29 januar 2017

Februar

Er lige om hjørnet. Januar er gået rigtig hurtig, lidt for hurtig synes jeg.
Der er sket meget i denne måned, jeg har blandt andet friskmeldt mig. Nu er jeg arbejdssøgende. Det har jeg ikke været de sidste 23 år. Det er nyt alt sammen og engang i mellem kan jeg da også blive lidt skræmt over den nye situation jeg står i. Jeg har lyst til at skrive en lang svada over den person som er årsag til at det gik som det gik, men jeg vil nøjes med at sige at det er ikke alle der kan håndtere sin titel . Magt er en grim ting når den misbruges.

Januar er måneden hvor jeg fik malet Thereses billede færdig, Huset ved havet. Skagen.


To lappetæpper fik bagbeklædning. 


Det største passer til en juniorseng. Det anden er til drengenes stol som står herhjemme. De er begge syet af rester. Det blåstribede er fra en bondeskjorte.


Det her er til en dobbeltseng. Jeg kommer til at købe noget stof til bagbeklædning på et tidspunkt. Lige nu er jeg optaget af at genopfriske at tegne samt at male akvareller. Jeg har et projekt i gang som er lidt hyggeligt og sjovt. Mere om det senere.

Jeg kom til at tænke på at bloggens navn blev givet til mig fordi jeg dengang for mange år siden netop malede til langt udover natten. Og enkelte gange stod jeg op og gik i gang hvis jeg havde en god ide.
Det er blevet lidt det samme igen, jeg sidder med min akvarel, eller tegning til langt ud i de små timer, jeg går lidt til og fra. Det er egentlig hyggeligt og rart :-)

Jeg håber at februar vil blive lige så givende hvad det kreative angår.
Et job ville hellere ikke være så tosset.
Det ville også være rigtig fint hvis familien ikke blev ramt mere af dårligdom, feber og jeg skal komme efter dig..






4 kommentarer:

Min Servicehund sagde ...

meget fin akvarel

Farmer sagde ...

Jeg kan godt lide navnet Natmaleren.
Vi havde en husmand i området, som blev kaldt Natmalkeren, da han altid malkede køerne meget sent om aftenen, so han slap for at stå tidligt op om morgenen.

Therese sagde ...

Ih, jeg glæder mig til at hænge mit fine hus op på væggen :-)

Natmaleren sagde ...

Min Servicehund, tak for det :-)

Farmer, det lyder som en fornuftig mand :-)
Min blog fortsætter med at hedde Natmaleren, jeg kan godt selv lide navnet.

Therese, om et par dage har du det hjemme :-)