og det er at når man har et arbejde der består i at være sammen med mange andre mennesker, syge, svage, friske, psykisk syge, unge, ældre osv. så bliver man påmindet om hvor frisk man egentlig er i forhold til mange af dem. Både fysisk og psykisk. Vore skavanker bliver til bagateller sammenlignet med nogle af deres.
Det er en kunst at kunne stoppe op og mærke efter hvordan andre har det, det hedder empati, noget enhver burde kunne, men desværre er der så nogle der ikke kan finde ud af at stoppe op, og "mærke efter".
Det er synd for dem, for de kunne få en bedre forståelse overfor andre.
Jeg tror aldrig jeg har arbejdet sammen med nogle der ikke kan udvise empati, måske så har jeg bare været heldig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar