Dagen i dag er en mærkelig dag. Den er din! Dagen i morgen har du ikke noget løfte på. Men dagen i dag har du, det er det eneste, du kan være sikker på.
31 oktober 2006
Råhygge
Jeg har lige siddet og bladret i, ja et blad! Der så jeg nogle flotte smarte plateausko i sort lak, og med ankelrem. Neeej, sagde jeg så til mig selv, det ligner da dem jeg havde som femtenårig. Den eneste forskel er at dem jeg havde ikke bar mærket Prada, - og kostede 2.800. Tja!
Der er også en ganske fed reklame for en foundation. Den siger: Se 5 år yngre ud på et øjeblik.
Hvis man nu smører den på fire gange med en times mellemrum, så må man se 20 år yngre ud på et øjeblik, eller hvad? Altså til sidst kan man jo komme til at ende med at ligne et æg hvis man ikke passer på!
Kaninskindsjakker, mink, ræv, rulam, og persianerkåber, det er åbenbart et hit nu til vinter. Priserne, ja de kører fra den billigste på 4.999 og op til 49.000. men hvis man har lyst til at hoste op med flere penge for at få nogle af dem man har for meget brugt, ja så er jeg sikker på at det også kan lade sig gøre.
Og hvor har jeg nu set alt det her? Det har jeg i det sidste IN blad, som jeg trofast køber hver måned,- og lad det være sagt: Jeg råhygger mig med at sidde og kigge i det. Der er godt nok mange sjove, og flotte ting i det blad. Ja og så nogle platte selvfølgelig men det hører jo også med, det er dem jeg sidder og ryster på hovedet af, og siger til mig selv siger jeg så........
Nå men nu vil jeg begynde at nærlese, så ha en god aften alle derude.
30 oktober 2006
Nå jo
I dag havde vi besøg af en håndværker, en rørsmed. Vores vask var tilstoppet, vandrørene mørnet, så der var nok at tage fat på. Rørene gik igennem fysioterapien, og der var vi tilfældigvis, i gang med at lave en slags gymnastik! Det skal lige nævnes at selv om de fleste af damerne er omkring de 80 år og derover, så er de åndsfriske nok, og temmelig titt går der håndværkersnak i den...
Så var det at han kom ind til os.... Flot var han, høj mørk fyr omkring de 30 max med slidte cowboybukser og mørkeblå kortærmet halløjsa på.
Damernes småfnisen, og blikke der bare vandrede løs, totalt uhæmmet!
Kom ikke og sig at der ikke stadig er unge piger omme bag den ældre skal, jeg siger jer det her var værd en oplevelse.
Nå, men den ene, hun er forøvrig 86 år, sagde da håndværkeren gik, at når hun kom hjem så ville hun se om der ikke var noget galt med røret, for så ville hun da lige ringe!! Sådan!
Lidt af hvert
Ellers så har jeg været hundepasser til Bassen. Vi har trænet med apportering af and, dummie osv. Nu ser det også ud til at han alligevel kommer til at blive en vandhund. Han hopper ivrig ud i vandet, dog kun der hvor han kan bunde foreløbig. En stor rotte fik han da også jaget frem, så jo, det skal nok blive godt med tid og stunder.
Gråvejret er kommet godt i gang derude, det regner og er koldt. Og koldere skal det blive siger de kloge hoder, så det er nu at jeg skal tænke godt over hvad det er for noget tøj jeg trækker i om morgenen. Fryse gidder jeg absolut ikke, det syns jeg er ganske hæslig!
Min computer vil igen ikke gå på net, sikke noget lort, det er bare for meget! Så nu sidder jeg foran husejerindens maskine og misbruger den! Og lad det være sagt, jeg har fået lov. ( Hun ved godt hvordan det er ikke at ha tilgang til computer, det er ikke sjovt!!! )
Nu vil jeg se hvad jeg kan få resten af aftenen til at gå med, det er ikke den store arbejdsånd kan jeg mærke, men pyt, jeg klarer den vel alligevel...
26 oktober 2006
24 oktober 2006
Morgenstund
Og stearinlyset var tændt tidlig i morges, en dampende kop varm kaffe, regnen der trommede mod ruden, biler der kørte forbi, gadelygterne der kastede et svagt skær gennem regnen, og mig der sad på en stol og nød det hele i fulde drag. ( Selv om jeg stadig var noget søvnig )Jo, det er blevet den årstid hvor der er afsat hyggetid om morgenen, og den skal helst vare længe.......
