24 august 2008

2 uge

efter sommerferien. Det er ret fantastisk. Dagene flyver afsted, specielt weekenden, det er ret så uhyggeligt. Hvorfor er der ikke to søndage istedet for kun en???? Og kan det ikke indføres????
Jeg kan sagtens bruge en ekstra dag fri, og hvem kan ikke det egentlig når det kommer til stykket.

Therese har været hjemme i weekenden. Vi har oset, været til to gange 40 års fest i går, og i dag oset igen. Ja morgenen startede med at hun kom ind til mig med kaffe. Så hoppede hun op i sengen til mig og så halvsad vi der og så en film. Skøøøøøønt siger jeg bare,- se det er en god måde at vågne på:-)
Og tænk engang, vi gad bare ikke en disse i mange timer andet end at sidde og kigge gamle tegninger og andet guld. Og grineflip fulgte med.

Nu er hun så smuttet igen, men kommer snart tilbage om ikke så længe.

19 august 2008

Jeg har travlt

som fotoet nok viser. Efterårets semester i kunsthistorie er gået i gang. Jeg skal op til skriftlig eksamen den 28 november.
På bordet ligger 11 bøger, I de 4 af bøgerne er der kun nogle få kapitler der skal læses, de sidste 7 bøger skal læses igennem.
Og så er der selvfølgelig alle foredragene der er lagt ud på nettet der skal læses. Notater skal skrives, opgaver skal løses og sendes ind, og heldigvis er der sat fire uger af til semesteropgaven der gerne skulle beståes, for hvis ikke, ja så er der bare ikke mulighed til at gå op til eksamen.

Udover at jeg også skal passe mit arbejde så har jeg booket mig godt op for det næste stykke tid.
Jeg har fortalt rundt omkring med et smil på læberne at jeg nok vil være lidt asocial..... Og det kommer min blog nok også til at bære lidt præg af......

Nu vil jeg læse et par timer og så gå en lang aftenstur, og bagefter læser jeg så lige lidt igen:-)

Kan i have en dejlig aften.

16 august 2008

I dag står dagen på

familie tam tam. Det forgeår i Gammen Holte og vi skulle blive omkring de 30 stykker.
Jeg kører med min "yndlingskusine" hi hi, og de kommer her ved den gamle skole ca kvart over elleve.
Vi skal alle have en ret mad med så om lidt skal jeg i gang med at rulle lakseskiver og de skal fyldes med ris med rød peber og rejer og så lægges på et fad dækker af grønt og andre gode ting.

Jeg skal lige drikke noget mere kaffe, så venter bruseren og så er det ellers bare at komme i gang.

13 august 2008

Brombær

i lange baner, og der er flere på vej.

Her i formiddag var jeg ude på en gård i nærheden, efter et kvarters tid have jeg rigeligt med bær, mere end jeg selv skal bruge faktisk men så er der lidt til
Therese.
Grønne bønner, nylagte æg og friske løg kom også ned i posen, det kan da ikke blive ret meget bedre.

Nu vil jeg ta noget mere tøj på, og så er der ellers en dejlig lang gåtur der venter.

11 august 2008

Jehtro Tull

kører i bagrunden. En gammel kasette der stadigvæk og heldigvis fungerer. Jeg sidder på gulvet med en ganske så stor kasse foran mig. I den ligger der akvareller, fagtegninger og konstruktionstegninger, skitser og andet godt så som trykpladerne til alle de raderinger jeg engang producerede.
Da denne her skitse dukkede frem satte det da lige hjernen i sving. Den er klippet og klistret sammen og jeg endte da også med at lave et stort lino tryk af den.

Et peace tegn, fredsduer der også skal forestille at være bombefly og en soldat der knytter hånden og skriger. Det er lavet i starten af 1984, der har været et eller andet jeg har været sindsygt optaget af, men lige nu kan jeg ikke helt huske hvad det var, det kunne eventuelt have været noget med Syd Afrika.
Der blev lavet adskillige tryk og delt ud, og et eller andet sted tror jeg at jeg selv også har et, - et eller andet sted:-)
Ja det var det, nu vil jeg tilbage til gulvet og kassen, der skal nok dukke flere gode gamle skitser og andet guld frem som igen vil sætte hjernen i sving.

10 august 2008

Sov længe

i dag, fantastisk det har jeg ikke kunnet i lang tid. Jeg stod først op klokken 11.30 og jeg er stadig søvnig, det er helt utrolig.

Sent i går aftes ankom jeg vøninden, og det gjorde Merete med. Vøninden have inviteret til krebinetter og stuvet hvidkål. Mums siger jeg bare, det er langt tid siden jeg har fået det serveret. Og vi spiste gjorde vi......

Jeg har ingen store planer for i dag, det må være en slappe af dag hvor jeg absolut ikke skal noget som helt, udover det jeg selv finder på i det gråvejr vi har i dag.

09 august 2008

Højtalere, mine højtalere

fandt jeg også. Om det var gensynsglæde,- jo jo er du da tosset, nu har jeg snart boet her i to år uden!!!!!
Lige om lidt skal jeg prøve at sætte dem til anlægget, og så sætte en plade på. Uhhhh jeg glæder mig, og så håber jeg da saftsusemig at de virker.
De er vasket og pusset, og er nærmest blevet snakket til, de har bare at............

En gammel sag er også fundet frem som der skal lyttes til, det er Robert Plant ( shaken`n`stirred ), ja ja ja det skal nok sætte fart i mutter her.
Ka i hygge, - for det vil jeg:-)

08 august 2008

Jeg gjorde det sku

klarede det på en dag. Men sikke en dag. Oppe på loftet, varmen buldrede løs udenfor. Gæt om den også gjorde det der jeg sad med alle mine kasser og og andet godt guld??? Jo jo jeg siger jer, der var varmt. Rigtig varmt.
Masser af vand røg ned, en kold cola, servering af en is og sørenmig også om jeg ikke blev hentet ned til en frokost.
Timerne gik bare derud af og jeg fik sorteret, pakket om, smidt ud og ikke mindst grinet lidt af alle de sjove sære ting der dukkede op.
Fantastiske tegninger med tekst lavet at Therese, gamle fotografier og takkekort samt en hulens masse breve. Det meste røg ud:-)
Dagen sluttede af derude i det store køkken med en hyggesludder med Helle og Maja.

Nu sidder jeg så her, øm og stiv i hele skroget og en bil der er fyldt op med kasser..........

07 august 2008

Bilen er pakket

tasken er ved at blive gjort klar, der er fundet musik frem, Gary Moore ( dark days in paradise )
og Lit ( a place in the sun ). Så skulle der været noget at høre på når jeg engang sidder oppe på loftet og sorterer.
Et stort æble og en banan skulle gerne række i nogle timer + masser af vand. Gad vide om jeg ikke også lige skulle brygge en termo med noget sort kaffe.

Det ser ud til at blive varm igen i dag, solen skinner dejligt nedover den gamle skole og der er en fasan eller to der er i gang med deres formiddagshilsen ikke så langt væk herfra:-)

Jeg kører herfra om en times tid så mon ikke jeg skulle drikke lidt mere kaffe og vågne lidt mere før jeg kaster mig ind under bruseren.....

Ha en dejlig dag.

06 august 2008

Gråvejrsdag

men der er lunt udenfor. Alle vinduer der kan åbnes er åbne. Jeg går og pusler rundt inde på soveværelset der forøvrig også er arbejdsværelse. Væggene er gråmalede, de sluger lyset, og i dag er egentlig en dag hvor jeg syns jeg har brug for alt det lys jeg egentlig kan få nettop på grund af at der er så gråt udenfor.

Jeg sorterer i alt mit stof. Der ryger en god del ud, det vil sige der er en der skal have det kigget igennem i morgen, og alt det hun kan bruge tager hun, og resten bliver kylet ud. Jeg har været i gang i nogle timer nu, og det begynder at hjælpe på det.
Den tomme plads kommer hurtig til at blive fyldt op, med alt det jeg har liggende i plasticsække rundt omkring på gulvet. Tilgengæld kommer jeg til at få et gulv igen, og det er jo ikke det værste der kan ske:-)

I morgen kører jeg så afsted med alt det jeg har pakket i dag, og begynder at sortere på nyt i alt det gamle grej jeg har liggende der. Og så kan jeg ellers begynde at slæbe hjem igen........

