31 juli 2008

En tur under

den kolde bruser måtte der til før jeg kunne bevæge mig de måske 40 meter, hvis der er så mange, over til et af nabohuseene for at fodre katte, eller rettere sagt en, den anden var smuttet ud i går aftes. Senere går en af os over og kigger om hun ikke skulle være dukket op igen, det plejer hun:-)

Jeg har fået læst en bog færdig i dag, drageflyveren, det er en af de bedre bøger jeg har læst på længe. Vejret har heller ikke været til andet. Det er først nu at jeg er udenfor, sommerdagen i dag har været for varm for mig men pragtfuld for andre og så er det jo som det skal være.

Jeg skulle have været hjemme og tjekke post i dag, det må blive i morgen, og helst tidlig på dagen før varmen brager løs igen. Til weekenden og i næste uge melder de lidt køligere vejr, så er der en mulighed for at jeg kan bo derhjemme. Jeg har en del projekter jeg helst skulle have gjort før arbejdet igen kalder, heldigvis er der et par uger at løbe på endnu.

Nu vil jeg gå udenfor, solen er væk fra haven og jeg har en ny bog under armen. Den er skrevet af Yann Martel og hedder Pi`s liv.

Uhh, jeg glemte da helt at fortælle om den telefonopringning jeg fik af min datter tidligere i dag. Hun ringede såmænd bare for at fortælle at hun stod foran det skæve tårn i Pisa, men jeg kunne høre glæden i hendes stemme, det var bare så fantastisk at stå der foran noget man har set masser af gange på billeder. Og så i 35 graders varme, Phuuuha.
Tænk engang at hun ringede hjem bare for at fortælle, det er sku dejligt, og jeg er glad:-)

29 juli 2008

30 grader

i skyggen,- og 28 indenfor:-)
Efter at have spulet mig med det kolde vand fiser jeg nu rundt med et lille tørklæde om livet, ok ikke kun om livet, det dækker lidt mere, og så en top.
Vejret er pragtfuldt, det er sommer og vi har det sgu skide godt, så kan der ikke klages mere på det:-)

En sms fra Toscana har jeg fået her til morgen, de unge mennesker råhygger sig i varmen, går ture, bader i poolen, spiser lækker mad og syns at æslet er et fantastisk dyr. Jeg glæder mig til at se alle de skønne billeder dernedefra.

Jeg vil finde mig et sted hvor der er skygge og ose, nyde det at have startet min feriedag nummer 2. Skønt skønt skønt.

27 juli 2008

Sommervarmen

er ikke kun udenfor men også indenfor der hvor jeg nu engang bor, så derfor er jeg flygtet hjemmefra i disse dage for jeg kan ikke holde ud at være der. Persiennerne er nede for at holde solen ude så der er tusmørke over det hele, og så den varme. Jeg ligger enten brak på sofaen eller inde i min seng med en overvældende kvalme og hovedpine.
Det gidder jeg simpelthen ikke bruge feriedage på, så derfor er jeg nu her i drømmehuset hvor der er mulighed til at sidde udenfor i skyggen med en god bog, ja eller indenfor.

Og så var det så at jeg fik at vide at jeg havde "dræberblikket". Hi hi.
Vøninden havde feriebarn på besøg fra i går til i dag, og det var hende der fortalte at jeg havde dræberblikk, ikke til mig men til vøninden selvfølgelig.
Og det hyggede vi os meget med, hi hi igen....... Dræberblikk....... Fnis.......

25 juli 2008

Det er sommer

det er sol og jeg har ferie,- tra la la la la la la la la la laaaaaaaaaa, det er sommer det er sol og jeg har feeeriiiieeee, tra la la la la la la la la la laaaaaa

Fik jeg forøvrig sagt at jeg har ferie nu?????

24 juli 2008

Rav

og det er ikke småtingsafdelingen skal jeg hilse og sige.
Vi fik en hyggelig snak om de store smykker og om hvem der egentlig kan bære at have disse på, det er ikke alle der kan det, det er sikkert.
Det endte med at senere på dagen kom dette pragtfulde rav og bensmykke frem.
Det vejer næsten ingenting og føles køligt mod huden.
Jeg blev dybt fascineret og er det stadigvæk, det er helt
fantastisk:-)

23 juli 2008

Gæt

hvem der går af på ferie klokken 13. nul nul og dut på fredag??????????
3 lange uger ligger forude, og jeg skal ingen ting.
Om jeg glæder mig????
Det kan jeg love for, de sidste to dage der nu er tilbage vil gå i slowmotion, men så siger jeg så, om lidt om lidt og det er lige før;-)
Jeg smutter lige lidt igen og drømmer videre om at jeg lige straks har fri.......

