14 februar 2008

De er næsten

lige kørt, Therese, Kasper og Nynne. Nu er her meget stille og jeg kan mærke trætheden er begyndt at melde sig. Det ender nok med en lille lur lige om lidt.

Jeg har ikke fået skrevet her på bloggen i nogle dage, overskuddet har bare ikke været til det. Min eks ( det er rigtig mange år siden) og gode ven samt Thereses i alle de år papfar, gennem små 22 år døde for nylig. Det har været hårdt, uvirkelig for han har altid været en del af os i den tid.
I går blev han så begravet, vi fik sagt farvel på en ordentlig måde i hans ånd. Hvis man kan sige at en begravelse er smuk, så var hans det.
Bagefter var vi i forsamlingshuset hvor der blev spillet, sunget, drukket fadøl i massevis, spist, hygget og festet. Det var hans ønske, så sådan blev det.
Da han var et utrolig socialt menneske der elskede at hygge og at have folk omkring sig, blev vi hurtige enige om at han nok sad et eller andet sted og så ned på os, og ærgede sig over at han ikke kunne deltage.

Solen skinner derude i dag, himmelen er stadig blå, de unge mennesker er på vej til hovedstaden,- og nu skal jeg også videre.

5 kommentarer:

Marianne's mening sagde ...

Det er meget trist læsning, at I har mistet et menneske I holdte af!
Jeg har sendt jer tanker, i en tid der er så svær.
Det lyder til at I fik taget en god afsked med ham og i hans ånd!

Madame sagde ...

Du fortæller så smukt om jeres tab. Midt i sorgen er det godt, at I fik sagt farvel i forsamlingshuset på en dejlig måde. Jeg har også tænkt på jer, efter at jeg læste om det hos Therese.

Hege sagde ...

Det er godt når begravelser kan være gode. Så er det lettere å gå videre etterpå. Du beskriver det så fint.

Lene sagde ...

Judith, du beskriver så smukt hvorfor det at samles bagefter er så godt, man får sagt ordentlig farvel, man får grinet lidt, snakket om minder, og det menneske man har sagt farvel til får det sidste ord.
Knus herfra

Natmaleren sagde ...

Alle sammen: Tak for jeres kommentarer.