs. Man kan godt mærke at der sker noget rundt omkring, folk er utålmodige, nu må sommeren og varmen godt snart komme, og alt skal være klart.
På min gåtur fik jeg blæst hjernen i gennem, sorteret lidt i alt det jeg går og tænker over, det er ganske sundt. Alle dagens begivenheder, gårsdagens, fremtidens osv. Så nu sidder jeg her og har det ganske fint.
Sådanne da, for jeg har fået kramper under den ene fod..... Ak ja, så nemt skulle det heller ikke være.

Påskefrokost overstået!!

Og ja jeg nåede at kopiere sange, 80 hæfter blev det til. Og i fint lyst gult papir. Og vi flyttede borde, dækkede op, tog i mod borgere og alt det der. Det hele gik så fint, .
Indtil klokken var tolv. Hvor er maden henne?? Ud i køkkenet for at spørge, jo den stod da der, klar til at køre ud. Jammen hvorfor er den så IKKE blevet det?!! Jammen man havde jo også andre ting. ANDRE TING, herregud, der sidder betalende gæster og venter og klokken er mange over tolv!! Så ud med sild og æg med rejer, men hvor er så brødet der skal til??
Tilbage i køkkenet, - jo det står derover i kurvene! Pakket ind i plastposer med stor KNUDE der næsten ikke var til at løsne.....
Omsider kom der så brød ind, til sildene.... Og så efter et stykke tid kunne jeg sætte mig ned, med mit afdalende temperament, og sige til mig selv, at nu var tingene i orden.
DET VAR DE IKKE!!!!!! Da vi nåede til at skulle servere ribbensteg var der ikke NOK!!! Der var vel en 6 - 7 gæster der ikke fik. Køkkenansvarlig varmede fluks nogle frikadeller. FRIKADELLER!!!!! Og var der så nok, NEJ, det var der ikke, for så var der nogle der troede at det også fulgte med retten så de forsynede sig selvfølgelig af dem også.
Nå men gæsterne var søde ved dem der ikke havde fået endnu, så de delte deres mad over og gav til sidemanden der ingenting havde fået.
Mit temperament var nu nået til vulkanudbrud, og for første gang tror jeg, gik det ikke ud over køkkenansvarlig ( noget der undrer mig nu jeg sidder her ), for det her, det har vi godt nok prøvet før!!!!!! At der ikke er mad nok... Det er så pinligt, flovt, ja you name it.. Og vi blev da også overfuset af enkelte borgere hvilket jeg godt kan forstå, de har sgu betalt temmelig mange penge for ingenting!!
Vi skal ha møde så snart påsken er overstået, og jeg siger jer, der bliver vulkanudbrud!!!!!!!!!

09 april 2006

Påskefrokost

Så er weekenden snart gået, og det mørkner derude.. Piphans ligger i vindueskarmen her inde på mit værelse. Det er ganske hyggelig. Telefonen denne weekend har kimet uafbrudt, ganske fantastisk!!!!
I morgen har vi påskefrokost på mit arbejde hvilket mange af vores borgere glæder sig til. Det plejer også altid at være hyggelig. Fra morgenstunden skal det så gøres klart, der skal sættes borde op, pyntes, og mange andre ting. Jeg skulle gerne have fundet og kopieret nogle forårssange, så vi har lidt at underholde os med, mellem retterne.
Og ellers så har jeg haft en fantastisk weekend med megen hygge.....
Så mere hygge til alle herfra.

07 april 2006

Forårskuller

Vi har alle prøvet det, - forårskuller!!!
Hvis der er nogen der ikke har, ja så er de saftsusenmig gået glip af noget!! Kender i ikke fornemmelsen, man nærmest svæver hen over gulvet, sommerfuglene banker på inde i mavesækken, og du griner over hele hovedet!
Solen skinner udenfor, himlen er blå, og du opdager lige pludselig at der er "nogen" der står og holder øje med dig. Smil der breder sig når øjnene mødes. Og oven i købet så ser han / hun godt ud! Så kan man selvfølgelig vælge at snurpe sammen, (noget jeg tit har gjort til min store fortrydelse bagefter ) eller ta det som en dejlig oplevelse.... Det vil jeg gøre fremover, for hold da helt op, det her er sgu at mærke at man lever.....

06 april 2006

Bare tanker

I dag har været dagen hvor der bare er blevet snakket, grinet og fjantet. Både på arbejde og herhjemme i drømmehuset.
På arbejdet snakkede vi om de forskellige spaces, hvad der bliver skrevet, hvad der bliver kommenteret på osv. Hvorfor vi ikke gør de samme ting, såsom at skrive og kommentere. Nogle emner er bare så alvorlige og de minder os meget om vores daglige arbejde, de menneskeskæbner vi er omgivet af, kan det være derfor vi hurtig sapper væk derfra?
Vi overlever på vores sorte, bizare humor, og vi griner... Feks. havde en af kollegaene skrevet noget om at vi skulle købe fastholdelses creme til kiosken. Fastholde hvad tænkte vi, og sjofle som vi fluksens blev tænkte vi selvfølgelig, er det til v.... så han ikke kan komme fra når han nu først er der?? Næ nej, sådanne var det ikke, det var til tandproteser......

