04 august 2008

De kære dyr

eller noget.....
Der var en mere af de her, den nåede jeg aldrig at tage et billede af, for i går aftes da vøninden og jeg kørte derhen for at fodre var ejermanden, ja til den her kommet hjem.

Stor fornøjelse havde vi tilgengæld med de "gøjer", de skulle lære at sige "farmand fuller sig på Femø", fnis fnis hvor er vi dog ondskabsfulde, fnis fnis igen, men det lykkedes aldrig. Til gengæld kunne de sige "hov", og noget andet som jeg ikke helt fangede.
At vi ikke kunne få dem til at sige den planlagte sætning havde noget med at det åbenbart er utrolig svært at lære fuglen at sige ord der starter med bogstaven F.

Nå, men på den gamle kro var der også denne her. En høne pøne der var blevet købt for nærmest ingenting. Jeg har ladet mig fortælle at da den kom til huse kunne man tydelig se at den havde haft det hårdt. Der var ikke mange fjer på kroppen.
Nu er fjerene begyndt at vokse ud, den har skutte haft det så godt som den har nu, jeg er sikker på at den kunne gå hen og blive temmelig så sjov og hyggelig såfremt den da ikke mister knoppen af en eller anden grund. Slangeføde for eksempel....


Og så var der selvfølgelig også denne her kat. Den er stor. Rigtig stor. Nærmest på størrelse med en løve. Eller ok, ikke så voldsom stor, men stor er den saftsusemig. Og flot. Da solen kastede sine stråler på dens pels lyste den orangerød i forskellige slags valører. Wow siger jeg bare.
Men som i nok kan se på billedet så siger den nærmest til sig selv: Er det nu jer to igen, her er sgu da heller ingen fred at få men nu når i alligevel er her så giv mig lige noget mad, husk vandet, nå ja ikke at forglemme, det vigtigste, -klø mig lige lidt bag ørene mens i er her,det er sååå skøøøønt:-)


Og så kan i ellers pille af, okay da så kom lige igen i morgen..............
Der er mange flere dyr der bor på den gamle kro, tobenede, firebenede, mangebenede, ingenbenede........ osv osv osv



2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Åh ja, de dyr. Hvor er de dog en kilde til megen glæde.

Min mor og har havde i mange år en papegøje, de havde arvet efter en sømand. Den hed Munni, hvilket mange papagøjer vist hedder.

Den kunne grine højlydt, som min mor og fløjte som hende. Og så snakkede den hele tiden og vi måtte lægge et sort stykke stof over buret, når den ikke var ude. Ellers havde vi simpelthen ikke fred. Den blandede sig altid, så snart vi begyndte at tale.

Den havde et ordforråd af en anden verden og så kunne den hebraisk...

De har den ikke mere. Den blev foræret bort til en anden famlien ;-)

Natmaleren sagde ...

jeanette mariae: det var da en sjov historie, specielt det med at den også kunne sige noget på hebraisk:-)

Er den så stadig i live mon tro, og hvor gamle kan de egentlig blive?