30 december 2008

Andejagten

i går startede på følgende måde:

Jeg sad ude på trappen og talte med min udlejer mens vi ventede på selve jægeren. Det var rigtig hyggelig, koldt men vi var begge i hopla for nu skulle der tyndes ud i alle de andriker. Da Jægeren kom lagde vi en slagplan som gik ud på følgende: Udlejer skulle få ænderne til at lette, vi skulle stå et godt stykke derfra og så ellers satse på at de fløj i vores retning.

Vi stillede os op,- og ventede mens vi smågrinende kommenterede hvad der foregik. For ænderne de gjorde det at de fløj fra den ene ende af dammen til den anden, og det gjorde de så en syv - otte gange. Så opgav vi, men lad det være sagt, udlejer blev rost i høje toner for sin store indsats og det var absolut oplevelsen værd. Hold op det var morsomt at se ham rende rundt og lave lyde og jeg ved ikke hvad:-)

Bagefter tog jeg afsted sammen med jægeren til et andet vandhul hvor der plejer at komme mange ænder. Den lille hund som var med rystede helt af iver efter at der skulle ske noget.
Vi stod ud af bilen og gik over til vandhullet, jeg fik anvist en plads og så satte han sig ellers ned med sin hund et stykke derfra og sagde: Det er dig der skal skyde i aften, jeg har ikke tænkt mig at løsne et skud for det er vigtig at du får fornemmelsen af at bruge dit haglgevær. Når du sigter så sigt en par meter foran anden så er du sikker på at ramme, rammer du ikke er det ok, bare du løsner nogle skud det er det det handler om i aften.

Og så stod jeg der og ingen ænder i sigte. Og jeg stod stadig der efter en halv time og stadig ingen ænder i sigte. Så kom der et par gråænder og fløj over, forsvandt og vendte tilbage igen, og det gjorde de så en fem gange indtil de ikke vendte tilbage.
Da det begyndte at blive så mørkt at jeg havde svært for at se noget overhovedet skete der noget. Der kom fire krikænder og smed sig på vandet lige foran mig. Jeg så dem først da de landede på vandet. Og så var det vi blev enige, jægeren og jeg om at det nok måtte være nok for i aften. Så jeg knækkede bøssen, og så gik vi ellers op til bilen.
Og nej, jeg fik ikke løsnet et skud:-)

Men det var en pragtfuld aften, den solnedgang vi havde den var så fantastisk smuk, der var vindstille, frostgrader og masser af stjerner på himmelen. Og vi var begge ved at fryse vores tær af, hold op det var koldt. Jeg er sikker på at havde jeg bøjet storetåen så var den knækket;-)
Det fantastiske fine vejr har nok været årsag til at der ingen ænder kom, det var ikke ligefrem andejagtvejr, men helt klart oplevelsen værd.

Bagefter blev jeg inviteret på gløg og tarteletter med fasanfyld,- mums siger jeg bare. Den mand kan lave mad......

Og så må jeg lige tilføje her til sidst at jeg er blevet inviteret med på jagt igen 1. nytårsdag:-)

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det lyder som om I havde det hyggeligt - og det var godt at du knækkede bøssen.....som man siger....hø hø hø

Natmaleren sagde ...

Therese: hø hø hø,- som man
siger:-)
Jo det var rigtig hyggelig og er jeg glad for at jeg sagde ja til at være med.

Lene sagde ...

De ænder er snu, så jeg håber du får brugt bøssen næste gang :-)

Anonym sagde ...

Det lyder som en fantastisk dejlig naturoplevelse, Judith.
Jeg glæder mig til at se dig den 24/1 til blogtræffet.

Godt nytår :o)

Marianne sagde ...

Rigtig godt nytår.
Håber ikke det var and, I skulle have haft i aften ;-)

Fríða sagde ...

Hvis det var mig så tror jeg nu nok jeg havde ærget mig en lille smule over ikke at have "løsnet skud". Jeg er nemlig bange for at der skjuler sig en kæmpe jæger et sted inden i mig. Jeg har godt nok ikke jagttegn, men oplevelsen de få gange jeg har haft et gevær i hænderne siger mig at det der kunne jeg godt blive godt og grundigt bidt af. Godt nytår :)

Anonym sagde ...

Dejlig beskrivelse.
Sådan går andejagt tit.
Hvordan gik den næste jagt så?

Natmaleren sagde ...

Jer alle: Det er dejligt at komme ud i naturen og opleve det den har at byde på, at jeg ikke fik løsnet skud betyder ikke så meget.

Den anden jagt måtte jeg takke nej til, jeg kom først hjem ved femtiden om morgenen og vurderede at jeg nok ikke var vågen nok til at gå på jagt.
Til gengæld har jeg fået et rigtig fint venskab med jægeren som inviterede, så alt i alt er det gået rigtig godt:-)