05 august 2008

Fasanhønen

spadserede eller skal jeg hellere sige trippede, for det var det hun gjorde da hun så mig i vinduet. Så kom det store spørgsmål åbenbart, skal man fortsætte som ingen ting er sket eller skal man vende rundt og gemme sig omme bag det træ der står lige ved.
Jeg gemmer mig var den første indskydelse, hun drejede rundt, løb et par skridt, stoppede op, tænkte det samme om igen, vendte om og løb et par skridt igen, stoppede atter op, stod så stille et sekund, trippede og for så afsted. I den retning hun havde påbegyndt.
Fasanen er absolut ikke en klog fugl. Det var egentlig utrolig at den ikke bare trykkede sig ned i plænen og tænkte: nu kan hun ikke se mig!

Mange timer senere, jeg har jo ryddet op i alt guldet tidligere, gik jeg en ganske dejlig aftentur. Jeg kunne ikke lade være med at tage et billede af åen. Ikke lige her men noget længere nede har jeg i tidernes morgen været med til at sætte åleruser samt røgte ål.

På vej hjemover trak skyerne sammen og det begyndte at regne. Det var da ok, tredje bad i dag for mit vedkommende.
God aften til alle.


4 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

De er virkelige ikke særligt kloge disse fasanhøns. Men det er almindelige høns heller ikke, skulle jeg hilse og sige.

Åleruser og røgte ål. Det gør vi en masse af i øjeblikket. De smager nu godt, når de her hjemmefanget og "næsten" hjemmerøget.

Også en dejlig aften til dig, Judith ;-)

Natmaleren sagde ...

jeanette mariae:Tak skal du have.

Nej kloge er de bestemt ikke de hønsefugle.

Og ålene smagte pragtfuldt, til gengæld fik jeg det så ofte at jeg kørte lidt "træt" må jeg nok indrømme:-)

Lene sagde ...

sikke et dejligt aftenbillede :-)

Natmaleren sagde ...

lene: tak skal du have:-)