23 oktober 2006
Ny uge

Jeg har fået lavet to af disse i weekenden, ( mine kollegaer ville nok ikke syns om at jeg lavede dem i arbejdstiden ) der mangler så kun en små 8 stykker mere eller deromkring. Der er fra 1 til 4 lys i, så der skulle være til enhver smag.

Vi har haft møde fra 12.00 til 16.00 i dag. Og til sidst tror jeg nok at vi alle var temmelig kvæstede. Det er for sent på dagen til at man skal være frisk!
Nye briller er hentet, dem sidder jeg så med nu. Pc`eren virker pludselig kæmpestor, det er en helt fornøjelse. Så nu skal jeg bare lige vænnes til at have dem på..
Ellers er dagen gået med til ingenting, jeg har oset, lyttet til musik og ikke lavet en dyt! Mørket har sænket sig for længe siden, og jeg har besluttet mig for at gå tidlig i seng.
21 oktober 2006
Hobbyhønseholdere
Skal man så også trække en presening ud over de store skovarealer hvor der er udsætning af flere tusinde fasanfugle?? Søer hvor der er sat flere hundrede ( mindre kan også gøre det ) ænder ud? Eller er de immune overfor smitte i forhold til høns? Jeg bare undrer mig!
I går eftermiddags trænede jeg aportering med Bassen. Det gik rigtig godt. Han blev liggende indtil han fik at vide at han skulle hente apporten ( pibeand ), og han afleverede den rigtig flot.
I dag er han som sagt på markjagt, vilket jeg er spændt på at høre hvordan gik.
I morgen skal jeg være hundepasser hele dagen, og så skal vi træne apportering igen.
Høstvejret er over os, det blæser, bladene drysser ligeså stille ned fra træerne og de bare grene står tilbage.
Det er nu at hyggetiden kommer, med tændte stearinlys om morgenen, og et stort krus varm kaffe i hånden til at vågne på.
Jo, høsten er en hyggelig tid.
20 oktober 2006
Og
Bassen var med på sin første andejagt, og det var en oplevelse. Både for ham, og os andre!
Vi kunne ikke få ham ud i vandet og aportere, men til gengæld fornøjede han sig med at rende efter de to andre hunde, ned til vandkanten, og så sidde og sige vuf-vuf når de så plompede i. Spændende var det synes han åbenbart. Han skal nok lære det. Nu skal der trænes så han kan blive en rigtig vandhund!
18 oktober 2006
Jeg er blevet
I dag har været
Ude på mit arbejde har vi haft rigelig at se til. Der har været travlt bla. gudstjeneste, og masser af pensionister udefra. Vi har været på har vi, alle sammen.
Så jeg har taget en eftermiddagshvil på en lille time......
Nu sidder jeg og hører Blac Sabbat ( Headless Cross / Tyr), og nyder det i fulde drag samtidig med at jeg laver puslerier i takt til musikken. Senere skal jeg se fjernsyn, det er jo onsdag, og nogle desperate fruer er i flimmeren!
I morgen skal jeg på andejagt. Så må jeg se om jeg kan ramme.... Efter sigende skulle der komme mange ænder, der bliver ihvertefalde spist godt, og der ligger godt med dun på vandskorpen. Så jo, det bliver spændende.
17 oktober 2006
Travlt eller....

Jeg har nogle hængepartier fandt jeg ud af da jeg fik åbnet op for alle kasserne. Der er nogle halvfærdige ting i mellem, bla. så mangler jeg at montere en mere af disse.

Så der er nok at se til, jeg skal bare se at komme i omdrejninger skal jeg. Og det kommer, det kommer.....
Jeg har rykket op i stuen, der skal jeg sove de næste nætter. Så slipper jeg for at rokere rundt på alle kasserne hver gang jeg hører min dyne kalde på mig.
Har jeg forøvrig nævnt at min dejlige datter og hendes ligeså dejlige kæreste er i Berlin?
16 oktober 2006
Synstest
Nu får jeg så læsebriller. +1.50 og + 1.75 Sidst jeg var afsted var styrken på +0.75 Der er sket noget må man sige. Ja, og de koster den lille nette sum af 5000 dask! Ankommer i løbet af en lille uge.
Ligefrem problemer med at komme af med penge lider jeg ikke af.....Phuuuuuha!!!
Så skal der strammes ind resten af måneden, og næste med!
Fugleskræmsler
Da Bassen så fugleskræmslerne for første gang, havde han gøet og knurret. Rendt frem og tilbage med masser af vuf, vuf! De var da godt nok skumle og farlige at se på.
Tilsidst havde eks`n måtte gå hen til fugleskræmslerne, og sige go dag, go dag. ( Det ville jeg godt ha set )
Nå, men den åd Bassen, de var åbenbart ikke farlige så dem kunne man godt blive gode venner med. Det gjorde han så. Han render nemlig rundt og samler æbler, og lægger foran fugleskræmslerne!
Nu skal der lige nævnes at han altid har fået at vide at han var dyktig når han kom og afleverede æblerne til os.
Så mon ikke fugleskræmslerne syns han er en dyktig hund!
15 oktober 2006
Kasser...
Jeg har brugt noget af formiddagen på at flytte rundt på kasser, ledte efter nogle små sløjfer jeg skulle ha brugt til nogle af koglenisserne. Jeg har slæbt kasser op fra kælderen, alle de færdige ting jeg skal bruge, og de halvfærdige.
Kasser med kartet uld, krøluld, garn, filt, filtnåle, bast osv. Fandt jeg så de sløjfer? - Nej selvfølgelig ikke! Det er da bare så typisk, her tror jeg lige at jeg har styr på det, nixen bixen du, det har jeg ikke. Og gidder jeg så at gå ned i kælderen igen? Svaret er ganske simpelt: Nej!
For så skal jeg hive alle kasser, malerier og div. frem igen, - og det gør jeg ikke!
Så er der kun en ting at gøre, og det er at lave de små sløjfer selv. Så det gør jeg så.
14 oktober 2006
Puslerier
Jeg har travlt med at få lavet disse færdige. I alle mulige udgaver.


Nu mangler jeg så en del småting, som selvfølgelig ligger nede i kælderen, i flyttekasser. Har jeg fundet den kasse, nej selvfølgelig ikke. Så i morgen må jeg en tur derned igen, og rykke alle kasserne frem.... Øv, det er ikke lige det jeg har mest lyst til, at knokle løs med det.
Forøvrig så har jeg en lejlighed i sigte. Den var planlagt færdig i år, men det kan være at det trækker ud så det bliver i starten af det nye år. Men det kunne nu være dejligt hvis den blev færdig i år. Så kan jeg få pakket ud kan jeg, og behøver ikke lede efter tingene!
Santana Jam, det er det der kører i disc`en lige nu, nogle gamle numre. Go musik når man sidder og pusler.
Nul, nul og nul!
I dag blev det til to timer, og jeg har ikke været på arbejde. Til gengæld har jeg taget næsten 3 kilo på her i den senere til. Hvad er der dog der sker!!
Husets frue hyggede sig ganske godt da jeg fortalte den spændende nyhed, hun kiggede på mig med verdens største grin og sagde:HÆÆÆÆÆÆÆÆÆ!!!!!!!
Så nu er det nu igen, jeg skal da skrumpes... Nul guf, nul kager, nul, nul nul, og nul. Det bliver nok skide kedelig, og når der er gået to dage bliver jeg simpelthen så gufsyg at jeg er ved at dø! Tror jeg.
Jeg burde ta mig sammen, ta noget mere tøj på og gå en lille aftenstur. Jeg har ikke været ude i dag. Det er nærmest uhyggelig at tænke på, phuuu, jeg skal da godt nok lige ta mig sammen!
12 oktober 2006
Erindringer
Nu har jeg lukket et Vindue op ind til mit eget Livs Eventyr; naar De nu læser mine Bøger, saa vil De bedre kunde forstaa dem.
Saa vil De kunde høre Fædrenes Røst, høre en Tone fra mit Hjem og se Glansen fra min Fødeby, fornemme Duften fra den gamle Købmandsgaard, følge mig paa mine Vandringer i den skønne Natur og stundom høre mit eget Hjerte slaa.
Morten Korch
Og det er lige det vi kan ude på mit arbejde. Jeg er gået i gang med at læse bogen, og de ældre sidder som klistret til stolen. Når jeg begynder højtoplæsningen kan jeg se hvordan de gradvis slapper helt af, og lytter. Drømmer sig tilbage til deres egen barndom og ungdom. Kommer med små kommentarer, smiler, nikker, og bliver sørgmodige når det er sørgeligt.
Der bliver snakket om ting man normalt ikke taler om. Så som det første kys Morten Korck beskrev. Det satte godt nok sving i tænkeboksen til mange. Og bagefter kom så historierne om det første kys. De havde alle det til fælles, at de dog var blevet gift med den første de havde kysset.
Så var det jeg sagde, sagde jeg så: Jeg har kysset mange, men er aldrig blevet gift med dem!
Så blev der fniset og kniset, og de syns det var sjovt.
Okay, jeg indrømmer så gerne her til sidst at jeg syns det er interresant at læse hans selvbiografi. Det eneste jeg kender til Morten Korch, er faktisk de film vi har set ude på arbejdet, og de bøger vi har læst.
Nu sidder jeg med en bog med masser fotografier i, og kan se en person bag det hele.
11 oktober 2006
Det lilla værelse
Alt det har jeg set i aften da jeg gik en en times tid i rask tempo. Det vil sige, at det jeg så var et hus med et oplyst vindue hvori jeg så en kæmpeplakat, og det satte minderne i gang.
Mit eget lilla værelse dengang jeg var omkring de 16 - 18 år.
Jeg har stadig det gamle skrivebord, det har fulgt mig over alt, og det er det jeg sidder ved nu mens jeg skriver det her.
De gamle kasettebånd,- ja dem har jeg stadig, og jeg hører dem også stadigvæk. Musiksmagen har ikke ændret sig hvad det angår, til gengæld er der blevet puttet mere på. Bla. har Therese købt lidt musik hun syns jeg skal lytte til. Og det har ikke været dårligt skal jeg da lige sige. ( Hun er vokset op med min musik, og syns nok det er på tide at jeg liiige lytter til noget andet også )
Delfiner
Hun var i 60`erne og 70`erne en af danmarks mest kendte modeller. Og hun holder sig stadig rigtig godt skal jeg hilse og sige. Sikke en quinde! Og sikken en udstråling, hun var bare en oplevelse uden lige.
Foredraget varede ca. 2 tim. Og tiden fløj afsted. Hun fortalte om sine mange oplevelser med delfiner nede fra Dolphin Reef i Israel.
En af de mange historier hun bla. fortalte, var om en autistisk pige. Pigen ville ikke ha noget med delfinerne at gøre til at starte med. Men gradvis begyndte hun at få interresse for dem, og til sidst havnede hun i vandet sammen med delfinerne.
Fra at være indadvendt overfor de andre personer der var der, begyndte hun således også at tage mere og mere kontakt til dem, og endte bla. med at sætte sig på skødet til Inge Levin. Hvilket må ha været en utrolig stor oplevelse.
Efter sigende skulle delfinerne kunne mærke ens sindstilstand. Og det tror jeg på, lige så vel som jeg tror på at andre dyr også kan.
Jo, det var ret spændende at høre om. Og det kan anbefales.
09 oktober 2006
Gang i den
Stor tak for hjælpen til min eks - eks + ham vi havde i telefonen fra Norge. Tænk at så mange kan blive involveret i et så lille/stort problem. Jeg er glad for at jeg er omgivet af sådanne som dem, de er guld værd! Og jeg er priviligeret.
08 oktober 2006
Pandekager
I aften regner vi bestemt med at det er lykkedes. At der er mange pandekager. For vi er klar er vi. Til at spise pandekager, og der skal helst være mange af dem!
Et lille træ
05 oktober 2006
5 oktober
Jeg har nydt den smukke natur, set flotte farver, lyttet til fasanerne der var ved at hoppe på pind (natsæde), indåndet den friske luft, alle sanser har været i brug, og det var dejligt.
På vej hjem faldt der nogle dråber regn, og det gjorde ingenting, tværtimod. Tænk at vi har den 5 oktober i dag, det er næsten ikke til at tro.
I dag har jeg fået brev fra Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum. Jeg har været så heldig at få en stand til mine juleting, hæklerier, strik og akvareller den 25 - 26 november.
Nu skal jeg bare have taget mig sammen til at få lavet de sidste ting. Juledekorationer og koglenisser.
