Jeg

er så skide stolt lige nu. Og hvorfor er jeg så det?, jo min Therese har lige lagt noget mere af sin musik ud på hendes "myspace", og det er bare så flot!
Gad vide hvor hun har det fra?- ja jeg fatter det ikke, og dog.....

Lykkehjulet

for fuld hammer i eftermiddag. 19 borgere deltog, og Elise og jeg havde småtravlt men på den gode måde. Mikrofonen blev taget i brug, der var mange der ikke kunne høre hvad der blev sagt. En tabte sit høreapparat på gulvet (det blev sat på plads igen), en kunne ikke få sit til at virke, han gik for at ta det gamle på han havde liggende oppe på sit værelse (det virkede heller ikke), og til sidst ham der fandt ud af at vi havde teleslynge et kvarters tid før vi stoppede. Jo jo der var ganske mange små og sjove oplevelser i dag.

Temaet i dag var fastelavn. De blev delt op i to hold men kunne selvfølgelig ikke lade være med at gætte med, selv om det ikke var deres tur. Så der blev hysset, løftet finger osv.

Vi sluttede af med at læse fra quis bogen. Danske ordsprog, se det er noget de fleste kan være med. Der kom svar som perler fra en snor og nærmest i kor.

Til sidst tog vi de nordiske guder. Jeg måtte selv sidde og slå op i bogen for at se de rigtige svar....

Nu vil jeg ta noget tøj på og gå en lang aftenstur, det kan være jeg bliver lidt mere vågen, jeg har da lov til at håbe.

Efter

at have set filmen "Tango" har jeg fundet ud af at min kondition lige skal piftes lidt op. Er du da vimmer mand, jeg siger dig det var godt nok noget der ville noget.
I går var jeg så ude at gå en lang tur, og i aften med. De næste 14 dage står på lange gåture og hvad jeg ellers kan finde på (hvis jeg kan ta mig sammen). Jo, det skal nok blive både hyggelig og sjovt det her.

27 januar

og strålende solskin fra morgenstunden, ja men kan det blive bedre. Jeg har sovet længe i dag, har dog været vågen nogle gange her til morgen, men sagde til mig selv at det var lørdag, fridag, og at jeg skulle sove længe. Det gjorde jeg så.

Tdc var her i går eftermiddag, nu virker min telefon, og nettet er blevet adskillig hurtigere. Ledningen var pilrådden og måtte skiftes ud.

Jeg skal ha pakket min taske, jeg skal afsted her i eftermiddag og kigge på en Mads Stage tegning som en jeg kender har. Han vil ha lagt farve på, og det er så det jeg skal vurdere om jeg kan hitte ud af. Skulle nødig ødelægge den jo. Det er en tegning over en mose. Kommer nok til at vente med at komme farve på indtil foråret, så er muligheden for at gå en tur i mosen tilstede, og så kan jeg se hvilke farver der hører til.

Tango i morgen er nu blevet til et lille mysterie. Den ene af underviserne har ikke hørt noget om at det er i morgen startskuddet går af, men jeg har nogle gode venner der er i gang med at undersøge hvad der er sket, og om det evt. er aflyst. Jeg tar det stille og rolig, og afventer nærmere besked om det.

Til gengæld kan jeg glæde mig ovet at jeg i aften skal spise dejlig mad. Jeg er inviteret på en gang vagtler.


Kl. 12.37 - mysterie tango er løst. Det er udsat til om 14 dage.....

Garn

i lange baner. Det er hvad jeg har fundet frem fra kælderen for et kort stykke tid siden. To hele sorte affaldssække står inde i køkenet lige nu, og der er en mere nede i kælderen, for ikke at snakke om de plastkasser der også er fyldt med vævegarn i forskellige udgaver.

Og hvorfor i alverden har jeg så båret det op nu når jeg er hjemme og passer Piphans? Jo, det er såmænd fordi en af vore friske damer i går havde besluttet sig for at hun ville strikke nogle færøske sutsko, med mønster. Efter at have studeret strikkeopskriften ganske nøje, meldte hun så pas på den, for som hun sagde, den var simpelthen ikke til at forstå.

Nu skal det komme an på en prøve, jeg er begyndt, og indtil videre går det meget snildt. Jeg har så ikke færøsk garn som der står at det skal være, men mon ikke det kan lade sig gøre med noget af mit norske Rauma 3 tr. strikkegarn.

Og så noget helt andet det er at jeg for meeeeeget lang tid siden sagde ja til at lære at danse tango. Bordet har fanget, jeg skal afsted allerede på søndag!! Uhh, det hved jeg ikke lige hvordan det kommer til at gå, men det må komme an på en prøve. Om ikke andet så skal jeg da nok få brugt lattermusklerne!

Hjemme

mødte jeg dem her på gårdspladsen. Det er ikke dem alle, men en god del af dem. Denne gang kunne jeg stå helt nede ved trappetrinnet uden at de reagerede synligt på det. Det er hyggelig.

Noget andet jeg også synes er ret så hyggelig er at der endelig kom noget sne. Det lyser op udenfor, der må gerne komme noget mere så jeg kan gå mig en lang tur og høre sneen knirke under sålerne på støvlerne.

Nu vil jeg smutte ud i køkkenet, der er sat over til en ordentlig omgang med grovboller. Denne gang med basilikum og timian i. Mums, det skal nok blive godt!

5 timer

er gået nu. Og de er her stadig, mandfolkene fra beredskabsstationen. Pumpen larmer højlydt derude, der må virkelig være meget vand når de bliver ved i så lang tid.
Der er mørkt derude nu, det regner og blæser en lille smule. De går rundt med store lygter, det er beundringsværdig!

Gadekæret

kunne ikke holde til alt det regn. Nu er berdeskabsstationen her så med deres små røde biler, slanger og voksne mandfolk, igang med at pumpe alt det overskydende vand væk.
To store tykke slanger er ført fra gadekæret og et godt stykke hen ad vejen til et eller andet ubestemelig sted ikke så langt væk herfra.
Naboerne går rundt ude på vejen, der skal holdes øje med hvad der sker samt at man også kan få en lille sludder. Det er hyggeligt nok, og er også som det skal være.

Ænderne er væk, men de kommer nok tilbage så snart der falder ro over feltet. Det samme gælder fasanerne. De eneste der virker temmelig uberørte er alle småfuglene. De er her stadig i massevis, de hopper rundt inde i hækken, og nogle få af dem sidder på låget af skraldespanden derude.

Jeg har fået slæbt kasser ind, - og pakket ud. Alt sammen hjælper. Nu har jeg taget mig en lille pause og nyder en kop grøn the.

Bilen

er pakket. Det blev til 3 fulde affaldssække denne gang, klar til at blive smidt ud. Og så har jeg selvfølgelig fået taget nogle kasser med. Nu har jeg fundet alle mine blomsterbøger, der er 24 af dem, og Therese har den ene.

Det har regnet og blæst en pelikan her til morgen, ja formiddagen med. Tror rent faktisk at der har været en haglbyge her til morgen mens jeg stadig lå under den varme dyne. Det kunne godt lyde sådan.

Vejene hjemover er bedre end i går hvad nedbør angår. Jeg blev ringet op i går eftermiddag og frarådet at køre hjemover da der lå masser af vand på de små landeveje. Min bil er ganske lav, så det var nok smart at holde sig i ro indtil i dag. Nu skulle der så være til at køre igen.

Og så er jeg selvfølgelig spændt på om jeg har netforbindelse derhjemme......

Jeg stod op

lidt over ni i morges. Og selv om jeg har fået lavet nogle ting, så syns jeg dagen i dag går utroligt laaaangsomt. Gad vide om det har med vejret at gøre?
Det har regnet og regnet, og gør det stadig. Det er gråt og det blæser. Indenfor er det heldigvis varmt og jeg har tændt lys.

Piphans går lidt rundt og hygger sig men foretrækker dog stadigvæk at gå udenfor, så lægger han sig op på terassen hvor han kan holde øje med alt der skar udenfor.


Jeg har været nede i kælderen og sortere igen. Det er blevet til to affaldssække der skal kyles ud. Det meste af det der bliver sorteret fra er gamle ting som har fulgt mig i årevis. Nu kan det være nok, alle har en fortid men man behøver vel ikke ligefrem slæbe den med i kasser!

Om lidt vil jeg gå ud i regnen, jeg skal over og hilse på Nynne der er på besøg hernede. Det skal nok blive hyggeligt.

Besøg

har jeg haft af Merete, og det var ganske hyggelig. Da hun låste sig ind af fordøren undrede hun sig godt nok over alt det lys der var tændt, samt at computeren også var tændt. Hendes bedre halvdel havde glemt at fortælle at jeg var her så overraskelsen var stor da hun sagde noget til Piphans, og jeg så svarede inde fra værelset ved siden af. Phuuha, det er nu rart at vide at der er nogle i huset når man nu dumper forbi for at se om alt er som det skal være!

Jeg har fået varmen, heldigvis. Det hjalp med lidt peber åbenbart, og det skal jeg da også love for at der var nok af.

Om lidt vil jeg samle mig sammen og krybe til køjs. Sengen er redt og der er tændt for lidt varme.

Piphans er ude at føjte lige nu, men kender jeg ham ret så kommer han og lægger sig nede i fodenden når der bliver slukket og lukket.

Boccia

blev der spillet i formiddags ude på mit arbejde. Der mødte ti stykker op, og de blev delt op i et herrehold mod et dame hold. Der var mange gode forslag til at de ikke ramte den hvide bold. Gulvet var skævt, boldene var skæve, den hvide var for langt væk osv. osv. Jo, det var en rigtig god og sjov formiddag.

På vej hjem over strålede solen, en næsten blå himmel med nogle hvide skyer, og langt væk ude i horisonten nogle sorte truende skyer som tilfældigvis havde bestemt sig for at de ville gøre holdt ved min endestation. Det gjorde de så lidt senere, og det væltede ned med regn. Efter et stykke tid valgte de at drive videre og lade solen komme til igen.

Jeg besluttede mig noget senere for at køre hjem til den store farlige hankat "Piphans". Bilen skulle pakkes med det nødvendige, pyjamas og diverse, noget mad og læsestof. Da jeg skulle til at åbne døren for at gå ud med grejet, så jeg at alle gadekærets gråænder var på vej hen mod kornfyret. Der var nemmelig spildt korn da det blev fyldt op her den anden dag.
Se det er noget der kan trække i smilebåndet, at se alle de ænder komme vraltende på række og rad hen over gårdspladsen. Der var godt over tyve stykker så rækken var temmelig lang skal jeg hilse og sige.
Jeg bor et godt sted hvor jeg har mange fine oplevelser med at komme tæt på dyrene. I går da jeg var på vej til arbejde måtte jeg holde tilbage for fire stykker råvildt.
Harebestanden er i hvertefalde på vej op igen, jeg ser utrolig mange af dem ude på markerne i forhold til bare for en par år siden.

Nå, men som sagt nu er jeg hjemme hos Piphansen, og han er glad for at jeg er her. Han har været henne og hilse på med sit miau og andre lyde. Nu ligger han på spisebordet og råhygger sig. Jeg kan se han har været oppe at slås, tror jeg nok, for han har et stort sår på det ene øre. Det bliver taget hånd om, for på bordet er der vatpinde, vatrondeller og klorhexidin til at rense med. Det er Merete der gør det, hun er her hver dag og kigger til ham.

Nu vil jeg spise noget fra min store gryde som jeg har taget med, hvidkål, gulerødder, løg og masser af oksekød med mindst et halvt kilo peber i. Så må jeg da kunne få varmen, jeg har frosset non stop siden ved halv tolv tiden, og nu er jeg træt af det!

Regnen

pisker mod vinduerne i den gamle skolebygning. Vinden er tiltagende, og der er tændt stearinlys indenfor. Det luner ekstra meget når vejret er sådan, og så er det også rigtig hyggelig.

Min telefon er selvfølgelig i uorden igen. Jeg har atter ringet til TDC, og nu har de lovet at komme d. 26 i denne måned for at udrette fejlen som skulle være en lille kortslutning i systemet, - siger de! Godt jeg ikke har droppet min mobiltelefon, så var jeg da lost...

Dagen på arbejdet er bare røget afsted i dag. Ti minutter over ni kom jeg i tanke om at der var gudstjeneste, og så fik jeg travlt med at rykke borde, dække kaffebord, hente salmebøger osv.. Phuha, men jeg nåede det da. Køkkenet havde glemt at skrive i deres bog at der skulle laves kaffe og sættes kage frem, så de fik også sved på panden. Så var det godt vi kunne finde humoren frem, og det gjorde vi. Gudstjenesten gik fint fint.

Malergruppen havde to nye deltagere i dag. De klarede det rigtig godt, og der blev grinet meget. Borgerne tog gas på hinanden, og det var ikke småting der blev sagt. Det var ret morsomt, og så lige pludselig var den dag overstået.

Jeg bevægede mig ned i byen bagefter. Der var småting der skulle handles ind. Min fryser var nærmest tom men nu er den fyldt op igen. Så nu burde det køre måneden ud, mere eller mindre.

Efter jeg er kommet hjem har jeg bare oset, det er dejligt, og jeg har tænkt mig at fortsætte med det resten af aftenen.

En ting er sikkert

og det er at når man har et arbejde der består i at være sammen med mange andre mennesker, syge, svage, friske, psykisk syge, unge, ældre osv. så bliver man påmindet om hvor frisk man egentlig er i forhold til mange af dem. Både fysisk og psykisk. Vore skavanker bliver til bagateller sammenlignet med nogle af deres.

Det er en kunst at kunne stoppe op og mærke efter hvordan andre har det, det hedder empati, noget enhver burde kunne, men desværre er der så nogle der ikke kan finde ud af at stoppe op, og "mærke efter".

Det er synd for dem, for de kunne få en bedre forståelse overfor andre.

Jeg tror aldrig jeg har arbejdet sammen med nogle der ikke kan udvise empati, måske så har jeg bare været heldig.

Danske sagn

som de har lydt i folkemunde. Der er i alt 7 bøger, og uanset hvor du kommer fra i landet (næsten) så kan du finde et eller andet der omhandler det sted du kommer fra. Jeg har lige læst om den lille by jeg bor i. Der et et sagn om en vædder, ganske spændende.
Ellers så er der om genfærd, spøgeri, dødningehoveder, hekseri, sygdomme, konger, herremænd mm.
De er ret interessante. Jeg har været så heldig at få dem forærende for en del år siden.

Fuglebogen

er hentet frem, og mens jeg sidder og bladrer i den kommer jeg over siden med Sortspætten. Den har jeg for mange år siden set nede på Engelholm i nærheden af Præstø. Lad det være sagt, det er også den eneste gang jeg har set den.
Vi kom kørende hen af en grusvej inde i skoven i en gammel firehjulstrækker, på vej hen til en af udsætningspladserne. Og pludselig så var den der, den kom flyvende lige foran bilen, og man kunne tydelig se den røde isse på den ellers helt sorte fugl.

Min fuglebog er fra 1993, og der står at den ikke er særlig udbredt men det kan jo ha ændret sig i løbet af alle de år der er gået siden dengang.

Jeg tror nok

at jeg skal sige til mig selv, at når man bor sådan et sted som jeg nu gør, så er det ikke altid at tingene fungerer som de skal. I løbet af den lille måned jeg har haft fastnet tlf, samt netforbindelse, så er det nu anden gang at tlf er ude af drift. Den skulle gerne virke igen på mandag, for så har de lovet at komme og kigge på sagerne.

Min computer virker i hop og spring, bedst som jeg sidder og skriver eller noget andet, så er der ikke netforbindelse mere. TDC siger at det er meget normalt, når der nu er problemer med tlf.....

Udenfor blæser det en pelikan, det gjorde det også i nat da jeg krøb til køjs. Huset jamrer sig en smule, og det er det.
Græsset udenfor er så vådt at jeg er sikker på at hvis man går derud, ja så synker man i.

Fuglene derude hygger sig. Udlejeren har hængt fuglefoder op i hækken, så lige nu er her sort af småfugle.
En fasanhøne er lige hoppet op i en af grannerne udenfor mit vindue. Ænderne er stille i dag, jeg har ikke hørt dem, men de skal nok gi lyd fra sig...

Jeg var ellers inviteret på hanejagt i dag, men takkede nej. Det er jeg glad for at jeg gjorde, for det første ville det blive en rigtig kold dag, og for det andet, jeg kommer til at bruge timerne herhjemme på at få nogle flere ting på plads.

Hvad man dog

ikke finder frem, når bare der bliver gravet dybt nok i gemmeren!

Mit gamle træskrin, lavet i birketræ med udskæring på låget. (Birketræ er nemt at skære i). Og hvad gemte der sig så nede i det?. Jo alle mine gamle piber, de har godt nok ikke været i brug de sidste mange mange mange år (27), og kommer heller ikke til det mere i min tid.

Fine er de, det er nok derfor at de er blevet gemt. Den med låg på købte jeg som femtenårig da jeg var på rejse ned til Danmark for at besøge familien. Jeg var med toget til Oslo og skulle så videre med færgen derfra. Der var mange timers ventetid i hovedstaden, så den blev fordrevet med at vandre op og ned Karl Johan, og ikke mindst så blev det til nogle timers søvn i slotsparken.

Ja man kan ikke sige man var bange af sig dengang, i dag ville jeg ikke turde at lægge mig til at sove i slotsparken.

Man er aldrig

for gammel til at lære noget nyt. Så sandt, så sandt. Her er vores 90 årige quinde gået i gang med at male et akrylbillede.


Jeg spurgte hende om det var noget hun havde lyst til at prøve. Efter en dag og nat`s tænkning sagde hun ja. Hun havde enda funderet over hvad det var for et billede hun skulle male. En tittel var også dukket frem i løbet af natten, hun skulle male en "sommersymfoni", så det begyndte hun på.
Da jeg på et tidspunkt tog hendes billede og gik nogle meter væk fra hende, og holdte det op så hun kunne se det på afstand, ja det var hele dagens oplevelse. At se hende blive så overrasket, smilet der bredte sig ud over det hele, hænder der blev foldet, og ikke mindst da hun sagde, ihhh har jeg virkelig malet det, hvor er det flot når det kommer på afstand!
Så kan man da ikke andet end at blive rørt, jeg gjorde ihvertefalde.

Jo, det skal nok blive til et godt billede, "sommersymfoni".

Kikkerten

skal med fremover når jeg går en tur her ude på landet, det er sikkert! Jeg kunne mærke at jeg trængte til at få noget frisk luft samt at få rørt skroget, så derfor valgte jeg at gå en lille tur på knapt en time. Da jeg kom ud til de åbne marker så jeg en hulens masse dyr langt væk. Efter at have stået og kigget en stund så jeg det var et "spring" med rådyr. Jeg talte tilsammen 19 stykker. Og jeg ærgede mig over at jeg ingen kikkert havde med.
Så nu skal den lille rygsæk findes frem, og det skal kikkerten med.

Op at hænge

skal det, når jeg finder ud af hvor. Det er Thereses øre. Det lyder måske lidt bizart hvis man ikke ved hvad det handler om.

Jeg tror hun var omkring en tre år gammel da jeg havde hende med på skolen. Vi havde keramik, og en af opgaverne gik ud på at lave noget skulpturelt. Så det endte med at blive til et øre.

Kronologisk register

over de kongelige forordninger og åbne breve, samt.....

København, 1795.

Der er ikke sidetal i den tykke bog, den er delt op i kapitler. Der er noget at pløje igennem hvis man nu havde lyst til det.

Poesibog

er dukket op fra gemmeren. Jeg har tre af dem, den første er fra 1968, dvs jeg var omkring syv år gammel, og åbenbart en værre en....

Der er flere sider hvor jeg selv har tegnet, den skulle åbenbart fyldes ud så det så ud som om der var mange der havde tegnet / skrevet.....

Engang

for meget lang tid siden, nærmere bestemt 28 år siden, mødte jeg en sømand. Ham blev jeg kæreste med, og var det vel et års tid eller to. Vi gik faktisk hen og blev ringforlovet, da var jeg 16 år, og jeg kan huske at jeg tog flyveren ned til Oslo for at jeg skulle ha et pas på den danske ambasade. Jeg skulle med ud at sejle, han var på nordsøfart, og jeg var med i en små to måneder.

Jeg må nok sige at jeg ikke har skænket manden en tanke i mange mange år, ikke før nu i aften. Det kom sig af at jeg er hjemme hos Vøninden for at sortere i nogle af mine flyttekasser der står nede i kælderen. Og hvad finder jeg så der, jo en lille plastpose med små fine breve, skrevet med en utrolig smuk skrift, og jeg tænker lige et kort øjeblik, hvad er dog det der for nogle breve.
Kærestebreve, det var hvad det var. Og jeg har læst dem har jeg, og jeg har grinet, højt enda. De er sjove er de, og de beskriver så godt den tid der var, og mange er nævnt, mange ting der er gået i glemmebogen forlængst, men så er dukket op her i aften. Og jeg bobler stadig af latter, ryster på hovedet af mig selv og ham, men en ting er sikkert, det var en fed tid, og det hele står skrevet i de gamle "kærestebreve".

Nu glæder jeg mig til at jeg skal i gang med at åbne flere flyttekasser, for jeg tror der gemmer sig flere sjove ting, specielt i de kasser der har stået urørte i mange år, og dem er der faktisk en par stykker mere af... Tro det eller ej...

Edvin

som Therese kommenterer i mit forrige indlæg var en elg. Han skulle efter sigende være tam, og holdte til ude på øen. ( Norge )
Edvin var på det tidspunkt jeg hørte om ham ca 1 år. Og som sagt, han travde på grusvejen og var ikke bange for folk, og ham kunne man komme tæt på uden at der ville ske noget ved det.

Den sommer for en god del år siden havde jeg lånt min søsters bil, og skulle køre hjem til min mor. Min søsters to børn var med og Therese.
Efter at have kørt et lille stykke stod så elgen ude på vejen, foran bilen. Flytte sig gjorde han absolut ikke, og min ældste niece sad og råbte på bagsædet at det var Edvind.
Fint tænkte jeg, la mig ta nogle billeder af ham, så jeg hoppede friskt ud af bilen og gik direkte hen i mod Edvin. Han blev stående og kigge på mig, indtil at han fandt ud af at fotograferes havde han ikke lyst til. Så han drejede udenom mig og hoppede ned i grøften. Jeg vendte også om, og gik efter ham. Et par billeder fik jeg taget og så kørte vi ellers videre.

Senere da vi så skulle køre tilbage, var han der igen. Ude på vejen. Denne gang kørte jeg langsomt helt op til ham, og i stille roligt tempo havde vi ham foran os en hundre meter før han drejede af og gik hen over marken.

Da vi kom op til gården kunne vi stadig se ham langt ude på marken. Og pigerne fortalte stolt min søsters mand at vi havde taget billeder af Edvin, og at tante Judith havde gået helt hen til ham.
Så var det så at han sagde, sagde han så. Er i da rigtig kloge, i kan da for f..... se at det der ikke er Edvind. Prøv lige at se på det store gevir, det er da en fuldvoksen elgtyr...

Og så var det jeg tænkte, tænkte jeg så, den så s.. da også godt nok stor ud til at være en 1 årig elgkalv!

Phuuuuha.....

Julepynten

er nu pakket væk. Der er sorteret og smidt ud. To kasser er slået sammen, klar til at blive smidt ud. En skrældesæk mere er fyldt op, klar til at blive smidt ud. Jeg får lige endevendt alle mine ting igen, og der bliver sorteret med hård hånd. Jeg er blevet adskillig bedre til at smide ud, end jeg nogensinde har været før. Selvfølgelig vil der være nogle enkelte ting ( 4-5 kasser ) der altid vil følge en, det er "guldet". Det vil altid være der.

Da jeg omsider var færdig stod den på engang kålrabistappe (mos) og speget elgkød. Mums!

I morgen skal jeg ud til Pihans, bilen skal fyldes op med flyttekasser igen, og så skal der sorteres når jeg engang kommer hjem.

Engang bliver jeg færdig!

'

Nu er jeg hjemme

hos Piphans. Vønindens kat, og han er rigtig glad skal jeg hilse og sige. Vøninden er rejst til Sri Lanka og kommer først hjem i midten af februar, så Piphans er glad for besøg. Lad det være sagt, Merethe er her hver dag og giver den mad og masser af nus! Jeg skal sove her i nat, så i nat er han ikke alene. Gad vide om vi ikke kommer til at sove i arm....

Hverdagen er startet igen, dagene går så alt for hurtigt, og heldigvis følger vi med, for som sagt,- alternativet er værre!

I morges da vi kom ud på arbejdet stod den på morgenmad, og en gave til hver. To flasker rødvin fra Ny Næstved. Nu er vi så blevet til en stor kommune, så må vi se hvad det kan bringe.

Udenfor er det blevet temmelig mørkt, men gadelygterne kaster et flot skær. Det er noget andet end derhjemme hvor der er bælgravende mørkt. Ingen gadelygter selv om det har betegnelsen by der hvor jeg bor. Byen består af ca 7 huse, de fleste er pænt stor bondegårde. Jeg tror det tar ca 5 min at gå igennem hovedgaden, det er da til at overskue.....