18 februar 2006

Hjemme igen

Så kom vi hjem til Danmark, i morges kl.8.45. Vi er stadig trætte alle sammen, det gik hen og blev halvsent før vi kom os til køjs, så tre timers søvn og så op kl. 04.30 midt om natten!!! Phuuuuu, det er ikke lige mig mere må jeg nok sige. Nå men turen har været fin, vi har gjort alle de ting vi normalt ikke gør her hjemme.....

På vej til Norge var det ved at gå galt, Therese havde ikke ID med, så der blev sagt at hun muligvis ikke kunne komme med flyveren.... Sikke et ansigtsudtryk hun satte op, ja det gjorde jeg med og tænkte at det her, det er sgu løgn!!
Hun kom med!
Da vi så skulle hen til gaten var vi selfølgelig sen på den, og vi manglede KASPER....... Nu ventede alle kun på ham!! Så kom han omsider og Therese vinkede heftigt til ham, tror i han satte farten op? Næ nej, da han var to meter fra os råbte hun : Så løb dog for fanden!!
Vi kom med alle sammen og flyturen til Trondheim forløb godt. Vi blev hentet af en rigtig god ven der så kørte os hele den lange vej op til mormor.

Ingen kommentarer: