10 juli 2008

Regnen

silede ned, mørke skyer og alligevel ikke for solen brød lidt igennem så de var mere gyldne end grå.
Lyset var tændt i køkkenet, en ny lagkage i ovnen spredte sin duft sammen med kirsebær og vanilje der var sat til at koge en smule ind.
Ananas og kiwi skåret ud i fine tynde skiver mens det andet passede sig selv og senere lagt på køl til i morgen.
Min store lerskål er fyldt med mel af forskellig slags, også klar til at blive rørt sammen engang i morgen.

Og da alt det der var færdigt og kagen lagt sammen samt opvasken var ordnet gik jeg en lang tur, ud i det underlige lys, i en dejlig sommeraften.
Råvildet var ude, det kommer gerne frem lige efter at regnen er holdt op. Rapsmarken er blevet skåret, tror jeg nok det hedder, og det var der jeg så dem.
En hvid kat sad ude på vejen, en musvåge havde spottet den men ombestemte sig og fløj videre, eller det kan måske også være min skyld der jeg kom travende i min fanakofte og et par sandaler, nå jo, bukser havde jeg altså også på:-)

Og før jeg gik hen og låste min dør op fik jeg en lang sludder med min udlejer, det var nu ganske hyggelig.
Nu vil jeg ose for resten, - i morgen kommer en ny dag, arbejdet kalder og senere kommer der gæster der skal være prøveklud for mine nye kager.

Ingen kommentarer: