12 december 2010

Min vøninde

gennem mange og tyve år tog afsted på sin sidste rejse den 10 - 12,- og jeg savner hende noget så frygtelig. Det jeg kan glæde mig over nu er at hun tog mig ind i sit liv, det er jeg rigtig glad for, for aldrig har jeg mødt et menneske så fuld af varme som hende.
Og en dag så sås vi nok,- måske:-)

5 kommentarer:

Farmer sagde ...

Ak, ja også gode liv går væk.
Godt, at du kan glædes over det nye liv, som er på vej.
Til stor lykke med din kommende titel som mormor!!

Fr. Møller sagde ...

Hun var et usædvanlig dejligt menneske, Judith. Jeg er taknemmelig over, at jeg lærte hende at kende.

Natmaleren sagde ...

Farmer: tak skal du have:-))

Fr. Møller: ja hun var noget af et livstykke, dejligt at du lærte hende at kende:-)

Madame sagde ...

Det gør mig meget ondt at læse, Judith! Jeg har fulgt hendes dejlige rejsebeskrivelser.

Natmaleren sagde ...

Madame: hun er også meget savnet, men jeg kan glæde mig over at hun lukkede mig ind i sin noget så underlige og farverige verden:-)