06 april 2015

Påskeminiferie

Var jeg på hos familien. Det var så hyggeligt og Spunken var legesyg. "Og du skal med mormor" blev sagt utallige gange :-)
Vi har leget med LEGO, tegnet ( mest jeg ), leget politi ( jeg var listetyv ), lavet smukke kager i sandkassen med marcipandrys direkte fra tromlen fra lastbilen. Jo jo, der er blevet hygget.
Maxhund har spænet efter bolden i haven til han var næsten segnefærdig.

Skattejagt var der også og Spunken førte an uden de helt store problemer. Jeg går i barndom og har svært ved ikke at pege for meget, altså jeg gamle kåne ;-)




Lille P. sov fra det meste, sikke et sovehjerte. Når han så er vågen er det for det meste med et kæmpestort smil. Jeg bliver hele tiden overrasket over hans smilen. ( han kan også være sur ). Og en appetit uden lige, så dejligt at se. 

Og påskekyllingromkuglefrabageren til kaffen var der også.


I går sluttede vi så af med pindekød ( pinnekjøtt ), uh jeg synes nu det er lækkert, men tror dog nok at det er en spise man nok skal vokse op med.


Her er det så, pinnekjøtt, kålrabimos, kartoffelmos og ertestuing ( stuvede ærter ). En festmiddag, og vi har til en gang mere..

I dag er der gået sortering og oprydning i den. Computer er rykket ind i stuen og der klargøres til at sætte symaskine op samt få sorteret i sysagerne for der er saftsusemigjegfårsvedpåpanden meget.

Fortsat god mandag.





Ingen kommentarer: