12 oktober 2006

Erindringer

TÆL KUN DE LYSE TIMER

Nu har jeg lukket et Vindue op ind til mit eget Livs Eventyr; naar De nu læser mine Bøger, saa vil De bedre kunde forstaa dem.
Saa vil De kunde høre Fædrenes Røst, høre en Tone fra mit Hjem og se Glansen fra min Fødeby, fornemme Duften fra den gamle Købmandsgaard, følge mig paa mine Vandringer i den skønne Natur og stundom høre mit eget Hjerte slaa.

Morten Korch


Og det er lige det vi kan ude på mit arbejde. Jeg er gået i gang med at læse bogen, og de ældre sidder som klistret til stolen. Når jeg begynder højtoplæsningen kan jeg se hvordan de gradvis slapper helt af, og lytter. Drømmer sig tilbage til deres egen barndom og ungdom. Kommer med små kommentarer, smiler, nikker, og bliver sørgmodige når det er sørgeligt.

Der bliver snakket om ting man normalt ikke taler om. Så som det første kys Morten Korck beskrev. Det satte godt nok sving i tænkeboksen til mange. Og bagefter kom så historierne om det første kys. De havde alle det til fælles, at de dog var blevet gift med den første de havde kysset.
Så var det jeg sagde, sagde jeg så: Jeg har kysset mange, men er aldrig blevet gift med dem!
Så blev der fniset og kniset, og de syns det var sjovt.

Okay, jeg indrømmer så gerne her til sidst at jeg syns det er interresant at læse hans selvbiografi. Det eneste jeg kender til Morten Korch, er faktisk de film vi har set ude på arbejdet, og de bøger vi har læst.
Nu sidder jeg med en bog med masser fotografier i, og kan se en person bag det hele.

3 kommentarer:

Tina sagde ...

Hejsa!
Kan jo kun tilslutte mig med at sige, Ja, det er super hyggeligt!
Jeg nyder det faktisk også, og den ro og hygge der øser ned.
Knus Tina

Anonym sagde ...

Ja, det er jo tankevækkende og især det der med kyssene :) - Knus Mons

Natmaleren sagde ...

Mons,- det er godt at man ikke i dag bliver gift så snart man har fået et kys! Phuha!!

Og Tina, ja det er ganske hyggelig når roen sænker sig.