ka de der julekalendersælgere der går fra dør til dør, ikke bare vende om, gå ned af trappen, ud på fortovet, og så videre når der ikke bliver lukket op efter at de har banket på døren et par gange. Næ nej, hende her hun var stædig, julekalendere skulle sælges, så hun blev VED!!!!
Omsider bevægede jeg mig i slowmotion, morgengrim og hele pivetøjet hen i mod døren. Samtidig kom husets ejerinde også i slowmotion, ( men ikke morgengrim ??? ) ned af trapperne fra første salen.
Så åbnede jeg døren, og der stod hun så, våd af regnen med en plastic pose i hånden, fyldt med kalendere. En quinde af ældre årgang, masser af fregner og et forsigtig smil på læberne. Det var lige før at jeg kunne ane hendes dårlige samvittighed over at stå der og banke løs på døren, men, og dog, det der smil kunne også være triumfens smil over at endelig ha formået at få nogle til at åbne døren!
Hun kom af med en af sine kalendere... Og vi kom af med hende...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar