11 februar 2007

Forede

bukser, uldundertrøje, bomuldstrøje, uldsweater, vindtæt jakke, dobbelt hue, forede vanter og halstørklæde strikket af hundehår skulle der til før jeg bevægede mig ud i den bidende kolde vind her i eftermiddag. Jeg gik i godt en time, og frøs ikke på noget tidspunkt. Øjnene og nesetippen var det eneste der kunne ses, så genkendt blev jeg absolut ikke ude på landevejene.
Tværtimod så har de nok tænkt sit over at der var en der kæmpede som en gal mod vindkastene der kom, og hvorfor man dog ikke bare holder sig indendørs.

I går var bonden her og læsse korn af til fyret. Det har resulteret i at gårdspladsen i dag har haft mange besøg af forskellige fugle, ænderne har været her op til flere gange.

Nu har mørket sænket sig over den gamle skole, det blæser stadig, og jeg kan så småt skimte grantræerne over på den anden side af vejen, de bøjer sig i takt med vinden, de kan ikke andet.

Jeg vil rigge mig til i sofaen og læse videre i en bog jeg er kommet halvvejs i. Det er
Jan Guillou`s "Vejen til Jerusalem". Den er ikke til at løsrive sig fra når man først får begyndt, og den kan varmt anbefales.

2 kommentarer:

Marianne sagde ...

Det er så dejligt at komme ind igen i varmen og så bare hygge sig med en god bog.
Det lyder som en rigtig god søndag

Anonym sagde ...

marianne: Det var dejligt at komme ind i varmen efter gåturen, og så fik jeg varmen yderligere ved at spise en god stærk karrysuppe før jeg fandt bogen frem.