11 januar 2015

På den anden side

af 2015. 
Nytårsaften gik godt, og jeg kom ind i det nye år med masser af musik. Saxofon, bas, guitar og klaver. Jazz, blues og rock. Uh så skønt. Det er ikke så værst at have venner og venners venner omkring sig når de nu kan synge og spille. Og det gjorde de. Jeg kørte hjem ved halv fem tiden om morgenen.

Nu er et nyt år påbegyndt, ingen nytårsforsætter herfra. Jeg ved ikke hvad det skulle være, da jeg jo er holdt op med at ryge for 13 måneder siden. Jeg går i træningscenter 3-4 gange om ugen og har gjort i et par måneder. Om jeg har tabt mig,- nej nej, målet er at genopbygge muskler samt styrke sener i ankler og håndled. Skulle der ske et vægttab skal jeg nok lade være med at skrige højt ;-)

Jeg har fundet håndten frem i dag og silke. Der bliver spundet garn. Jeg altid gerne ville kunne spinde og har også en rok, men der har været så mange andre ting der fyldte i mit liv så det er først blevet til nu. I dag underlig nok.


Her er første forsøg, jeg har efter det her foto brugt resten af eftermiddagen på at spinde mere. Nu begynder det at blive lettere og mere ensartet. Jeg tænker silke måske heller ikke er det nemmeste at gå i gang med. Men hvad, der skal være lidt udfordring, og glæden er desto større når det så lykkes.

Tråden skal bruges til et tekstilbillede, jeg vil gå i gang med at lave min livstråd som jeg jeg synes den skal være fremover i de næste mange år. Jeg glæder mig allerede over at jeg er nået så langt som jeg har gjort i dag.

Nu tror jeg det må være kaffetid...



Ingen kommentarer: