17 juli 2006

Hjemme igen

Så er jeg atter kommet hjem til "drømmehuset" efter nogle dage på landet. Sommerfesten er vel overstået, den var et hit igen i år med masser af mad ( sild i forskellige afskygninger,dyremedalionger, elgbøffer,elghakkedrenge, tomatsalater, kartoffelsalat mm. ), drikkelse, og ikke mindst alle de hjemmelavede snapser. 7 forskellige, og de gik til den, gjorde de. Dejligt! Velkomstdrikken i år var noget anderledes, de forrige år har min datter lavet den ( hvilket hun er en ørn til ), men da hun ikke deltog i år så hang den på mor her. Det var ikke en man skulle ta for meget af, for så var man "fodløs" før man kom hen til bordet. Den bestod af en flaske Junglefeever, 1 hel flaske gin, 2 flasker hvidvin, en sjat danskvand ( ca 1 glas fuld ) og en sjat hyllebærsaft. Masser af friske jordbær, og isterninger. Den er at anbefale!

Dagen efter stod den på oprydning, og det gik i slowmotion.... Solen bankede løs på himmelen, og det var varmt, varmt, varmt. Om eftermiddagen skete det så, 3 brandbiler med fuld udrykning, + en fra beredskaben, der var gået ild i en vistnok, frøgræsmark, der ikke lå så langt væk.
Ude ved gården ligger der også sådanne en, når du rør ved den taber den alle frøene, og den er helt brunlig at se på. Skulle den egentlig ikke ha været høstet, eller hvad det hedder, nu? Det skal jeg selvfølgelig ikke gøre mig klog på for jeg aner ikke en disse om det, men det virker da lidt underlig, eller......

2 kommentarer:

Farmer sagde ...

Frøgræsmarken bliver sikkert også høstet en af de nærmeste dage, men nogle arter kan godt se modne ud adskillige dage førend de er høstklare.
Det er derfor, at der tit er nerver på i disse dage.
En enkelt tordenbyge kan slå næsten alt frøet af i løbet af få minutter, hvis uheldet er ude.

Natmaleren sagde ...

Hej farmer,- og tak for oplysningen. Så er det godt at der ikke er meldt tordenbyger foreløbig.