Og tænk en gang

så så jeg at der havde været tre opkald på min mobil da jeg vågnede ved seks tiden, og så ringede jeg selvfølgelig vedkommende op for lige at høre hvad det nu var for noget. Og jo så var det at der var noget der skulle fejres og krevede en middag i byen og så var det at jeg skulle med. Jammen er det ikke herligt at så`n blive tænkt på, så tyve minutter senere blev jeg afhentet og afsted det bar.
Og det var rigtig hyggelig, sidst jeg var i byen på ristorante var vores julefrokost og før det var der vel gået en årrække siden sidst.
Så nu sidder jeg så hjemme igen, godt mæt med en kop nystegt kaffe og en smøg;-)

Bukserne er skiftet ud med et par løse, syns nu også at de er begyndt at stramme lidt men det er vel pga de mange kilo der så småt er begyndt at sætte sig hist og pist. Uhhh jeg kommer til at blive lidt mere standhaftig tror jeg i hverdagen fremover.

Nu tror jeg at jeg vil finde en bog frem og læse lidt, og det er vel ikke den værste afslutning på en onsdag aften.

Piverten

den grå hankat som nu er blevet ganske så stor og farlig, er ude i haven og forsvare sit område. Han ligger under en lille busk lige ude foran havedøren,og gemmer sig. Og så fiser han frem når jeg nærmer mig for lige at blive kælet lidt med,- og selvfølgelig vise den store røde kat der står et lille stykke derfra, at her er det altså ham der bor. Og så tilbage under busken.
Joo, han er sørenmig farlig ham Piverten;-)

I går aftes var jeg afsted med aviser og reklamer. Hvad er der så i postkassen i dag,- et hav af reklamer og aviser igen. Gad vide om jeg skal sætte et klistremærke på hvor der står nej tak? Og gad vide om det hjælper?

Nå, jeg har ikke tid til at sidde her, så afsted med mig, og god dag til jer alle sammen.

Fredag

kort arbejdsdag, afsted og tømme postkasse for næsten tre uger hjemme hos mig selv,( der var en halv affaldssæk fuld ), sove i fire timer, snakke med min søster i Norge, lave aftensmad bestående af laksedeller, drikke en spandfuld nystegt kaffe, snakke med Therese, sætte vasketøj over, kigge hvad der evt. er værd at se på flimmeren, finde en bog frem. Det er hvad jeg har nået indtil videre, og det er faktisk ikke ret meget. Aftenen er snart gået, i morgen vil jeg være udsovet, dagen skal bruges for jeg har mange hængepartier, og det skal søndagen med skal jeg hilse og sige:-)

Jeg vil tage noget mere tøj på, gå ud i stormen, ca 50 meter herfra står en container til reklamer og aviser, jeg har to kæmpeposer der er samlet her i disse uger der er gået. Og jeg trænger til noget frisk luft.

Ha en dejlig aften.

Så sov jeg igen

i meeeeget lang tid efter jeg kom hjem fra arbejde. Jeg var ellers ret så kvik da jeg slog øjnene op efter en lille halv time, men dum som jeg var vendte jeg mig om og sagde nærmest højt til mig selv: Du kan lige ta og strække dig lidt før du hopper ud af sengen.
Det skulle jeg aldrig have gjort, jeg kom først ud af sengen en time senere. ØV!
Nu er jeg tilgengæld ganske frisk og om lidt skal jeg i sving.

Ude på mit arbejde er påskeliljerne skudt i vejret, de er høje og flotte med kæmpe knopper der nærmest bare venter på lidt mere varme så de kan springe ud.
Foråret er så livsbekræftigende, alting spirer, grønne blade bryder frem fra grenene. Det hele starter forfra igen, som det har gjort så mange gange før.
Jo, det er en dejlig tid vi går i møde,- synes jeg:-)

08.30 vågnede jeg

ved at der åbenbart var en der synes at jeg nu skulle lette på skroget. Katten Piverten var sneget sig op min pude og skubbede godt til mit hovede samtidig med at der var store rengøringsdag,- på mit hår.
Så jeg stod op.

Efter en halv times tid blev jeg inviteret på morgenkaffe, og jeg kunne rolig komme i min pyjamas fik jeg besked om. Det gjorde jeg nu ikke, altså gik derover i rødternet pyjamas. Men jeg smuttede derover og sad og osede i en times tid eller så. Det var nu ganske hyggelig.

Jeg har også været afsted for at handle, småting som er uundværlige når man lige kommer til at tænke på dem. Tja, og sådan er der jo så meget der er uundværlig, tror man.

Jeg skal ha gang i mit maleri igen, det står bare og venter på at der skal ske noget, og gad vide om der ikke er en pensel eller to der sniger sig frem i løbet af dagen.

Vejret er ikke noget at råbe hurra for, men der er lyst og det er dejligt. Og det varer i mange timer endnu.

Jeg er blevet spurgt om jeg ikke kunne tænke mig at begynde at gå til argentinsk tango igen, der skulle åbenbart være et par mandfolk der mangler partner, altså dansepartner, så det vil jeg da lige tænke lidt over. Så jeg tænker.

God dag til alle.

De er næsten

lige kørt, Therese, Kasper og Nynne. Nu er her meget stille og jeg kan mærke trætheden er begyndt at melde sig. Det ender nok med en lille lur lige om lidt.

Jeg har ikke fået skrevet her på bloggen i nogle dage, overskuddet har bare ikke været til det. Min eks ( det er rigtig mange år siden) og gode ven samt Thereses i alle de år papfar, gennem små 22 år døde for nylig. Det har været hårdt, uvirkelig for han har altid været en del af os i den tid.
I går blev han så begravet, vi fik sagt farvel på en ordentlig måde i hans ånd. Hvis man kan sige at en begravelse er smuk, så var hans det.
Bagefter var vi i forsamlingshuset hvor der blev spillet, sunget, drukket fadøl i massevis, spist, hygget og festet. Det var hans ønske, så sådan blev det.
Da han var et utrolig socialt menneske der elskede at hygge og at have folk omkring sig, blev vi hurtige enige om at han nok sad et eller andet sted og så ned på os, og ærgede sig over at han ikke kunne deltage.

Solen skinner derude i dag, himmelen er stadig blå, de unge mennesker er på vej til hovedstaden,- og nu skal jeg også videre.

Et tørt foredrag

nærmest som en kiks var det vi havde i dag. Jeg kan engang ikke huske hvad manden hed udover at han i sit tidligere arbejde havde været præst.
Foredraget skulle handle om en ung gut der i 1860-erne udvandrede fra Næstved til staterne og alt det han opnåede derovre.

Det endte med at blive til et foredrag om borgerkrigen mellem nord og syd, billeder derfra med de faldne, og inden første del af foredraget var overstået havde han nævnt ti forskellige årstal og så var manden død. Altså ham der udvandrede.

Jeg deltog ikke i sidste del, jeg kunne simpelthen ikke, det var for tørt, og han var elendig til at fortælle samt at han havde en attityde der fortalte os (ca 50 mennesker) at han var skidehamrendeklogpådetherogviskulleikketroatvividstenogetomnoget!!

Efter at foredraget var overstået kom meldingerne så fra alle tilhørerne, de fleste ville gerne have brugt dagen på noget andet, øv øv, men vi aner jo ikke noget om hvordan de forskellige er til at formidle deres viden.
Og jeg skal hilse og sige at der er mange måder det kan gøres på, denne her var en af de sjældne, heldigvis.

100 kroner

er for lidt i rede penge fandt jeg ud af i dag.

Efter arbejde kørte jeg forbi Rema som så mange andre også havde gjort. Vi tog vores indkøbsvogne eller kurve og begyndte ellers lige så stille af fylde det i som vi nu skulle bruge.
Da der var mange i butikken ræsede jeg hurtig i gennem som i et andet formel 1 løb. Hen til kassen og stå i kø,- og der stod jeg så, og stod og stod.

Så var det at den unge mor med sin store fyldte indkøbsvog og to små børn vendte sig om nede fra kasse apparatet og sagde nærmest askegrå i ansigtet: De tager ikke dankort, systemet er brudt sammen!"

Og så skulle i bare høre, jeg var ellers godt rustet i dag til både det ene og det andet efter at vi havde haft 43 børn fra børnehaven på besøg samt alle de ældre til at slå katten af tønden.
Det her lød næsten mage til! Nå men jeg kiggede hurtig ned i min kurv og fandt ud af at 100 dask absolut ikke var nok.

Det var der også mange andre der fandt ud af, altså ikke at de kun havde 100 dask, men at de ingen rede penge havde. Så vi stillede varene og gik.

Den unge mand nede ved kasseapparatet var rød om ørene, men det var jo ikke hans skyld. Til gengæld kom der et godt råd fra den unge mor om at han skulle bede en af sine kollegaer om at sætte et skilt op så folk blev gjort opmærksom på problemet før de fyldte deres vogn/kurv.
Og det var måske ikke så tosset en idè.

Om lidt vil jeg så gå ud i mørket, finde en anden butik, og så handle de ting jeg skal bruge:-)

To musvåger

helt ude ved vejkanten. Og hvor havde jeg så mit kamera,- æv det lå derhjemme, og det er engang ikke digitalkamera, æv igen igen.

Jeg kom kørende i bil, havde lige været hjemme hos mig selv ude på landet for at tjekke post, vande blomster og andre småting som skal ordnes når jeg nu ikke bor der de næste par måneder med.
Jeg kom som sagt kørende i slowmotion da jeg så de to musvåger sidde overfor hinanden, de var i gang med at fortære en hare. De rykkede ikke på sig da jeg satte farten endnu mere ned bare for at komme til at se ordentlig på dem.
Det er så fantastisk syns jeg når jeg kan komme så tæt på som jeg gjorde i dag. Nu sidder jeg så og tænker på at jeg burde ha stoppet helt op, rullet vinduet ned og så evt. have sat mobilen på lydløs og så, måske, kunne jeg have fået taget et par rimelig billeder med den.
Ja ja bagklog kan jeg altids være, men æv æv altså.
Hvis det bliver en anden gang så handler jeg anderledes, det er helt sikkert.

Det stormer

stadig udenfor, regn pisker mod vinduerne, taget ligger stadig der hvor det skal, utrolig nok. Haven er fuld af løse genstande der en gang i mellem ramler ind mod muren, så vågner vi skal jeg hilse og sige, kattene og jeg.

Jeg har fået gjort lidt mere på billedet, der er trukket en sort konturstreg op rundt det hele. Der er lagt en grøn (yellowish green) ud over den tykke hvide akryl masse. Det er den samme farve grøn der er malet på stofpapiret, to forskellige slags udtryk, og selvfølgelig også om den bliver lagt dækkende eller transperant på.
Det er stadig den grove bund der er ved at blive lagt, det vil tage nogle timer endnu og det bliver bestemt ikke i dag at den bliver færdig.

God aften.