08 maj 2006

8 maj

Det er den mest sørgelige tur jeg indtil har gået. Det er dog ganske fantastisk at man kan ta et megaflot område med natur, - og så sætte huse i alle mulige afskygninger, tæt op ad hinanden, med få meters afstand, så dem der bor der kan vinke godnat til naboen når den tid kommer!!! Hvem i alverden vælger dog at bo sådan et sted? Jeg undrer mig, men det er jo ikke noget nyt......

1 kommentar:

Therese sagde ...

Ja, jeg forstår det heller ikke. Jeg ville aldrig bo så tæt, hvis jeg endelig skulle bo i hus.