19 januar 2007

Besøg

har jeg haft af Merete, og det var ganske hyggelig. Da hun låste sig ind af fordøren undrede hun sig godt nok over alt det lys der var tændt, samt at computeren også var tændt. Hendes bedre halvdel havde glemt at fortælle at jeg var her så overraskelsen var stor da hun sagde noget til Piphans, og jeg så svarede inde fra værelset ved siden af. Phuuha, det er nu rart at vide at der er nogle i huset når man nu dumper forbi for at se om alt er som det skal være!

Jeg har fået varmen, heldigvis. Det hjalp med lidt peber åbenbart, og det skal jeg da også love for at der var nok af.

Om lidt vil jeg samle mig sammen og krybe til køjs. Sengen er redt og der er tændt for lidt varme.

Piphans er ude at føjte lige nu, men kender jeg ham ret så kommer han og lægger sig nede i fodenden når der bliver slukket og lukket.

Ingen kommentarer: