En romantisk

aften var hvad jeg blev udsat for i torsdags. Og ganske så frivillig, da jeg ikke havde den mindste smule mistanke om at der var noget af noget af nogen slags.

Og hvad skete der så lige egentlig, jo jo nu skal i bare høre:-)

Jeg var hjemme hos jægeren, vi skulle lave mad altså aftensmad, så jeg var i fuld gang med at skvise en avocado ud til det uigenkendelige sammen med noget presset hvidløg. Og så var det at han lige pludselig midt i det hele sagde at han havde set noget nede ved skovkanten som han synes jeg skulle se, og helst mens der stadig var sne. Om jeg havde lyst til at gå med og se hvad det var.
NU sagde jeg så og tænkte,- det er sku da bælravende mørkt udenfor og han syns vi skal vandre ned over marken, og kan jeg overhovedet se noget som helst. Jeg kiggede på ham med mit noget så undrende blik og tog en beslutning om at ok, det ville jeg gerne. Lidt nysgerrig har man da lov til at være selv om der er noget så mørkt udenfor.

Jeg lod avocado være avocado og tog en tyk trøje på, samt hoppede i mine gummistøvler. Konstaterede at han havde en lille lygte i hånden så det kunne ikke gå helt galt.
Vi gik udenfor. Der var tykt af tåge, mørkt som sagt og masser af sne. Se det gjorde det jo lidt nemmere troede jeg, at der var sne for den lyser jo gerne lidt op.

Og så begyndte vi at gå, og vi gik og vi gik. Over marken, ned mod skoven, drejede så af og gik derudaf. Og vi gik og vi gik og jeg tænkte hvor hulan er vi henne. Er det noget jeg ikke har så er det orienteringssans, og det havde jeg selvfølgelig heller ikke denne torsdag aften hi hi. På et tidspunkt syns jeg da godt nok at nu har vi gået temmelig langt og så var det at jeg spottede et tårn på min højre side. Og kommenterede at der stod der et tårn, hviket han selvfølgelig gav mig ret i at der gjorde. Han kunne heller li som ikke andet for det stod der jo.

Så gik vi lige lidt igen, og så var det at jeg så noget dukke frem i tågen. Et højt hus af en eller anden slags og med masser af lys omkring og inde i, der var lidt eventyr over det, drømmeaktig.
Ej hvad er det der, hvor er vi sagde jeg og svaret lød at det var nok nogle der holdt fest men vi kunne da gå ned og banke på for at høre om vi måtte være med sagde han så. Nej nej da sagde jeg så, det skal vi absolut ikke. Så vi gik igen, og jeg tænkte hvornår når vi frem til den skovkant!

Efter nogle minutter drejede vi lidt af og det virkede som om vi var på en slags vej. Jeg kunne ikke helt se hvad det var på grund af mørket samt tågen, og nok også fordi jeg var temmelig forvirret efterhånden over hvad der egentlig forgik. Men der gik vi så, og så lige pludselig dukket det drømmeaktige hus med de mange lys op igen. Jeg stod i nogle få sekunder og kiggede undrende over hvad det var jeg så, og til sidst spurte jeg igen. Hvor er vi henne?
Og så kom svaret,- kan du ikke se det, det er jo vores. Vores hvad tænkte jeg og fattede ikke en dyt.
Men så begyndte det hele at blive til noget virkelighed efterhånden som jeg kom tættere på. Tågen og lyset gjorde et eller andet så det hele virkede anderledes end normalt, det jeg havde set var nærmere en slags illusion. Jeg blev snydt af omgivelserne men det var et fantastisk syn vil jeg lige have lov til at sige.

Det der havde snydt mig så fantastisk og vist sig frem som et højt hus, var når det kom til stykket det lille hus nede ved det bagerste vandhul. her var sat fakler hele vejen udenom der lyste op i sneen og tågen. Indenfor var der fyret op i bålpladsen og der var dejligt varmt.
Det var her vi skulle spise, alt var gjort klar, hummersuppe, gode bøffer, rødvin og ellers hvad hjertet kunne begære.
Jeg tabte vejret for en stund og blev helt rørt, det har jeg saftsusemig aldrig nogensinde oplevet. Det var så fantastisk at jeg i et stykke tid ikke havde ord for hvad jeg skulle sige. Det ku jeg så senere.

Og der sad vi så i flere timer og råhyggede i varmen med god mad og drikke.

Og når jeg så er i gang med at skrive det her, ja så har jeg stadig svært ved at fatte at det er sket, det var som en drøm, en eventyrdrøm og det blev gjort for mig. Hvor er jeg dog en heldig quinde......

Glimt fra i går

Det første vandhul som jeg stødte ind i da jeg skulle gå en tur i baghaven i går. Huset ligger i baggrunden.

Skallen af et rådyr, det er krepsene der har gnavet det rent. Det var noget der skulle afprøves, så det blev det så.

Nede ved vandhul nummer to ligger denne fine lille "hytte". Inde i selve hytten er der en kæmpe bålplads og rundt omkring står der bænke. Den kan snildt bruges til sauna hvis det var det man havde lyst til. Egentlig mangler vi bare en god del sne som man kunne hoppe ud og rulle sig i når det blev for varmt:-)

Og så bare nogle glimt nede fra vandet, hold op der er smukt og jeg kan helt klart se mig selv tilbringe masser af timer dernede. Og jeg glæder mig allerede.

Der er ikke så meget at sige, lad øjnene nyde.

Og et stykke derfra er der plantet pyntegrønt i lange baner, det bliver solgt sammen med juletræerne til den tid. Og jeg syns specielt at denne her er sjov og utrolig dekorativ.

Oppe ved huset ligger der et par store trærødder, de er ret så interessante og der vokser mange ting på dem. Se selv på de næste billeder.

Jamen det var så det, nogle billeder fra der hvor jeg holder en del til efterhånden. Og jeg keder mig ikke, og hvis jeg gør er det saftsusemig min egen skyld. Her er masser af muligheder til at gå udenfor, og hvis baghaven ikke er stor nok så er der en skov der ligger lige op til:-)

Udover de to flotte guldfasaner jeg så i går fik jeg yderligere en dejlig oplevelse. Det var ved tusmørketid og jeg stod udenfor. Ikke så langt fra mig kom der tre stykker råvildt, de skulle hen til fodertønden. Og så stod jeg der, musestille og med vinden i den rigtige retning..... I skulle prøve det, det er ret fantastisk.

Guldfasaner

to stykker så jeg da jeg var ude at gå en længere tur rundt omkring i landmandens have, ja altså jægerens. Her er så fantastisk smukt, en natur uden lige, små vandhuller hvor der ligger et tyndt lag is, en sol der strålede efter et heftig snevejr hvor der lige pludselig bredte sig et hvidt tyndt tæppe ud over det hele. Og jeg kan nyde det i timevis, det er bare så flot. Jeg er en utrolig heldig quinde, det er sikkert:-)

Jeg havde fotoapparatet med, og ja jeg tog en del billeder, og ja de skal nok komme på bloggen, men det bliver først i morgen. Jeg har ikke taget stikket med så de kan lægges ind på den her maskine, så altså, det bliver i morgen og så på min egen. Altså maskine hi hi.

Kattepasser

er hvad jeg er og skal være i to måneder endnu, nå ja og så huset de bor i selvfølgelig. Det går faktisk ganske fint, udover at kloaksystemet åbenbart er brudt sammen her i den ene del af huset. Heldigvis virker bad og toilet oppe på 1 salen:-)

Jeg ligger og pendler, ja tro det eller ej, men jeg har nærmest pendlerstaus for tiden, mellem mit eget hjem, posten skal jo tjekkes, jægeren hus og så det her drømmehus med de to katte. Det kan faktisk godt blive til lidt kørsel på en dag kan jeg da hilse og sige. Og gad vide om det er derfor at jeg syns jeg er lidt træt for tiden, eller det bare er fordi vi er i den årstid der er nu. Det er ikke godt at vide.

Om lidt og ikke så længe vil jeg pakke mig godt ind og så gå en lang tur her i Fensmark hvor jeg er lige nu og de næste par dage. Her er gadelygter!!!!! Det er jeg jo ikke lige vant til at der er, så det skal udnyttes.

Senere skal jeg have skrevet en hulens masse på den her maskine, ha et laaaaaaaaaaaaaangt bad, og så ose for resten. Der er allerede dømt hyggeaften, så hygge osse til jer.

Hanejagt

stod den på i søndags, det var sidste dag man havde lov til at skyde haner. Ja altså fasanhaner i tilfælde nogle skulle være i tvivl;-)

Det gik hen og blev en ganske så fin dag. Jeg mødte nye mennesker, og så en gammel kending jeg ikke har set i nogle år. Og det var rigtig hyggelig.

Jeg havde pakket fotoapparatet ned men glemte helt at tage billeder, jeg var for optaget af alt det der skete, og egentlig var det ikke så meget når det kom til stykket. Men øjnene skal have lov til at nyde, og det gjorde de så. Billederne ligger nu lageret i min hjerne, og det er vel heller ikke det værste.

Jeg gik sammen med jægeren der bankede på min dør sidst i december måned. Jagten var på hans ejendom, og jeg valgte at være med til at drive i stedet for at stå på en post.
Vejret var kanon, alt var simpelthen perfekt, det kan der ikke klages nok på.

Vi lettede sågar en dværghøne, hi hi, og heldigvis for den blev der ikke sigtet og affyret skud. Til gengæld kom en af hundene med en flot flot hane der skreg eller hvad den nu gjorde som død og helvede. Hunden var stolt da den afleverede sin flotte fangst. Og den forskræmte hane var ikke skadet så den blev lige lukket ind i hønsehuset indtil vi var færdige med jagten.

På paraden lå der seks fasanhaner, der skulle have været flere men de var nået at smutte før vi kom afsted. Resultatet havde nok været anderledes hvis vi var gået i gang tidligere, men det gjorde vi altså ikke.
Og det vigtigste var at vi alle havde en dejlig dag med masser af fantastisk natur omkring os.