21 marts 2009

Rygere....

Jeg er jo en ryger og har aldrig givet udtryk for andet. De fleste i min omgangskreds er også rygere, nå ja og mange af mine kollegaer er også rygere.

Så var det jo var det så at jeg for en tre måneder siden eller deromkring begyndte at færdes i et totalt ikke ryger hjem. Jo jo er det nok nogle der tænker, det er nok en udfording,- og ja i har så ganske ret. Det er en udfordring.

I starten tænkte jeg at ok det skal sku nok gå, du er bare røgfri mere eller mindre når du er her, så det var jeg. Nikotinplaster blev indkøbt og såmænd også brugt for ellers var det jo ikke nogen point i at jeg havde købt det vel? Så mine smøger varede temmelig længe, fra før at have knaldet en tyvestyks om dagen kunne jeg nu have en pakke i op til fire dage. Se det var store sager, og jeg var stolt over mig selv skal jeg da lige hilse at sige.

Men så var det så var det at der engang i mellem blev snakket om rygning og dens skade på henholdvis rygeren men også rygerens omgivelser. Og i starten syns jeg da at det var ok, jeg ku sagtens godt ta en snak om rygning og hvad den gør ved en samt andre. Artikler og snakke i radioen begyndte også at blive nævnt hen af vejen, og gradvis kunne jeg mærke at jeg egentlig begyndte at blive irriteret over at det skulle tages op. Jeg syns jeg gjorde hvad jeg kunne for at være røgfri, og tanken på et eventuelt rygestop på længere sigt sneg sig også forbi.

Men så på et tidspunkt gik jeg hen og blev Judith 4 år. Jeg kvittede nikotinplasteret, jeg holdt op med at købe lightcigaretter og gik tilbage til mit foretrukne mærke. jeg ryger næsten det samme som før hvad antal angår, og nu er min motivation for at være mest mulig røgfri væk. Og så er det sagt.

Det jeg nok måske gerne vil sige med det her indlæg er, at hvis en ryger bestemmer sig for at gå ned i sit forbrug og prøver på at være mest mulig røgfri og med henblik på engang at stoppe helt så lad være med at fortælle så meget omkring rygning og dens skader på langere sigt.
Lad være med at løfte den pegefinger selv om det rykker i den.
Til sidst bliver man simpelthen så skidehamrende træt af at høre på det at man, måske ikke mange, men nogle gør, går hen og bliver 4 år. Stædige som bare pokker, og der er saftsusemig ikke nogle der skal bestemme om jeg skal blive røgfri eller ej!
Det valg er op til rygeren, og ikke den der står med den løftede finger.
Jeg bestemmer selv.
Og jeg var godt på vej.....

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Enig.Sa' Vøninden.

Sebastian sagde ...

Den stædighed, den stædighed ;()

Ja det er lidt farligt at lufte sine holdninger til den slags - jeg lod i en lang periode være med at tale med en ryger, der holdt op af flere omgange, om det emne. Det blev til sidst sådan, at hun undredes over, at jeg slet ikke sagde noget positivt om, at hun var holdt op; så det gjorde jeg igen ,)

Lene sagde ...

Enig Judith :-) jeg er ikke-ryger men har været gift med en ryger i mange år. Vores børn syntes jeg skulle køre hele prædiken frem, men jeg vidste at så blev fokus fjernet fra det at holde op til at det skal Lene ikke bestemme :-)
Nu har han været røgfri i 2 år af egen fri vilje.

Pøj pøj med det hele :-)

Natmaleren sagde ...

Alle: ja det er utrolig som man kan reagere på det som egentlig er godt ment. Men effekten af at lade være med at sige noget er langt bedre. Jeg har så fået sagt fra nu så nu ser det ud til at jeg ingen kommentarer får, og helt ærlig, jeg nyder det og mit rygeforbrug her lørdag til søndag røg drastisk ned. Hi hi Judith 4 år:-)

livetleker sagde ...

Hvor mange prosent av Danmarks voksne befolkning røker egentlig? Du sier at nesten alle rundt deg røker. Sånn er det jo ikke her, - tror jeg. Jeg føler meg ikke akkurat venneløs, men ikke en eneste av mine venner røker. På fest med mye vin og spas tar noen av og til en sigarett, men det er også alt. Kan det være så stor forskjell på Danmark og Norge?

Natmaleren sagde ...

Hege: Her i landet er det også innført røykeforbud mange steder, akurat som i Norge. Og det syns jeg faktisk er helt greit, og har heller ingen problemer med det. På jobben min er det et sted utendørs som det er tillatt å røyke, det syns jeg også er helt greit og det innebærer bla at mange velger røykinga fra spesielt når det er dårlig vær (det gjelder også meg).
Jeg tror bare at det er tilfeldigheter som gjør at de fleste jeg omgir meg med er røykere. La det være sakt, det er også ikke røykere i mellom.
Det jeg ville ha fram med innlegget mitt er at når en røyker som meg bestemmer seg for å være røykfri i perioder, timer eller dager, så har jeg ikke bruk for at det sitter noen og holder preken over hvor skadelig det er. Tvertimot vil jeg nok si, jeg syns jeg viser hensyn til mine omgivelser ved å velge røyken fra der jeg vet at det vil bli satt pris på. Og jeg har bestemt ikke noe i mot det, jeg syns det er helt ok. Men hvis det å utvise hensyn fører til en løftet pekefinger og moralpreken, ja da er det jeg blir fire år:-)
Så i bunn og grunn tror jeg egentlig ikke det er den store forskjellen på Danmark og Norge hva røyking angår,- utover prisen på sigaretter da. Og for min del må de også gjerne sette prisen opp på dem hernede for det kan også medvirke til at flere går ned i deres forbruk, vilket jeg syns kunne være ganske så fint, og kanskje på lengere sikt få folk til å helt slutte. Jeg ville nok være en av dem vil jeg tro:-)