28 april 2007

Jeg er på besøg

hos vøninden, og har faktisk været her siden i torsdags. Der sket mange ting, småting og store ting. En af de store var at jeg fik vøninden med ud at spadsere i ti minutter i går, omme bag huset, på stierne. Det blev kigget og snakket, hilst på naboer og så var vi hjemme igen. Jeg valgte så at gå en lille tur mere lidt senere.

Haven er der puslet i, der er sået blomsterfrø, renset ukrudt mellem havefliserne, der er stadig meget tilbage, men hvad, der render ingensteder og vi tar det i vores eget rolige tempo. Der er revet blade sammen og smidt i kompostbunken, bøgeblade fra hækken, og de bliver ved med at dukke op alle steder. En havestøvsuger ville ha gjort underværker i denne have:-)

I dag er der købt persille, det skal plantes i den store havekasse hvor der nu er kommet to sække jord i, ovenpå al komposten. Til næste år skal der nok fyldes mere jord i, men jeg er sikker på at det nok skal blive godt. Det er meningen at der skal plantes flere ting i kassen, men det er lige lovlig tidlig endnu fik vi at vide i den lokale brugs. Vøninden vil så gerne ha en chiliplante:-)

I eftermiddags var det så tid for en lille lur, det var på det tidspunkt at det begyndte at småregne, så den lille lur blev til små 3 1/2 time. Det må ha været tiltrængt.
Da jeg så stod op gik jeg udenfor for at se hvor meget regn der var kommet (vøninden så matador), al jorden der er gravet op, vendt og revet trænger til noget regnvand. Men kunne man se at der var kommet regn, nejda, det har åbenbart kun været nogle dråber der er kommet. Så nu må vi se om det er regndans der skal til for at der skal komme en ordentlig skylle;-)

4 kommentarer:

Marianne's mening sagde ...

Nåååå der er du :-) Jeg har kigget og kigget ind på din side og kunne ikke forstå hvor du blev af ;-)

I får da lavet noget i den have, men vejret har vel også været havevejr?! Idag skinner solen fra en næsten skyfri himmel, så det tyder godt.
Rigtig god søndag

Lene sagde ...

flittige mennesker, men godt I også tog en lur. God søndag

judith sagde ...

marianne: nej det er ikke altid jeg lige får skrevet på bloggen, det er n¨år der sker andre ting omkring mig:-)
Og haven fik en ordentlig omgang skal jeg hilse og sige.
God søndag til dig også:-)

judith sagde ...

lene: god søndag til dig også:-)