01 maj 2017

1 maj

Arbejdernes internationale kampdag, det er i dag, og for første gang i mange år har jeg valgt at blive hjemme.
Jeg kigger morgen-tv og lytter til interview af folket på gaden som udtaler sig om hvad en arbejder er.

Det er en der bidrager til samfundet.

En der ikke ligger og krydrer røv på sofaen.

Og mange flere udtalelser med samme indhold.

Jeg er stadig uden arbejde på trods af jeg har været til samtaler. Jeg bliver valgt fra pga min gigt, uvidenhed om hvad jeg egentlig kan bidrage med og angsten for at der følger et stort fravær med.

Så jeg krydrer røv og bidrager ikke en skid til samfundet på trods af at jeg har været offentlig ansat i 22 år på et arbejdssted hvor der ikke er plads til folk der ikke yder optimalt eller får behov for ændrede arbejdsopgaver. 
Der sidder en mellemleder der burde læse og sætte sig ind i kommunens fire værdier, men det kan vedkommende vel heller ikke finde ud af.

Arbejdernes kampdag... Nej, den tror tror jeg ikke på længere.

Men jeg vil nyde solen i dag.

Ingen kommentarer: