da jeg vågnede lå jeg og kiggede på blomsten bag gardinet, og kunne ikke lade være med at ta et billede.Dagen i dag er en mærkelig dag. Den er din! Dagen i morgen har du ikke noget løfte på. Men dagen i dag har du, det er det eneste, du kan være sikker på.
30 april 2007
I morges
da jeg vågnede lå jeg og kiggede på blomsten bag gardinet, og kunne ikke lade være med at ta et billede.Om jeg har fået
Det er helt fantastisk underlig at have den cykkel igen, og jeg skal lige hilse og sige at der skal noget træning til igen:-)
Jeg har været på besøg hos Bassen en smut, vi har været ude på marken og råhygget. Da vi kom ind fik jeg fjernet en skovflåt der kravlede pænt på min hånd. Den er nok kommet fra Bassen kunne jeg tænke mig. Så i aften skal jeg lige have kigget godt efter at der ikke er nogle der har bidt sig fast nogle steder. De er ikke til at spøge med:-(
Dagen på arbejdet er gået hurtig i dag. Der har ikke været så mange borgere og det giver luft til at få nogle andre ting fra hånden, så som kopiering, printning osv.
I morgen har jeg fri, jeg skal bare nyde dagen. Nu da cykkelen er kommet hjem har jeg planer om at cykle en tur i skoven. De lover nemmelig solskin også i morgen.
29 april 2007
Tango
1 1/2 times intensiv dans kan godt mærkes i kroppen, og så et kvarters tid efter undervisning hvor vi selv kan tosse rundt på gulvet, hvilket er temmelig morsomt.
Jeg burde ta en halv time på øjet men gør det ikke, så vil jeg ha problemer i aften, og jeg skal gerne rimelig tidlig i seng for arbejdet kalder i morgen.
Solen har været fremme hele dagen men jeg syns nu det er lidt kølig. Lige nu har jeg to strikketrøjer på fordi jeg småfryser lidt. Det kan selvfølgelig også være fordi jeg er småtræt;-)
Min cykkel er kommet hjem, klar til brug, så nu er det nu, at jeg skal til at småtræne mig selv til at komme igang med den. Ømme muskler, øm i bagdelen, ja jeg kan næsten allerede nu mærke hvad der kommer til at ske, men det skal ikke forhindre mig i at komme i gang:-)
Nu vil jeg gå en smut ud i haven og se om der skulle være et lille sted hvor der er læ, for hvis der er det, ja så er jeg plantet!
God søndag til jer allesammen.
28 april 2007
Jeg er på besøg
Haven er der puslet i, der er sået blomsterfrø, renset ukrudt mellem havefliserne, der er stadig meget tilbage, men hvad, der render ingensteder og vi tar det i vores eget rolige tempo. Der er revet blade sammen og smidt i kompostbunken, bøgeblade fra hækken, og de bliver ved med at dukke op alle steder. En havestøvsuger ville ha gjort underværker i denne have:-)
I dag er der købt persille, det skal plantes i den store havekasse hvor der nu er kommet to sække jord i, ovenpå al komposten. Til næste år skal der nok fyldes mere jord i, men jeg er sikker på at det nok skal blive godt. Det er meningen at der skal plantes flere ting i kassen, men det er lige lovlig tidlig endnu fik vi at vide i den lokale brugs. Vøninden vil så gerne ha en chiliplante:-)
I eftermiddags var det så tid for en lille lur, det var på det tidspunkt at det begyndte at småregne, så den lille lur blev til små 3 1/2 time. Det må ha været tiltrængt.
Da jeg så stod op gik jeg udenfor for at se hvor meget regn der var kommet (vøninden så matador), al jorden der er gravet op, vendt og revet trænger til noget regnvand. Men kunne man se at der var kommet regn, nejda, det har åbenbart kun været nogle dråber der er kommet. Så nu må vi se om det er regndans der skal til for at der skal komme en ordentlig skylle;-)
25 april 2007
Bolledag igen
Ude på mit arbejde i dag genså jeg en yngre borger der ikke har været ude hos os i mange år efterhånden. Hun er startet igen og skal komme tre gange i ugen. Da hun opdagede mig kom hun målrettet over mod mig, gav mig et kram og et stort vådt kys på kinden. Da hun havde gjort det blev hun ved med at kramme, og tilsidst måtte jeg nærmest vride mig løs. Se det kalder jeg et kram! Det er første gang at jeg har måttet kæmpe mig fri fra et kram i de 12 år jeg har været der;-)
Om lidt og ikke så længe vil jeg tage noget tøj på og gå min daglige tur. Solen skinner stadig men jeg syns det er en lidt kølig vind i dag.
Nå, afsted til bolleriet og få det færdigt;-)
24 april 2007
Varmere
Men det var en god tur, og efterhånden som de forskellige cykkelhold cyklede forbi i en farlig fart, tænkte jeg at her er ikke meget ro lige nu. Det blev det heller ikke senere, for der kom lige 22 motorcykler. Så var det jeg sagde til mig selv, mig selv sagde jeg så! Det her er er lige som at færdes i de store byer.
Bortset fra det, motorcyklerne var flotte at se på, og her kører da også en del nu i denne tid, men det er første gang at jeg har set så mange på en gang herude, og jeg syns det er flot at se.
På hver side af vejen lå der masser af små hvide korn, dvs det er vel gødning. Bonden har kørt flere ture i eftermiddag med en lille hænger af en eller anden art bagpå sin traktor, og den har været fyldt godt op med top på. Så nu bliver græsset i grøften nok også pænt grønt og frodigt:-)
Ude på mit arbejde i dag har min kollega og jeg gået halv-amok med lidt rengøring. Som alle ved, når solen skinner osv osv.
Og ellers så er dagen bestået af kaviar;-)
23 april 2007
Lige i udkanten
af skoven, hvor man kan se hen over markerne. Fuglesang over det hele. Solen der varmede. En perfekt gåtur og afslutning på eftermiddagen.Da jeg kom hjem satte jeg mig på trappen, der sad jeg og kiggede på gråænderne indtil solen forsvandt fra gårdspladsen.
Pakke har jeg også fået i dag, fra Norge. Der er alverdens gode ting og sager som jeg ikke kan undvære i alt for lang tid. Og så var der selvfølgelig en del guf;-)
I morgen står den på kaviar, kaviar og kaviar, mums!
På mit arbejde
At se udtrykket i ansigtet på den ene af dem var det hele værd. 90 år gammel og helt salig i ansigtet, jammen kan det blive bedre?
Og så gik snakken ellers omkring navne, hvad der passede, hvor mange navne osv osv.
Jo, de havde en god formiddag havde de, og ikke mindst, det havde vi også:-)
22 april 2007
Weekenden er gået
Her ved halvfem tiden pakkede jeg mig sammen, og gik en lang tur på en time eller lidt mer, for ikke at falde i søvn igen.
Halv-vejs lå der en bunke tomme patroner ude på vejen, jeg talte seks af dem og tænkte at det var da et underlig sted at smide sådanne nogle.
Jeg så nogle viber, en hare og en pæn blå himmel. Jeg hørte enkelte biler i det fjerne, og masser af fuglesang. Da jeg kom ind i skoven blev lydene helt anderledes. Fuglesangen bliver mere intens, jeg tror alle der færdes i skoven ved hvad jeg mener.
På vej hjemover kom jeg forbi denne mark, og kunne slet ikke stå for den. Billedet taler sit eget sprog, jeg behover ikke kommentere det mere. Nyd det og prøv at mærke den følelse det fremkalder.
Jeg har brygget mig en kop chili the som jeg sidder med nu. Solen skinner stadig, vinduet er åbent, og fuglesangen kan nu høres inde i stuen.
God søndag aften til alle.
20 april 2007
Min ældste niece
Det øverste billede er fra min pilgrimsrute tur i Spanien sammen med Morten. Det er tidlig morgen, solen så vidt stået op, og der er stadig diset. Vi sidder og tar en pause og kigger ud over det fantastisk smukke landskab. Det er noget der skal opleves, stemningen er næsten ikke til at sætte ord på.


Denne akvarel er et skovparti hvor lyset får lavet de smukkeste farver. Det var simpelthen ikke til at stå for.

Ægtempera 2
Så er jeg nået så langt at der er begyndt at komme et ansigt frem. Det er dog ikke helt færdig, det er stadig for rundhovedet, så det skal gøres smallere.Klædedrageten skal over i de rødlilla toner, og planerne er at der skal masser af draperinger.
Omme bagved hovedet bliver der lagt en lille smule bladguld, og så er jeg vel begyndt at bevæge mig over i det ikonaktige. Det er spændende at arbejde med, og det bliver bestemt ikke sidste gang at jeg gør det her.
I dag har jeg sovet i 4 1/2 time efter jeg kom hjem fra arbejdet. Det er ret fantastisk men jeg må ha trængt til det. Om jeg så er helt vågen nu, næ, det er jeg såmænd ikke, men det kommer vel i løbet af aftenen;-)
19 april 2007
Så fik jeg
Sidst jeg gik forbi denne mark var den brun. Så se nu, den er ved at blive grøn. Det er da ret fantastisk at det går så hurtig. Men det er flot at se, og så kan man glædes over at sommeren er på vej.Torsdag morgen
Jeg har ikke fået gået min daglige tur nu i snart 4 dage, det kan mærkes, så mon ikke at jeg skal planlægge nu at det skal jeg i dag. Også med tanke på alt det guf der er kørt ned, det skulle jo gerne forbrændes og ikke sætte sig..... Uhh, det må jeg hellere få gjort i dag.
Kan i alle sammen ha en rigtig god dag.
18 april 2007
Hi hi, hun gjorde det sgu igen!
Da jeg kom hjem i dag, og skulle bakke bilen på plads, ja så kom der først et lille bump efterfulgt af et andet. Hvad nu tænkte jeg så, og kiggede for at se om jeg kunne se noget. Det kunne jeg så, en flad palle med et eller andet pap omkring. Øv øv, tænkte jeg, det er udlejerens et eller andet jeg har kørt over.
Nå, ind til naboen og fortælle, forklare osv..... Det viste sig at være en stavl zinkplader han har fået hjem, og de kostede 7000 dask, og bare der nu ikke var en knæk på dem osv osv...
Øv ØV, tænkte jeg så, ekstraudgifter igen!!
Lettelsen var stor da vi konstaterede at der ikke var sket noget, phuuuha. Suget i maven forsvandt fluksens, og min dag ikke ødelagt, ingen ekstraudgifter.
Nu vil jeg sætte mig i min gamle lænestol, smække benene op og så lige ta en slapper.
17 april 2007
Jeg har sovet
Da jeg omsider vågnede, trængte jeg til noget sødt:-) Havde jeg så noget i huset?, nej nej, men noget, det skulle jeg bare ha!
Så jeg kastede mig ind i bilen og kørte i Netto. Og så blev der handlet gjorde der. Nu sidder jeg så og småsnasker diverse søde sager. Mums mums, det var lige det jeg trængte til.
Rapsmarken er indhyllet i et flot gult tæppe, i grøftekanten stod en fasanhane der hurtig smuttede ind mellem rapsen, ude på marken var en hare, og så var der en fasanhane mere med en enkelt fasanhøne.
Skovduerne (ringdue) leger elskov i træet lige udenfor, gråspurvene har stadig travlt med at hoppe rundt inde i hækken, hvad er det, der er så interresant med den hæk?
