04 november 2007

En fantastisk

morgen at vågne til. En dejlig blå himmel, masser af sol, og ikke mindst alle farverne udenfor Fra den klare, grønne til mellemtonerne for så at gå over til den helt gule. Ind i mellem er der sneget sig lilla, orange og brune toner. Det er så flot at se. Fasanerne er ikke nemme at få øje på nu, de glider godt ind med deres fjerdragt.
Der rører sig ikke en vind udenfor, og jeg skal da også ud at gå en tur mens solen skinner, ingen tvivl om det.
Men først skal der bages lidt her på den gamle skole, (altså grovboller;-) der er kommet soltørrede tomater i, tranebær og masser af basilikum. De skal nok blive gode.

I går da jeg var ude at gå lettede jeg to gange en flok agerhøns på henholdsvis 7 stykker og 12 stykker. De sad ikke langt fra hinanden og nærmest helt ude ved vejkanten, så jeg lettede da også en smule da de satte af:) Men det er flot at se på, syns jeg.

Jeg skal have kigget lidt på jule tam tammet herhjemme, jeg skal igen i år være med nede i Karrebæksminde hvor jeg har fået en stand i den gamle materielgaard. Jeg har en del ting liggende fra sidste år men der skal en lille smule nyt med, og det skal jeg så have kiggelt lidt på, planerne er der meeeen......
Det går af stabelen lørdag den 24 november og søndag den 25 november fra klokken 11.00 - 17.00.

Nu må jeg nok hellere se at komme i gang, med alle de planer jeg har. Så kan i ha en dejlig søndag alle sammen.

6 kommentarer:

Marianne sagde ...

Jeg håber dine boller blev gode og du fik gået en god lang tur.

Rigtig god søndag til dig også :-)

Lene sagde ...

Håber du fik en god søndag og at hverdagen også har været god ved dig :-)

Natmaleren sagde ...

marianne: jg fik gået en rigtig lang og dejlig tur. Og bollerne blev rigtig gode:-)

lene: Min søndag var fin fin, jeg fik lavet en masse men også slappet godt af:-)

Anonym sagde ...

Tja bollerne ser utrolig lækre ud, men en smagsprøve er det nu ikke blevet til for os der sidder og savler :o)
Knus Mons

Anonym sagde ...

Mons: det må blive en anden gang,- men det har jeg vel sagt nogle gange har jeg ikke?

Anonym sagde ...

Jooooooooo det må man sige :o) God weekend