En af dagens retter

var risengrød med kanelsukker i dag. Se det er noget de fleste ældre kan lide, og der var en ordentlig klat tilbage efter at de alle havde spist. Hvor blev klatten så af, jo den kom såmænd ind hos os i terapien så nu skal der laves klatkager. Det var min kollega der fik den gode idè, og vores ældre kan næsten ikke vente. På vej op på afdelingen efter middag blev der snakket om klatkager. Der er noget godt i vente:-)

En af vore ældste quinder, 91 år, opdagede lige pludselig her til morgen at hun ikke havde fået knappet sin kjole og gjorde mig opmærksom derpå. Jeg hjalp hende med knapperne og fik sagt i det samme at det var da godt at der ingen mandfolk var i nærheden hvorpå hun fluks begyndte at fnise og svare at det var hun da enig i for de havde nok ikke kunne få blikket væk derfra, for du ved da godt Judith at det er noget de kigger på. Fnis siger jeg bare så kom ikke her og sig at humoren falder med alderen, for det gør den absolut ikke. Og ungpigen er stadig inde bag den aldrene skald, den forsvinner ikke;-)

Har jeg forøvrig sagt at solen skinner???