Myggene er kommet, så vel inde som ude. Jeg er ret attraktiv for dem, det kan ses på ankel og arm. Stikkene hæver vildt op, men det gør de første stik vel altid, og så aftar det efterhånden som der kommer flere til;-)
16 april 2007
15 april 2007
Osedag
Jeg fandt ud af at jeg manglede drikkevand, så jeg var pisket til enten at køre i Netto eller over til min eks for at få fyldt en vanddunk op. Jeg valgte det sidste. Der er sket et eller andet med drikkevandet her, det smager af metal, pføj, siger jeg bare. Udlejer siger at vi skal kobles på noget andet vand end det nabobonden har, men gad vide om det måske ikke skulle være vandrørene der trængte til at blive udskiftet?
Ovre på gården var kirsebærtræet begyndt at springe ud. De fineste hvide blomster. Det er bare så smukt, og der er utrolig mange af dem, altså blomster.
Lille kat har igen været her i dag. Da jeg lige havde stegt noget torskerogn, så tænkte, tænkte jeg så, at en lille bid kunne vel ikke skade. Så det fik den, den blev simpelthen så glad at den troede min tommeltot var til at spise, så den fik da lige et haps af kattetænder. Det kan godt mærkes, men jeg tror ikke der gik hul, ingen bloddråbe, kun en lille irritation der hvor tanden ramte.
Klokken er ikke mange men jeg er faktisk smaskhamrende træt. Jeg kommer til at finde dynen tidlig i aften, det er jeg ret sikker på;-)
14 april 2007
Ca kvart i fem
Da jeg kom hjem var denne her sprunget ud, passionsblomst. Jeg syns den er så utrolig smuk.Tidlig morgen
og mange ting er blevet gjort. Jeg har købt spanske margeruitter, plantet dem i den hvidemalierte balje, og er nu sikker på at de holder sig resten af sommeren. De er nærmest idiotsikre, det kan ikke gå galt med dem, så skulle da da være at de ikke får nok vand, eller omvendt:-)
Mine flotte bøgegrene kan ikke springe mere ud and de har gjort. Den flotte lysegrønne transparente farve bladene har er helt unik og fantastisk.12 april 2007
Efter mange timer
Et par agerhøns så jeg ude på marken, de lå og trykkede sig ned mod den varme jord.
Gråspurvene som her er mange af havde gang i alle de små sten på gårdspladsen for derefter at flyve over til en lille vandpyt hvor de så vaskede sig lidt, eller støvede sig af. De baskede godt med vingerne ihvertefald.
Råvildtet går stadig i spring herude, det var jeg lidt overrasket over at se. Godt nok ikke i kæmpeflokke men jeg talte da syv stykker.
Markerne er frodige grønne at se på, træerne er alle ved at springe ud, små planter bryder gennem den gamle asfaldt herude, jo det spirer og gror godt i disse dage.
Og de næste mange dage får vi mere varme og mere sol. Livet er da skønt:-)
Ægtempera



11 april 2007
Besøg fik jeg

da jeg kom hjem i dag. Jeg har set hende før men det er da aligevel første gang at hun er kommet så tæt på. Og hun ville klappes og nusses ville hun:-)10 april 2007
Efter at have kørt
Jeg fik et par store bøgekviste der var begyndt at springe ud. De pynter nu hjemme hos vøninden, for jeg har nemlig bøgegrene derhjemme.
Hvert år når bøgen springer ud, plejer min eks at køre omkring skoven. Når han så kører derfra er bilen fyldt op med bøgegrene. Han arbejder ligesom jeg på et plejehjem, og som vi altid har været enige om, er at når de ældre ikke kan komme ud i skoven og se bøgen springe ud, ja så må bøgen komme til dem:-) På den måde bliver der også forår inde på plejehjemmet.
Jeg synes, og har altid gjort, at det er en rigtig god tanke.
08 april 2007
Plat eller ej

Småkoldt
07 april 2007
Turen i dag
gik forbi mit forrige bosted. Bassen var villig til at lade sig fotografere efter den store gensynsglæde da jeg kom travende hen over marken. Sikke dog en fart han kan sætte op!
Men midt i det hele var der et kæmpehul, og der kom masser af lys fra.
Det var helt utrolig smukt at se, og igen ærgede jeg mig over ikke at have et ordentlig kamera.Nu ser det ud til at lysne lidt igen, der er kommet et par enkelte regndråber, det kan være der kommer nogle flere i løbet af aftenen / natten.
Min udlejer
Krikand og fasan
06 april 2007
Bonden

Et lidt uskarpt billede desværre, men jeg kunne ikke stå for den nypløjede stribe op mod den tørre jord til venstre. Der var en rigtig flot kontrast.Jeg kom
Udenfor kører der nogle enkelte biler, nogle er ude og lufte hundene, og så er der en del der løber. Det må være påskefrokosten fra i går der skal forbrændes. Jeg har aldrig kunnet finde ud af det der med at løbe, mange gange op igennem årene har jeg prøvet, men min krop er åbenbart ikke bygget til den slags motion:-) Næ, så hellere en lang gåtur, enten ud af landevejen eller over en mark. Jeg er så småt begyndt at tænke på om jeg dog ikke skulle begynde at træne mig op til at cykle lidt igen. Det gjorde jeg meget for en del år siden, det var den måde jeg kom afsted på hvis jeg skulle besøge, på arbejde eller bare handle ind. Jeg havde ingen bil på det tidspunkt. Nu har jeg bilen, og den er for nem, den lokker mere end en cykkel, og det går hurtigere:-)
Om ikke så længe vil jeg sætte mig ind i min dyt, når den nu er nævnt, og køre hjemad. Dagen i dag skal gå med puslerier, og ellers en lang tur ud i den friske forårsluft.
05 april 2007
45 minutter
Englandsgave

fra Therese. Et meget smukt tørklæde med flotte broderier, og en mascara fra Dior. Om jeg er heldig? Ja ja ja, det er jeg;-)Påskefrokosten
Det øverste er juniorstørrelse, det nederste er til dobbelseng. De er begge syet af stofrester, alt fra gamle bondeskjorter, kjoler og hvad der nu ellers måtte være der kunne bruges.Min mor har lige ringet fra det norske, de har snestorm! Fjellovergangene er lukkede, og efter hvad jeg kunne forstå ville der være snevejr resten af påsken deroppe. (Namdalen)
04 april 2007
Ingen påskeæg
Det skal bruges til at sætte pelskanter på huer, vanter og hvad jeg ellers kan finde på.03 april 2007
Endnu en dag
I morges vågnede jeg første gang til strålende solskin, vendte mig om og sov videre, og vågnede så til overskyet himmel. Efter nogle timer var himmelen mere blå igen end grå:-)
I disse dage hvor Therese har været hjemme, har vi fartet lidt omkring. Skovtur, kunstudstilling, besøg hos venner og ikke mindst har vi siddet ude på trappen og bare oset i det dejlige vejr. Fregner og pigmentpletter har vi fået, begge to. Mest Therese, altså fregner:-)
Der er blevet hæklet hårbånd, noget hun er ret god til må jeg indrømme, lige kanter, ikke noget med buler eller andre småfejl. Nu er der så gang i en taske der skal syes helt færdig i morgen, og en lille pung. Jo der bliver puslet og hygget i den gamle skole disse dage.
I morgen drager hun så afsted til den store stad, og jeg tror nok at der er en der venter og glæder sig til hun kommer hjem igen, og det er ikke katten jeg tænker på lige nu, selv om jeg ved at den også bliver glad når hun kommer tilbage.
01 april 2007
Inde i skoven
begyndte bunden så små at blive hvid, små anemoner der er sprunget ud, eller på vej til det.
Men hov hvad er nu det der forstyrrer det fredelige syn. Knas fra tørre blade og grene. Roen bliver med et brudt af en eller anden der vader rundt derinde, med en stor plastpose i den ene hånd!
Okay så, når det endelig skulle være, så er du tilgivet Therese, anemonerne der fandt vej ned i posen pynter nu i glasskålen inde i stuen. Smukt er det, og du sørgede for at få en lille smule forår med hjem fra skoven:-)