22 maj 2007

Ude hos vøninden

kom den her flyvende, og sikke den kunne brumme:-) Den landede omsider på havefliserne, liggende på ryggen, og så var det at haveslangen kom til hjælp. Den har en fantastisk flot farve, og lige nu kan jeg ikke komme i tanker om hvad det er for en, men jeg har hørt navnet på den. Det er det med den tænkeboks engang i mellem.

Og apropo det så fik jeg da også lige fortalt ude på arbejdet før jeg kørte hjem i dag, at jo jeg havde husket at logge mig ud af computeren så den var klar til brug for min kollega. Havde jeg så det? nej nej, den var låst og de kunne ikke lukke den op, så det bliver først i morgen tidlig at de andre kan bruge den, for jeg skal nemlig lige logge mig ud først. Gad vide om det kommer til at koste en omgang flødeboller?

Da jeg kørte hjem i dag så jeg ude på marken der hvor jeg så den ene hvide due, at der nu var fire stykker af dem. Den ene var så tæt på vejen at jeg kunne se at den havde en flot stor mørk plet på den ene vinge. Det er da lidt sjovt syns jeg, at der er kommet flere af dem.

Himmelen udenfor har nu fået et lyserødt skær over det hele, den er utrolig smuk. Inde i min stue er det begyndt at mørkne så det må være nu at der skal tændes nogle lys.

Ha en god aften alle sammen.

6 kommentarer:

Lene sagde ...

i lige måde Judith.
Og du kommer helt sikkert til at give flødeboller :-)

Marianne sagde ...

Jeg stemmer også i med at det må koste flødeboller ;-)
Rigtig god aften til dig også ;-)

Anonym sagde ...

lene og marianne: det bliver flødeboller:-)
God aften til jer også.

Sifka sagde ...

God aften til dig. Jeg kan heller ikke huske, hvad den der grønne, brumme én hedder, men den er flot.

Anonym sagde ...

Og jeg ved det nu - hvad den der brummer hedder. Det er en grøn guldbasse. Og den er ikke så almindelig (læste jeg).
Vøninden.

Anonym sagde ...

Med hensyn til de hvide duer, så er det nok hinduer :-)