31 juli 2008

En tur under

den kolde bruser måtte der til før jeg kunne bevæge mig de måske 40 meter, hvis der er så mange, over til et af nabohuseene for at fodre katte, eller rettere sagt en, den anden var smuttet ud i går aftes. Senere går en af os over og kigger om hun ikke skulle være dukket op igen, det plejer hun:-)

Jeg har fået læst en bog færdig i dag, drageflyveren, det er en af de bedre bøger jeg har læst på længe. Vejret har heller ikke været til andet. Det er først nu at jeg er udenfor, sommerdagen i dag har været for varm for mig men pragtfuld for andre og så er det jo som det skal være.

Jeg skulle have været hjemme og tjekke post i dag, det må blive i morgen, og helst tidlig på dagen før varmen brager løs igen. Til weekenden og i næste uge melder de lidt køligere vejr, så er der en mulighed for at jeg kan bo derhjemme. Jeg har en del projekter jeg helst skulle have gjort før arbejdet igen kalder, heldigvis er der et par uger at løbe på endnu.

Nu vil jeg gå udenfor, solen er væk fra haven og jeg har en ny bog under armen. Den er skrevet af Yann Martel og hedder Pi`s liv.

Uhh, jeg glemte da helt at fortælle om den telefonopringning jeg fik af min datter tidligere i dag. Hun ringede såmænd bare for at fortælle at hun stod foran det skæve tårn i Pisa, men jeg kunne høre glæden i hendes stemme, det var bare så fantastisk at stå der foran noget man har set masser af gange på billeder. Og så i 35 graders varme, Phuuuha.
Tænk engang at hun ringede hjem bare for at fortælle, det er sku dejligt, og jeg er glad:-)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg likte også Drageløperen, - og nå ligger filmen her og venter på meg. Den skal få ligge der til det blir en regnværsdag.

Natmaleren sagde ...

livetleker: Jeg vil også se filmen spesielt nå etter at jeg har lest boka.