27 februar 2016

Mosen

hvor jeg bor i nærheden af, bestemte jeg mig for i forgårs at give et besøg. Det er også længe siden jeg har været dernede. Solen skinnende højt og varmt på trods af minusgrader så det var helt perfekt vejr til en gåtur.
Vandrestøvler blev fundet frem og ellers handsker, halstørklæde og det der skulle til. Jeg trængte til luft efter at have ligget brak på sofaen, ja du læste rigtig, med H1N1 også kaldet svineinfluenza. Feber havde jeg også, men min erfaring er masser af frisk luft og du får det bedre. Så afsted med mig :-)


På vej ned til mosen. Stien går bag det nu nedlagte Holmegaard glasværk. Det er ganske så vemodigt at gå forbi, for man kan ikke andet end at sende tanker afsted,  om svunden tid hvor stedet pulserede af liv, og smukke kreationer.
På stierne kan der stadig findes glas der ligger spredt udover.


Der var frosset op i løbet af natten, så det knasede lidt ude i kanterne. Den blå himmel var så skøn, og jeg kunne mærke at jeg blev helt glad. Dejligt.


Der lå vand flere steder, og det var umuligt at gå der. Det vil nok heller ikke være for smart at bevæge sig udenfor stierne, specielt når man som jeg ikke er vokset op med mosen.


Her var lagt eller de var gledet ud, birkestammerne. På en eller anden måde så det nu smukt ud. Jeg er stor tilhænger af birk, jeg syns de er så smukke. Mon det kan have noget med min norske opvækst at gøre. Birk og gran er ligesom hovedingrediensen deroppe. Det er det nok.
De kunne selvfølgelig også have blevet lagt ud for at stabilisere stien.


Længere fremme så der sådan her ud. Jeg kunne ikke komme forbi. Isen der lå overalt hvor der var vand var efterhånden tøet op. Solens stråler havde gjort sit i det stykke tid jeg var dernede. Der var kun et at gøre og det var at vende om. Øv med øv på, for jeg havde sat næsen op efter en længere tur i området.
Jeg gik tilbage igen.



På vej hjem gjorde jeg holdt her. Stod et stykke tid og nød synet. Lod tankerne flyve, hoppe og danse. Blev lidt vemodig og samtidig havde jeg en glæde over det at være til.
En dejlig tur, og ikke mindst fik jeg det væsentligt bedre hvad influenzaen angår.



2 kommentarer:

Lene sagde ...

Hvor ser der skønt ud. Selv om jeg er opvokset i Danmark holder jeg også af birkens smukke stamme :-) God søndag til dig.

Natmaleren sagde ...

Tak,ja her er meget smukt i området omkring mosen og glasværket. God søndag aften til dig Lene.