30 juni 2006

Sej uge!

Endelig weekend! Det har været en sej uge at komme igennem, og i dag glemte jeg halvdelen af det jeg skulle ha gjort, eller rettere sagt, det blev gjort i hop og spring da jeg havde problemer med at kunne rumme alt der blev sagt og spurgt om. Så ja, jeg har nok ikke været for nem at henvende mig til i dag, og har da også afvist nogle personaler, men meldte klart ud at hvis det ikke var ret vigtig det de ville så måtte de vente til en anden gang. Sjovt er det ikke hverken for dem eller mig selv. Godt det kun er en gang i året at vi kører med halv bemanding, og det er nu i sommerperioden. Om nogle uger / måneder kan vi så sidde og grine over hvad vi har fået sagt og gjort, og ryste på hovedet ( det er der nok nogle der gjorde i dag ) og tænke, det er sgu da utrolig at man ikke havde overblikket, for så slemt var det da ikke, eller var det?

I morgentidlig skal jeg med på bukkejagt. Det er ikke sikkert vi ser nogle, men det er ligegyldigt, det handler om at komme ud i naturen fra morgenstunden, og få nogle fantastiske oplevelser. Og der er stille! Skønt.....

Så ha en rigtig god weekend alle sammen.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej søde kollega.
Jeg kan godt forstå det er hårdt, men jeg er sikker på at du klare den, og gør dit bedste !
Vi er jo kun mennesker og kan ikke være alle steder på en gang.
Rigtig god jagt i morgen
knus Tina

Anonym sagde ...

Som Tina rigtigt skriver, er vi jo heldigvis ´kun´mennesker og hvem af os kan sige sig fri for ikke at have snerret ell. kortet nogle af....nej, vel.....
Heldigvis kender vi hinanden temmeligt godt og accepterer både den dårlige ell. dumme dag hos hinanden og vi nyder de mange sjove og gode dage sammen.
Man må jo ikke ønske held og lykke med jagten i morgen, så det gør jeg ikke. Knus K

Farmer sagde ...

Håber din morgen var lige så smuk som min.
Der var ingen bukke ude her. Men sikke en sommermorgen i engen!

Det var ellers en god buk
I fik sidste gang.

Natmaleren sagde ...

Tina og Karin! Ja det er godt at vi kender hinanden som vi gør, og kan gi plads til hinanden, også på de dårlige dage. Knus til jer begge.

Farmer, vi så heller ingen bukke, men jeg tror nok at morgenen var lige så smuk som din. Og ja, det var en god buk sidste gang.