02 marts 2006

Varme

Det er ved at være torsdag aften. Klokken begynder at nærme sig halv syv, jeg små fryser og jeg synes at tiden går alt for hurtig.
Jeg har været ude at gå en lille tur i snevejret, dejligt! Var forbi et solcenter ( tænkte at der kan man da få noget varme ) for lige at kigge hvordan der så ud siden sidst jeg var der, - og det er nogle år siden skal jeg hilse og sige. Der var blevet fantastisk flot, og det lignede noget fra det ydre rom, såeeee....Det endte med at jeg stod der og så ganske forvirret ud. Prøvede at orientere mig lidt i denne noget så anderledes verden jeg var trådt ind i, noget der ikke lykkedes helt, men heldigvis var der ingen der så mig. Efter at have kigget, konstateret, gik jeg ligeså stille ud som jeg var kommet ind. Ja men så ved jeg det, tænkte jeg, og var blevet en erfaring rigere.
Jeg gik tilbage til min vønindes drømmehus hvor jeg også
bor, der var masser af sne på fortovet, så det endte med at jeg fik skovlet sne igen og saltet. Nu har jeg fået varmen, og så er det at jeg siger til mig selv: Hvad skal du så inde i det, der lignede det ydre space???
Varme kan du skabe selv, det behøver du ikke at købe dig til. ( det sku da lige være for kulørens skyld )

Ingen kommentarer: