24 april 2016

Haven

har fået et kærestepar. Det er så hyggeligt der de sidder på stolpen nede ved pæretræet.


Jeg har brugt de sidste mange dage på at pusle rundt og få ordnet lidt. Slået græs eller moss. Der er så meget af det så det var en sej kamp at komme igennem. Jeg har da også måttet dele det op i dage denne gang.
Jeg dryssede jernvitriol ud sidste år, og der er ikke så meget moss, og tænker at det måske er det jeg skal gøre nu her i disse dage hvor der også er meldt lidt regn.


I dag skal jeg ud med riven og prøve at få samlet noget græs sammen inden regnen kommer.


Rabarberne vokser og trives, de er godt på vej op. Skønt.


Der blomstres i træer og buske. Det er sundt for krop og sjæl og jeg kan mærke glæden ved at det nu igen våres i min have. 


Jeg har sat et par tomatplanter i baljen, mon ikke det går. De står under halvtag ved vægen og her bliver virkelig varmt så snart solen er oppe. Det glæder jeg mig til, at der kommer tomater. De smager så himmelsk i forhold til de købte. ( dem i butikkerne )


En lille stedmoder har forvildet sig ind og slået rod ved mit tempeltræ. Den skal jeg have flyttet så plæneklipperen ikke hapser den. Og i dag skinner solen så mon ikke jeg skal tømme min kopkaf og trække i noget varmt tøj og gå udenfor.







Ingen kommentarer: