04 januar 2008

3 1/2 times

lur i eftermiddag. Hold da helt op, det er noget må jeg nok sige. Nu er jeg til gengæld frisk som jeg ved ikke hvad, og det er jo ikke det værste:-)
Jeg kunne ikke falde i søvn i nat, det er derfor. Jeg lå og vendte og drejede mig rundt, stod op og sad og hang i sofaneseren osv osv. Skide irriterende for at sige det mildt. Men nu har jeg sovet, det er weekend og det stormer en pelikan udenfor.

Jeg har brygget mig en kop kaffe, jeg har sendt en par mail, så vil jeg lytte til Thereses to nye sange på myspace en gang til, og så tror jeg at jeg vil læse.
Jeg fik en bog af Kaspers familie i julegave. Det er Drageløberen skrevet af Khaled Hosseini, Therese har sagt at når de giver bøger i den familie så går de på omgang så alle får den læst, så jeg må hellere se at komme i gang;-)

Oprindelige planer for i aften var at jeg skulle køre hjem til vøninden, smide nogle ting af og så køre hertilbage i morgen formiddag for at hente mere.
Hun rejser til Sri Lanka på mandag, jeg flytter så ind i hendes hus og passer de to katte, Pylling og Pivert i tre måneder.
Jeg kører så her til den gamle skole en gang i mellem hvis jeg mangler noget, og det gør jeg jo nok.

Nå, min kaffe bliver kold, det duer ikke så jeg må hellere...

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Og Piverten glæder sig til du kommer, siger han - så han kan ligge på skødet og sutte på finger. (Det lyder hvertfald, som det er det han siger) ;)