04 december 2006

6 sans

Da jeg jo er flyttet ud på landet kan jeg ikke hente min post mere (pakker) på posthuset i Næstved. Næ, vi er delt op i land-distrikter, så jeg skal køre yderligere 4 km herfra hvor jeg bor. Det gjorde jeg så i dag efter arbejdet. I den lokale brugs var der en lille skranke hvor jeg så kunne aflevere min lille seddel hvorpå der stod at der nu lå en lille pakke fra Therese. Min adventsgave!!!

Af en eller anden uforklarig grund begyndte jeg allerede på vej derudaf at tænke på at det ikke skulle undre mig at denne gang ville det også gå helt ad hækkenfeldt til. Grunden til at jeg kom til at tænke i de baner var at jeg for nogle dage siden også havde fået en pakke der skulle afhentes der, men efter meget besvær og diverese opringninger lykkedes det mig at få dem til at fragte den ind på Næstved postkontor. Dog skulle jeg slippe 31 kroner for at de skulle ulejlige sig med det. Den var jeg med på, men ikke at min pakke ankom 3 dage forsinket!!

Samme dag som jeg havde hentet min pakke inde i Næstved, ja der lå så denne her ny seddel i postkassen, og jeg besluttede mig for at okay, jeg henter den på det lille posthus. Så får jeg den da med det samme og skal evt. ikke vente i yderligere 3 dage.

Fik jeg den så i dag? NEJ, NEJ, NEJ !! Den er forsvundet!!! Jeg var som sagt forberedt på det værste, så jeg spurgte pænt om det evt kunne være nisserne der var på spil?
Øjeblik, sagde den unge mand og hentede bossen. Bossen ledte og ledte, blev mere og mere rød i hovedet, og vendte sig endelig om og kiggede på mig og sagde :" Den er væk ! "

Ja det havde jeg jo ligesom regnet ud, så det kom ikke bag på mig. Så var det han tog fat i røret ( altså telefonen ) og ringede til Post Danmark....... Langt om længe hævede han endelig stemmen og sagde højt så alle kunne høre det : " Lille ven, jeg er jo poststedet hvor den er forsvundet fra, vil du ha mig til at ringe til mig selv! "

Det endte med at jeg skulle udfylde en eftersøgnings blanket, som han forøvrig aldrig havde set eller havde liggende. Han lovede dybt og helligt at jeg ville høre fra Post Danmark, for det havde de trods alt lovet. Om ca. 4 - 5 uger!!!!

Så i morgen skal jeg atter ind på posten i Næstved, for at få fat i sådanne en blanket, og samtidig spørge om den evt er havnet der. Ak ja, sådanne kan det gå.

Om jeg nåede at blive rigtig sur ?, næ, det gjorde jeg underligt nok ikke, for jeg var jo forberedt. Det må ha været den 6 sans....

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Der er kun een ting at sige: Du sku' være blevet boende her i Drømmehuset. :)
D.i D.

Natmaleren sagde ...

Hi hi, det ku du vel tænke dig ku du!)

Anonym sagde ...

Ja om det er Post Danmark - Ikea ell.? Så kender man jo efterhånden proceduren........Men øv hvor ærgeligt. Vi ses
Knus Mons

Jud sagde ...

Ja det har du ret i Mons, ærgeligt er det! Øv, øv!!