18 oktober 2009

Udsigten omkring det skæve hus

Og omme bag den gule mark som nok er en slags sennep tror jeg:-)

går der mange af de her hvide køer. Jeg ved ikke hvad slags race det er, men hyggeligt er det at se på.

På den anden side af huset er der fire heste, to små og to store. Jeg går ud fra at i har fanget at jeg ingen forstand heller har på heste.

Og så er der denne her store flotte mark med mange forskellige slags blomster, gad vide om det er dem der nogle aftener sender en fantastisk duft herover?

Og et stort træ er der i haven der lige for øjeblikket smider tonsvis af dem her ned. I dag har jeg samlet en hel bøtte fuld, jeg skal nemlig i gang med at lave julehalløjsa for den sidste weekend i november er jeg nede i Karrebæksminde på det gamle fiskerimuseum og har en stand til deres julestue.

Og fuglebræt er der kommet, det er Therese der har sørget for det. I dag har jeg fyldt det op med fuglefrø, for er det noget jeg har meget af så er det småfugle. Og det er bare så dejligt, jeg bliver i rigtig godt humør af deres trillende morgensang, eftermiddagssang og aftensang. Jo jo jeg råhygger kan jeg fortælle.





5 kommentarer:

Farmer sagde ...

Lækkert sted du har fundet.
Og dejligt at du åbner igen.

Jeg tror, at det er charolais-køer du har i baggrunden; men det kan også være blonde d'aquitaine, som er lidt mere lysegule. De er blot lidt sjælnere i DK.

Madame sagde ...

Hvor bor du smukt, Judith! Det er så dejligt med marker og dyr, synes jeg - det har vi også her :)

Natmaleren sagde ...

Farmer: Tak og tak. Jeg kommer nok til at klikke mig ind på nettet og kigge lidt på de køer, længere hernede er der også nogle sort/hvide, de er ret så flotte:-)

Madame: Her er så smukt så smukt, anderledes end der jeg boede før men absolut ikke dårligere:-)

Sebastian sagde ...

Mit bedste bud er, at det er raps og ikke sennep, der er på den gule mark. I vores barndom - nøj hvor lyder jeg gammel - 38 - var der mere sennep; men nu er der nærmest kun raps.

Du er ikke i tvivl, hvis du kommer tæt nok på til at kunne lugte det.

Men det ser kønt ud - både den marken og resten af din udsigt ;)

Til lykke med flytningen i øvrigt.

Natmaleren sagde ...

Sebastian: tak tak:-)

Du har nok ret i at det er raps, den dufter temmelig meget og jeg tror at det er den duft der engang i mellem kan mærkes omkring huset.

38 er ingen alder du er kun et stort barn jo;-)