19 oktober 2014

Sidste solskinsdag

Jeg var afsted på Enø for vel snart en tre uger tid siden. Nu venter jeg på at solen skal komme tilbage, bare en lille smule.


Jeg kører ud til jeg ikke kan komme længere, parkerer bilen og går så på en smal grusvej derudaf.


Sidste gang satte jeg mig på en af de store sten og bare kiggede ud over. Der findes intet så godt for sjælen som næsten totalt stilhed udover vandets svage klukken når der nærmest er totalt vindstille.


Støvlerne er ved at blive gået til. De er næsten halvandet nummer for store så der er god plads til en lille tåtango fremme i skoen :-)


Jeg skulle lige have den begyndende solnedgang med, og satte kamera på sort hvid.


På vej hen til bilen mødte jeg en fyr i vaders, jeg havde godt lagt mærke til at der stod fiskere ude i vandet. Så jeg stoppede selvfølgelig op for at høre hvad de fiskede efter.
Det viste sig at være en gammel barndomskammerat som jeg hang ud med da jeg var de tolv år :-)
Hvor pudsigt og tilfældigt en dag kan komme til at blive.
Nå, men det var ørred de fik på krogen, og det var ikke en sjældenhed åbenbart.

Det var så her at jeg kom til at savne alle  fisketurene som jeg op igennem årene har været på. Mon ikke det kommer tilbage igen :-)







Ingen kommentarer: