Julegave

i posten i dag. Det var fra min eks i Norge. En bog skrevet af Paulo Coelho og den hedder "Pilegrimsreisen", eller her hjemme kendt som pilgrimsruten. Vi gik den tur for nogle år siden, jeg tror det må være omkring 7-8 år siden eller deromkring,
En fantastisk vandretur. Får jeg muligheden, går jeg den gerne igen. Jeg glæder mig til at jeg skal krybe sammen i min ørelapstol og begynde at læse.

I dag har jeg været på arbejde. Dagen gik hurtig, og det gør de næste to dage nok også.

På vej hjemad tænkte jeg på at det var tredje juledag, og i gamle dage ( maaange år siden) dengang jeg boede i et bygdesamfund der hedder Overhalla i Norge, var det tradition at mødes på det lokale forsamlingshus "Gimle" til "Kailbail".

"Kailbail" var festen der alle var med. Gammelt som ungt.
Der var et stort indgangsparti med trappe ned til toiletter og garderobe. Videre var der et stort lokale med udskænkning af kaffe og sodavand. Spiritus og øl kunne ikke købes. Tilgengæld var kaffen lavet så tynd at man kunne se bunden af koppen. Et fuldt bæger fik man heller ikke, og det var der en grund til. Samtlige af os havde en lærke gemt i bukselinningen foran, med hjemmebrændt, kaffen var beregnet til at blande sig en "karsk"! Kaffe med hjemmebrændt!

Ved siden af trakteringslokalet var så selve festsalen. Ned i den ene ende var der en stor scene, der var musikken, og når det var "kailbail! så var det polka, vals osv. det vi kalder for "gammeldains".
Nede i den anden ende var der bænke, de var stillet op som i en biograf, på skrå deropad. Det var mægtig populært at sidde på de bagerste bænke, der kunne man holde øje med alle og skråle på livet løs når man havde fået knaldet nogle "karsk"!

"Gimle" blev også brugt når der var revyer, eller når der blev vist film. Jeg kan huske at jeg så den første "hajsommer" der. Der sad vi også på bænkene, og skræmte hinanden.....

I dag er gamle "gimle" jævnet med jorden for længst. Der er kommet et nyt byggeri, en stor idrætshall. Der bliver stadig holdt fester, og jeg har selv været der for en del år siden, men det er ikke det samme, og bliver heller aldrig for os "gamle" der havde vores ungdomstid i det gamle "gimle".

Og sådanne skal det være.