18 september 2019

Det handler om kilo

For næsten tre år siden var jeg oppe og toppe de næsten 100 kilo. Skræk og gru, heldigvis er de fleste af de ekstra kilo røget af igen men der er stadig en del tilbage. Jeg har indsæt at jeg nok ikke kommer til at komme ned på de 65-70 kilo igen, men 75 burde kunne være realistisk.

Årsagen til vægtøgning er dels biologisk medicin for min RA men også trøstespisning i forbindelse med min søsters død som varede ved op til et par år efter. 
Efter at fået nogenlunde kontrol over den begyndte jeg at smide de første kilo. Efterfølgende gik jeg på en kur og smed yderligere nogle kilo. Tilsammen smed jeg omkring de 20 og blev så stående på de 80 kilo ( plus-minus ). Så er der nogle der siger, ja men det er ikke så galt, og nu er du kun lidt rund, godt i stand eller andre lignende kommentarer.

Jeg har altid i min unge år samt voksenalder været ret slank. Vægten har ligget på de 58-60 kilo. De fleste kender mit udseende fra dengang.

Jeg synes det er rigtig svært at gå fra slank til større. 
Jeg synes det er vanskelig at finde noget smart tøj som passer til min krop.
Tager jeg helt fejl hvis jeg siger slanke mennesker bliver ekspederet hurtigere i forhold til de med lidt mere runde former i forretninger, altså der hvor de ikke kører med store størrelser ?


Så smid dog for for f..... de ekstra kilo tænker nogle,- ja det prøver jeg også på, men det går langsomt, alt for langsomt, og så falder jeg lidt i.
Det er faktisk ikke så nemt som mange tror. Jeg har selv været en af dem der gik rundt og sagde det samme, puha det er ikke sjovt at tænke på.







2 kommentarer:

Lene sagde ...

først og fremmest er det godt gået, at du har tabt så meget. det ændrer ikke på at dit selvbillede er et andet end du ser i spejlet, og det er svært at ændre på.
Pøj pøj med de sidste kilo,

Natmaleren sagde ...

Tak for det Lene, jeg tror ikke på at jeg vil kunne smide alt jeg vil, men jeg er godt tilfreds efterhånden i takt som jeg vænner mig til min nye kropsfacong, og så er jeg jo heller ikke helt ung mere så der er mange ting der spiller ind :-)