11 oktober 2006

Det lilla værelse

Lilla vægge, fiskegarn i loftet, glaskugler i forskellige størrelser der var smidt op i fiskegarnet, og hang tungt ned. Plakater bla. Jimmy Hendrix, tegninger og andet krims krams. En gammel seng malet rød og lilla. Et gammelt skrivebord. En kasettespiller med en ekstra højtaler der på finurligvis var sat til selv om der ikke var udgang til højtaler... Kassettebånd i lange baner, Janis Joplin, Beatles, Styx, Deep Purple, Pink Floyd, Bad Company, Slade, Roxy Music, Eric Clapton og mange flere.....

Alt det har jeg set i aften da jeg gik en en times tid i rask tempo. Det vil sige, at det jeg så var et hus med et oplyst vindue hvori jeg så en kæmpeplakat, og det satte minderne i gang.

Mit eget lilla værelse dengang jeg var omkring de 16 - 18 år.

Jeg har stadig det gamle skrivebord, det har fulgt mig over alt, og det er det jeg sidder ved nu mens jeg skriver det her.
De gamle kasettebånd,- ja dem har jeg stadig, og jeg hører dem også stadigvæk. Musiksmagen har ikke ændret sig hvad det angår, til gengæld er der blevet puttet mere på. Bla. har Therese købt lidt musik hun syns jeg skal lytte til. Og det har ikke været dårligt skal jeg da lige sige. ( Hun er vokset op med min musik, og syns nok det er på tide at jeg liiige lytter til noget andet også )

2 kommentarer:

Farmer sagde ...

Bortset fra Styx er det en tro kopi af det der står som LPer her til venstre for mig. -Og jeg hører dem også stadigvæk.
Og så fandt jeg for ca. ½ år siden denne side med dejligt mange gamle musikvideoer og koncerter: http://www.youtube.com/index

natmaleren sagde ...

farmer: Jeg har været der og lyttet, det blev til engang Jimmi Hendrix og Pink Floyd.
Men jeg kommer nok til at gå derind ganske ofte fremover, tak for linket!