21 juli 2008

En isbjørn

der danser let på tå hen over gårdspladsen
med en menneskekrop indeni.

Og så er der selvfølgelig Piverten, han var dog ikke med til at se isbjørnen danse:-)

20 juli 2008

Spinderok


ja ikke min egen, men en anden der er lavet af en F.N. og er fuldstændig indtagt, produceret i 1987.
Er der nogle derude der ved hvem der er mesteren af dette pragtstykke, og hvad sådan en koster?
Jeg vil være utrolig glad hvis jeg kan få nogle informationer, og sender gerne et kys på kinden med posten:-)

Isbjørn

var hvad jeg så i går, ja og i dag med. Om jeg har taget fotos af den,- jo jo det har jeg da men der går lige en dag eller to før de kommer på bloggen. Jeg er nemlig ikke hjemme for der hvor jeg bor er der ingen isbjørne;-)

Klokken er mange, det er nat, jeg skal snart sove, her er småkoldt på matriklen så gad vide om jeg ikke skulle drikke mig en stor kop varm kaffe.

12 juli 2008

Og der blev fejret

og serveret, kransekage med chokolade, kiwi, ananas og jordbær


lagkage med kirsebær, vaniljecreme, chokoladecreme og halvanden rulle smil


Alle fulgte intens med da kagen skulle skæres, Fup påtog sig det fulde ansvar, og kniven sank dybt ned i kagen.


Det lykkedes at få et stykke over på en tallerken.


Behøver jeg at sige at der ikke er ret meget tilbage af kagen i dag, Therese tager et stykke med hjem til Kasper der desværre ikke kunne nå at komme fordi han var på arbejde og skulle igen her til morgen.

Nå ja, jeg må da hellere lige sige at billederne er taget med mit NYE digitalkamera som jeg fik af min Therese og Kasper:-)

11 juli 2008

Fødselsdag

er lige hvad jeg har i dag. Efter vejret at bedømme har jeg nok ikke opført mig som et pragteksemplar, men gad vide om det ikke ser ud anderledes der oppe i nord hvor jeg blev født for 47 år siden,- det får jeg at vide senere:-)

10 juli 2008

Regnen

silede ned, mørke skyer og alligevel ikke for solen brød lidt igennem så de var mere gyldne end grå.
Lyset var tændt i køkkenet, en ny lagkage i ovnen spredte sin duft sammen med kirsebær og vanilje der var sat til at koge en smule ind.
Ananas og kiwi skåret ud i fine tynde skiver mens det andet passede sig selv og senere lagt på køl til i morgen.
Min store lerskål er fyldt med mel af forskellig slags, også klar til at blive rørt sammen engang i morgen.

Og da alt det der var færdigt og kagen lagt sammen samt opvasken var ordnet gik jeg en lang tur, ud i det underlige lys, i en dejlig sommeraften.
Råvildet var ude, det kommer gerne frem lige efter at regnen er holdt op. Rapsmarken er blevet skåret, tror jeg nok det hedder, og det var der jeg så dem.
En hvid kat sad ude på vejen, en musvåge havde spottet den men ombestemte sig og fløj videre, eller det kan måske også være min skyld der jeg kom travende i min fanakofte og et par sandaler, nå jo, bukser havde jeg altså også på:-)

Og før jeg gik hen og låste min dør op fik jeg en lang sludder med min udlejer, det var nu ganske hyggelig.
Nu vil jeg ose for resten, - i morgen kommer en ny dag, arbejdet kalder og senere kommer der gæster der skal være prøveklud for mine nye kager.

09 juli 2008

Lagkagebund

er ved at blive bagt, og den hæver skal jeg lige hilse og sige. Og kransekageringe i miniudgave er sprøjtet ud på bagepapir, klar til at overtage bageovnen når lagkagebunden er færdig:-)
Og på fredag brager det løs, det er godt jeg har i morgen med, der skal nemlig også bages italienske flydende boller indeholdende lidt af hvert. Og så skal der ellers forskellig slags pålæg og diverse snask indeni.

Det er saftsusemig godt at min Therese og svigersøn kommer hjem i overmorgen, uhhhhh hvor jeg glæder mig:-)

02 juli 2008

Onsdag 2 juli 2008

Blå himmel, en sol, grene med frodige grønne blade der danser rundt og nynner små melodier.
Melodier der bliver til navne, dem der er,- og har været.

År bliver talt.
Mange er borte.
Nye venner - gamle venner.
Og dem der blev sorteret fra, af en eller anden grund.

Gad vide hvem de egentlig var?