07 december 2009

Juletamtam

er nu overstået eller rettere sagt julestuen er overstået. Om det gik godt? Tja det kunne have været bedre men lidt har også ret:-)

Jeg har i weekenden fået styr på min stue, en reol til alle bøgerne samt en lille kassereol og så var det på plads. Reolen var for høj, en stiksav er noget jeg har, men ikke udstyr til at løsne boltene så jeg kunne sætte klingen i. Det endte med en god gammeldags sav som jeg ved hvad er og så blev der savet gjorde der.

Nu er det så julebag der står for døren, og kan jeg så finde mine opskriftbøger? Nej nej da, de ligger godt gemt i en af kasserne i udhuset, altså et af dem for jeg har tre af slagsen,- og se det er en god ting når man nu er en samler som jeg. Problemet er at der ikke er lys derude i udhuset, og når jeg kommer hjem fra arbejdet er der mørkt. Det siger lidt sig selv ikke. Altså må jeg investere i en god lommelygte, så det vil jeg gøre for bages det skal der.

Og ellers så går det godt i det skæve hus, hærværk har der ikke været mere af og som sagt så tror jeg heller ikke det sker mere, det er vi nogle stykker der er skønt enige om uden at komme nærmere ind på det.

Jeg mangler stadige nogle småtterier før jeg er endelig på plads her men det haster ikke. Jeg skal nok nå det hele.

Og så smutter jeg lige igen:-)

Ingen kommentarer: