01 januar 2006

2006

Så er vi gået ind i år 2006, eller rettere sagt år 06, dvs. cølibatår!!!
Nytårsaften forløb ganske fint. Masser af god mad, stille og roligt.
Sneskovlen har været fremme igen, håber det blir længe til næste gang.
Er ganske kvæstet i skroget da jeg åbenbart har nogle muskler jeg ikke kendte til. Det gør jeg nu!
Jeg er i gang med at pakke, pakke, pakke. Hvor tar det dog lang tid. Nu mangler jeg alle bøgerne, og dem er der mange af skal jeg hilse og sige. En underlig måde at starte det nye år på.
I uge 7 skal min datter og hendes fyr og mig ud at rejse. Det glæder jeg mig vildt til. Syns virkelig jeg trænger til at komme langt væk og lade tankerne dvæle over noget andet. Vi skal op til mormor. Hun bor på en ø i nærheden af Namsos. ( Norge ) Der er hverken toilet eller bad så det hele foregår på gammeldags maner. Udedass og baljevask. Det er ganske fint.
Hvis der ligger meget sne er det IKKE mig der skal skovle! Det bliver min datters kæreste, Kasper. Og jeg vil tage nogle fine billeder så alle kan se stormesteren i snerydning!!

Ingen kommentarer: