25 juni 2008

At blive hundeangst

over sin egen kattehale, ja se det er noget Piverten kan.
Han havde krøllet sig godt sammen og lagt sig godt til rette på mit skød, finsovende med små hyggelyde og anede fred og ingen fare da jeg lige tog og vendte ham engang så han kom til at ligge på ryggen i stedet for.
Det var der at det skete, en halespids kom snigende op mod ham, hen over hans mave og til sidst nærmest rørte hans næse.
Så var det at han hvæsede vildt og inderligt, angreb sin hale,- hi hi, indtil det gik op for ham hvad det var.
Og når man så er en farlig kat og ikke skal tabe ansigt, ja så er det jo bare at strække sin krop godt og grundig, ryste søvnen af sig og lige så elegant hoppe ned på gulvet og ellers lade som om man skal noget.

3 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Nej, hvor morsomt. Her er Viggo overrasket hver dag over sin. Han har stadig ikke fundet ud af, at det der vedhæng er hans eget, men han er jo også en hund. Fnis...

Ønsker dig en rigtig dejlig dag ;-)

Natmaleren sagde ...

jeannette mariae: Det kan være Piverten tror han er en hund, fnis:-)

Og min dag har været dejlig indtil videre, og det tror jeg den fortsætter med.
Håber din har været ligeså.

Anonym sagde ...

Ja, han er ikke den store helt, den Pivert. Men tøsedrenge er ok her i huset.*G*