27 maj 2006

Hjemmefra

Var inde på et space og så et utroligt smukt landskabsbillede. Det kunne sagtens være et stk. Norge. Så var det jeg tænkte at jeg har da også nogle flotte billeder hjemmefra. Jeg kan desværre ikke lægge fotos ind lige nu, så det bliver til to akvareller ude fra øen i stedet.

Det her billede er så når man går ned fra huset og til vandet. Her har vi også en dejlig bålplads, hvor vi bruger mange timer når vejret er til det.


Og det her, det er så det man ser når man lige vender sig om og kigger opad, nede fra bålpladsen. Vores hus kan ikke ses her, men det ligger lige til højre for laden som man kan se.

Og jeg skal derop om ca. to måneder. Det er ret fantastisk at tænke på. Håber bare at vejret holder sig fint deroppe. Det bliver ren arbejdsferie denne gang, min mor har mange ting hun vil ha lavet, siger hun....

Det jeg bedst kan li ved at komme derop, er stilheden, roen. Og så naturen, det er paradisets have derude, jeg kender intet sted der er så smukt som der. Jo, jeg ser frem til at jeg snart skal derop..

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Nice! Where you get this guestbook? I want the same script.. Awesome content. thankyou.
»