29 april 2008

Regnvejr

var det der mødte mig da jeg i dag stod op. Jeg har åbnet døren ud til haven, der er friskt og lidt køligt men ganske så hyggelig. Jeg kan godt lide lyden af regn så jeg råhygger lige nu:-)

Pyllingen gidder ikke at bevæge sig udenfor, men til gengæld fiser Piverten ud og ind af døren. Når han så kommer ind skal han lige klappes før han så smutter ud igen.

Jeg vader stadig rundt i pyjamas og er nok så morgengrim, skøøønt:-) Det kan være jeg måske, og jeg mener måske, skal til at tænke over om jeg skal kaste mig ind under bruseren, tage noget andet tøj på end pyjamasen og så gå en lille formiddagstur, eller det bliver nok nærmere eftermiddagstur ud i regnen. Det vil jeg lige tænke lidt over.

God dag.

Update: Regnen er holdt op, der er 20 grader udenfor. Jeg har været ude at gå en lille tur, Piverten fulgte mig op til havelågen, og var der stadig da jeg kom tilbage små 15 minutter efter. Det kalder jeg for velkomst, nu ligger han på gulvet ved siden af mine fødder efter at have mjauet nogle gange:-)

2 kommentarer:

Lene sagde ...

så dejlig en morgen. her vil regnen ikke holde op, øv, men vi kan jo hverken gøre fra eller til,så jeg prøver at holde humøret højt :-)

Natmaleren sagde ...

lene: jeg kan godt forstå at du siger øv, når den ikke vil stoppe, men det er en god ting at holde humøret oppe:-)