Eller vøninden der i dag havde fjernet den døde kat der lå udenfor, og pludselig midt i sin madlavning kommer til at tænke på om den nu måske havde fugleinfluenza... Selv om hun havde handsker på da hun fjernede den gik hun straks i gang med at vaske hænder.......
Ja, det var bare lige noget jeg kom i tanker om, og som sagt, vi skriver alle noget forskellig og appelerer til ligeså mange forskellige.
Det var bare det så hygge, hygge til jer alle

05 april 2006

Yes!

I dag har jeg så fået papirene på bilen. Den står nu i mit navn!! Mangler kun at høre fra forsikringsselskabet hvad de siger til at jeg overtar.. Hold da helt op, jeg ejer nu en bil, ufatteligt!!

Har været til mit første møde som sikkerhedsrepræsentant i dag. det var ganske interessant. Der er da lige nogle ting jeg skal sætte mig ind i, så nu får vi se hvordan det går.

Da jeg kom hjem i dag, lå der en død kat i indkørselen, den var lagt pænt så det så ud som om den sov. Nogle har troet at det var Bentes kat, men heldigvis er det ikke "Piphans" som den hedder.

Og ellers så har jeg haft problemer med den her maskine, den har ikke villet logge på messenger, den syns åbenbart at nu kan det være nok, og at jeg måske skulle tage og bruge tiden på noget andet fornuftig!! Ja, det skulle jeg måske også.....

Ka i hygge alle sammen

03 april 2006

Bil-køb

Så er papirene på overførsel af bil skrevet i dag. Jeg er nu næsten ejer af min helt egen bil....Yupiiiiii!! Det skal fejres, helst før jeg betaler bilen for så står der ikke så mange penge på kontoen mere... Uhhhhh....
Solen skinner omsider og det ser ud til at resten af dagen vil blive god. Ingen regnbyger. Dejligt!
Drømmehusetes ejer er i gang med at lave chilisuppe, den er først spiseklar i morgen, og den er lækker....
I dag har vi haft påskemarked ude på mit arbejde, det var ganske hyggelig. Der kom desværre ikke så mange folk udefra som det plejer, men enkelte af dem der havde boder fik da solgt rimelig godt. Fint!!

02 april 2006

Kabel

Og nu regner det som jeg ved ikke hvad...Den sol var kun på gennemrejse.Øv!!
Har jeg fået gået en lang tur?? Nej, nej og nej. Jeg satte mig ind i bilen og kørte til Merlin, der har jeg så købt et netforbindelseskabel på 10 meter! Sådan, nu skal vi ha flere computere på net samtidig, og jeg kan trække ind i jomfruburet hvor jeg bor, og der er adgang forbudt for hankøn!! Det siger husejerinden der ejer drømmehuset....
Så nu skal jeg snart i gang med at finde ud af hvordan jeg så gør det her, med den kabel osv...Spenande!!!!!

Solen er her

Klokken er ikke mere end ca. 10, jeg er lige stået op. Kunne ikke sove mere selv om jeg først kom til køjs ved halv fire tiden i morges.. Solen skinner jo derude, så kan jeg ikke sove den dejlige formiddag væk.
Det må være i dag at jeg skal ha min lange gåtur.. Jeg kan høre fuglene synge derude, solens stråler når helt herind, lækkert!
Jeg drikker lige min morgenkaffe og så må jeg nok hellere se at komme i gang, der er en kat der venter.....
Ha en fantastisk, vidunderlig dag alle sammen, for det vil jeg....

01 april 2006

Ikke en dyt!

Så er der knapt en time tilbage af lørdagen. Og jeg har absolut ikke fået lavet en dyt!! Mit morgenbad fik jeg omsider kl. 18.00, noget sent, men....
Nu er jeg færdig med at se film, en jeg har set før men det bliver den ikke dårligere af.

Vi er kattepassere til en kat der skal ha dryppet øjne ca 4 gange daglig + noget creme 2 gange daglig. For at beskytte øjet har den fået en kontaktlinse på, har jeg aldrig set før... Ja man lærer hele tiden noget nyt, heldigvis.
Jeg ville ha gået en lang tur i dag, men det har regnet i stænger og jeg ved ikke lige hvor mit regntøj ligger henne. Må ha det fundet frem i morgen.Det er minuset ved at bo i kasser og plasticposer, det er ikke alt jeg har styr på når det drejer sig om at finde nogle ting frem som jeg lige står og får brug for. Der må da snart dukke et hus op der passer til mig....