Engang

for meget lang tid siden, nærmere bestemt 28 år siden, mødte jeg en sømand. Ham blev jeg kæreste med, og var det vel et års tid eller to. Vi gik faktisk hen og blev ringforlovet, da var jeg 16 år, og jeg kan huske at jeg tog flyveren ned til Oslo for at jeg skulle ha et pas på den danske ambasade. Jeg skulle med ud at sejle, han var på nordsøfart, og jeg var med i en små to måneder.

Jeg må nok sige at jeg ikke har skænket manden en tanke i mange mange år, ikke før nu i aften. Det kom sig af at jeg er hjemme hos Vøninden for at sortere i nogle af mine flyttekasser der står nede i kælderen. Og hvad finder jeg så der, jo en lille plastpose med små fine breve, skrevet med en utrolig smuk skrift, og jeg tænker lige et kort øjeblik, hvad er dog det der for nogle breve.
Kærestebreve, det var hvad det var. Og jeg har læst dem har jeg, og jeg har grinet, højt enda. De er sjove er de, og de beskriver så godt den tid der var, og mange er nævnt, mange ting der er gået i glemmebogen forlængst, men så er dukket op her i aften. Og jeg bobler stadig af latter, ryster på hovedet af mig selv og ham, men en ting er sikkert, det var en fed tid, og det hele står skrevet i de gamle "kærestebreve".

Nu glæder jeg mig til at jeg skal i gang med at åbne flere flyttekasser, for jeg tror der gemmer sig flere sjove ting, specielt i de kasser der har stået urørte i mange år, og dem er der faktisk en par stykker mere af... Tro det eller ej...