Nu er det begyndt at regne, jeg tror jeg skal have fundet noget musik frem så der kommer noget gang i den, ellers så kommer jeg da til at sløve helt hen.

05 august 2008

Fasanhønen

spadserede eller skal jeg hellere sige trippede, for det var det hun gjorde da hun så mig i vinduet. Så kom det store spørgsmål åbenbart, skal man fortsætte som ingen ting er sket eller skal man vende rundt og gemme sig omme bag det træ der står lige ved.
Jeg gemmer mig var den første indskydelse, hun drejede rundt, løb et par skridt, stoppede op, tænkte det samme om igen, vendte om og løb et par skridt igen, stoppede atter op, stod så stille et sekund, trippede og for så afsted. I den retning hun havde påbegyndt.
Fasanen er absolut ikke en klog fugl. Det var egentlig utrolig at den ikke bare trykkede sig ned i plænen og tænkte: nu kan hun ikke se mig!

Mange timer senere, jeg har jo ryddet op i alt guldet tidligere, gik jeg en ganske dejlig aftentur. Jeg kunne ikke lade være med at tage et billede af åen. Ikke lige her men noget længere nede har jeg i tidernes morgen været med til at sætte åleruser samt røgte ål.

På vej hjemover trak skyerne sammen og det begyndte at regne. Det var da ok, tredje bad i dag for mit vedkommende.
God aften til alle.


Guld guld guld

i massevis, det er hvad jeg har:-)

Om lidt vil jeg gå ud i skuret og begynde at rydde op og sortere det der sorteres kan. Der skal nemlig fragtes mere hjem en af dagene, phuuuuha og det skal også sorteres.
Jeg har fundet en cd frem med Judas Priest, gad vide om det så ikke går lidt tjeppere med oprydningen....

04 august 2008

De kære dyr

eller noget.....
Der var en mere af de her, den nåede jeg aldrig at tage et billede af, for i går aftes da vøninden og jeg kørte derhen for at fodre var ejermanden, ja til den her kommet hjem.

Stor fornøjelse havde vi tilgengæld med de "gøjer", de skulle lære at sige "farmand fuller sig på Femø", fnis fnis hvor er vi dog ondskabsfulde, fnis fnis igen, men det lykkedes aldrig. Til gengæld kunne de sige "hov", og noget andet som jeg ikke helt fangede.
At vi ikke kunne få dem til at sige den planlagte sætning havde noget med at det åbenbart er utrolig svært at lære fuglen at sige ord der starter med bogstaven F.

Nå, men på den gamle kro var der også denne her. En høne pøne der var blevet købt for nærmest ingenting. Jeg har ladet mig fortælle at da den kom til huse kunne man tydelig se at den havde haft det hårdt. Der var ikke mange fjer på kroppen.
Nu er fjerene begyndt at vokse ud, den har skutte haft det så godt som den har nu, jeg er sikker på at den kunne gå hen og blive temmelig så sjov og hyggelig såfremt den da ikke mister knoppen af en eller anden grund. Slangeføde for eksempel....


Og så var der selvfølgelig også denne her kat. Den er stor. Rigtig stor. Nærmest på størrelse med en løve. Eller ok, ikke så voldsom stor, men stor er den saftsusemig. Og flot. Da solen kastede sine stråler på dens pels lyste den orangerød i forskellige slags valører. Wow siger jeg bare.
Men som i nok kan se på billedet så siger den nærmest til sig selv: Er det nu jer to igen, her er sgu da heller ingen fred at få men nu når i alligevel er her så giv mig lige noget mad, husk vandet, nå ja ikke at forglemme, det vigtigste, -klø mig lige lidt bag ørene mens i er her,det er sååå skøøøønt:-)


Og så kan i ellers pille af, okay da så kom lige igen i morgen..............
Der er mange flere dyr der bor på den gamle kro, tobenede, firebenede, mangebenede, ingenbenede........ osv osv osv



02 august 2008

Hvad hulan sker der???

Jeg har sendt et par sms`er til min niece i Norge tidligere på dagen. Hun har bare modtaget omkring en 30 stykker!!!!!
Nu har jeg pillet mit sim kort ud af min mobil, den er død for at sige det som det er.
MIN NYE MOBIL!!!!
Og så er det lige at jeg spørger, hvorfor gør den det,- bliver ved med at sende flere stykker med den samme tekst?