Jeg har i sommer, da jeg var i Norge, samlet masser af ting fra naturen og slæbt med hjem. Det er noget vi ikke har herhjemme, så derfor samler jeg trofast hver gang jeg er der oppe.
Sidste år løb jeg tør for "granskæg", så min mor måtte afsted og samle ind, og sende det herned hurtigst mulig!
Mere om julehalløjet senere, det er lidt tidlig at skrive om nu. Til den tid virker min egen computer nok igen, og så kan jeg lægge nogle billeder ind af tingene.
I morgen er det som sagt fredag og weekend, og jeg er inviteret til at spise stegt flæsk m persillesovs og nye kartofler. Det vil jeg tænke lidt over.
Efterår
Efteråret har for mig altid været den bedste årstid. Jeg nyder farveskiftet i naturen, der er så mange utrolige smukke farver der dukker frem.
En lang gåtur i skoven, over marken eller bare ud af landevejen.
Jeg har fundet mine sko frem i dag. Det er ikke sandalvejr mere, det bliver for koldt, og mine tær har det med at blive lillablå. Når skoene kommer frem, ja så er det et farvel til sommeren, og et velkommen til efteråret.
04 oktober 2006
Onsdag
Lige nu er det stadig mørkt udenfor, husets ejerinde ligger og sover, og jeg, ja jeg sidder her og har tyvlånt hendes maskine......
I dag har vi besluttet os for at vi skal hygge med vores borgere her i formiddag. Vi skal bage vafler. Det plejer at være ganske hyggelig, duften der breder sig i hele lokalet, og ud på gangene. Og så smager det ganske udmærket med en lille klat syltetøj på.
Nå, jeg har småtravlt, så jeg vil se at komme i omdrejninger.
God dag til alle.
01 oktober 2006
Markjagt
Et stykke derfra var der markjagt. Jeg talte 20 skytter, de gik tæt, og der blev da også affyret skud. Deres bøsser blinkede i solen, og bassen var som frosset fast, hvad var dog alt det der blinkeri langt dernede?
Og så tog fanden ved ham, og han spænede dernedad. Det er saftsusemig godt han lystrer, for det gjorde han, da der blev kaldt på ham. Meen, han kunne nu godt ha tænkt sig at være med dernede.
Da skytterne havde gået igennem, var der efterapportering af vildt. Det er ret sjovt at se hundene når de spæner derudaf i zig zag. Sikke en energi de lægger for dagen, og sikke en kondition..... Og deres hjerner er helt slået fra, det handler kun om en ting, og det er vildtet.
Appelsinkanon og støvlekast
Og sikke en kanon! En appelsinkanon.... Jeg havde aldrig set mage, men fyre appelsiner af, det kunne den, op til hundrede meter. Og den var hjemmelavet, wow! Skytten begyndte fluks at sige at det derfor ingen ænder kom til vandhullet, det var sgu da den skide kanon, og han var sikker på at bonden havde øvet i lang tid....
Efter skuddene var stilnet af, gik vi til bords igen, og spiste, og spiste, indtil vi så fik besked om at nu var det tid for støvlekast!
Ja ja, tænkte jeg, det er der da ingen ben i. Alle kan vel smide en gummistøvle... Men sådanne var det selvfølgelig ikke. Der var sværhedsgrad på denne her støvlekastning.
Du tager en stor gummistøvle, spreder benene, bøjer dig forover ( det kan godt betale sig at være rimelig ædru), tar støvlen mellem benene og svinger den bagud, opover din ryg, og så skulle den helst lande nogle meter foran dig! Her skal det nævnes at quinder med stram nederdel har et problem, enten skal den smøges op til hofterne eller så skal den tages af!
Lige så mange kast der var forud, lige så mange var der bagud, for ikke at snakke om de få der kom til at give sig selv et los bagi. Det var ganske enkelt livsfarligt at stå omme bagved dem der skulle kaste!
Efterhånden som der blev kastet blev der selvfølgelig målt hvor langt kastet var. Og der var præmie.
Bonden blev nummer et ( han har smugtrænet i lang tid) og så var der en anden og tredie plads.
Præmie skulle gives, og som bonden sagde da han havde kaldt vinderne op, der er kun en præmie, og det er til første pladsen, og det er mig!
Men sjovt var det!