20 juli 2006

På landet

Kørte en smut ud på landet i går eftermiddags. Og for første gang i år så jeg dem så. Hr. og fru. Agerhøne med deres kyllinger. Og de var mange. De pilede ud og ind af kornet der stod i vejkanten, det går så stærkt at de nærmest ligner garnnøgler der triller rundt. Og sikke en fart de havde på.

Bassen fangede en svale han stolt kom ind og afleverede. Den havde ikke taget skade, så den blev nænsomt sat ud igen, vilket hunden absolut ikke forstod en brik af. Nu havde han jo kommet ind og afleveret den!

I går aftes var der en pragtfuld solnedgang. Og mosekonen havde brygget, så det lå som et fint tæppe ud over marken. ( Der nu er høstet ) Jeg tog et billede men det er blevet for mørkt, sætter det på alligevel så i kan se det.

2 kommentarer:

Farmer sagde ...

Sjov nok så jeg også et kuld agerhøns i dag. Det er utroligt, så hurtigt de vokser. De kan lide det tørre vejr med masser af insekter og dermed også fluer.

Natmaleren sagde ...

Ja de har det godt i disse dage, fasanerne ligger også og basker i den tørre jord, der er fordybninger i jorden efter dem. Det er ret sjovt at se på.